3 ting, de ikke skulle have lavet om

Jalousi, selvværd og moderskab

Sidste uge var Arne en tur på Roskilde, i går tog han afsted på drengetur til Albanien og som sædvanligt tager han også en uge på Smukfest i August. Derudover har han også andre ture i løbet af året, hvor han er afsted med nogle drenge.

Hver gang jeg slår noget op med de ting, så får jeg beskeder omkring, at han er en heldig mand – og den del er jeg jo altså på ingen måde uenig i. Kæææft, hvor er han heldig at have mig. Men det har ikke umiddelbart nogen direkte relevans i forhold til hans ture. For der er flere, der skriver, at de hader, når deres mænd eller kærester tager på den slags ture og at jeg er god, at jeg giver ham lov. Det samme skriver de få mænd, der på trods af mælkekirtel-snak stadig følger mig i øvrigt også. Også mine veninder påtaler det faktum, at Arne tilsyneladende suser til alle de ting som han gerne vil – men altså, det gør jeg jo også. Mine ting er bare én-dags-arrangementer, så jeg kan komme hjem og putte med Inge dagen efter.

Jeg ville gerne skrive, at han ikke behøver spørge om lov, hvis han gerne vil på tur – men det ville være ret meget løgn. For han skal super meget spørge om lov, for han har nul procent styr på, om der ligger et sølvbryllup eller en barnedåb den dag. Så det ville blive noget freaking rod, hvis han ikke spurgte om lov. Til gengæld siger jeg altså ikke nej, hvis vi ikke har planer og det desuden ikke ødelægger noget for mig. For jeg vil gerne have, at han tager afsted. Det er jo noget han er glad ved – og jeg kan godt lide ham.

Jeg kan jo godt fornemme i undertonerne af beskederne, at det er grundet jalousi, at mange ikke er skidelykkelige, når de vinker farvel til deres mænd i indkørslen – og det forstår jeg skidegodt. Jeg har været rigeligt jaloux gennem mit liv. Hvis min kæreste var i byen, prøvede jeg selv at finde på skægge ting at lave for at tage min opmærksomhed væk fra det åbenlyse faktum, at min kæreste svømmede rundt på et dansegulv af pæne piger. Jeg indhentede notorisk men lavmælt og underspillet oplysninger om, hvilken form for fest det mod blev – og hvem der mon kom – af ren interesse, må det forstås … nærmest. Jeg var altid klar over, at det var mig den var gal med, så jeg nægtede aldrig Arne eller andre kærester at deltage i ting eller lignende – det er jalousi jo alligevel alt for pinligt til. Hvis man indrømmer den, så er det næsten et tab i sig selv. Jeg havde heller ikke lyst til, at de bare skulle være derhjemme med mig, for det ville sgu være en kedelig omgang kød. Men jeg havde lyst til at blive bekræftet i, hvor fantastisk jeg var umiddelbart inden deres afgang, have bollet dem af og alle små skænderier føltes dumme på dage, hvor en kæreste skulle i byen – for så ville personen da først være fristet til at finde en anden end dén hér sure citron?

Det fyldte meget i mit hoved, hvad min kæreste lavede, når jeg ikke var der. Jeg sms’ede ikke løs – for jeg har dog pli og en smule mådehold. Så det var i langt højere grad en følelse inde i mig, som jeg virkelig bare ikke satte pris på.

Men ved I hvad? Jalousien er sgu forsvundet. Ikke fordi jeg har arbejdet med det eller forsøgt at tænke rationelt omkring det – det er simpelthen bare forsvundet. Jeg blev mor og fik andre ting at tage mig til, og blev samtidig rimelig bevidst om, at Arne sgu nok er her af en grund og at han jo alligevel ikke kan skride fra vores lille familie – kæft det ville i hvert fald være dumt.

Så fra at have en lille bitte klump i maven hver gang han var i byen eller på festival, så er jeg nu mofo ligeglad. Det rører mig lige nøjagtigt nul procent og jeg tænker ikke over det et sekund. Han kan tage til Sunny Beach med hele det kvindelige, danske Beach-volley-hold – og det vil rage mig en radiator. Det er han dog ikke denne gang – han er i Albanien med tre gode venner. De er alle sammen pragtfulde mennesker, og jeg kan i øvrigt ikke komme i tanke om et menneske som Arne omgås, som jeg ikke synes er et godt menneske. Derfor er der intet at være bekymret for. Og selv hvis der var noget at være bekymret for, så havde jeg ikke tid eller overskud til det.

Efter jeg blev mor er jeg virkelig blevet væsentligt mere bevidst om, hvad mine sande forcer er. Og en struttende rumpet og en flad mavse er de absolut mindste af mine bedrifter – hvilket i øvrigt er heldigt, fordi begge ting er pist væk. Jeg er kærlig, klog, arbejdsom og sjov – og jeg behøver ikke frygte, om der kommer pæne damer i byen. For der kommer pæne damer i byen, og de kan tusinde ting som jeg ikke kan – men de er jo ikke mig og jeg er ikke dem.

Fik du læst indlægget om de tre ting, som de virkelig ikke burde have lavet om? 

9 kommentarer

  • Susan

    Virkeligt godt indlæg og mener virkelig mange forhold kunne bruge lidt af det, at give hinanden plads. Min kæreste er også rigtigt meget ude og rejser både arbejds mæssigt men sørme også med hans venner fler engange om året , han har også lige snuppet to festivaler og der kommer Skanderborg snart. Mine veninder og kollegaer forstår heller ikke jeg kan acceptere det, men kunne aldrig finde på at sige et ord til det. Jeg ved han ville give mig plads til det samme ( har dog ikke det samme behov )
    Vi har også en lille søn på samme alder som Inge 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Skal vi ikke tale om den der pegefinger?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Tusind tak for dette indlæg. Du rammer hovedet på sømmet og Arne ville godt nok være dum, hvis han valgte et ONS med en fremmed tøs, når han har smukke og sjove dig og jeres lille smukke pige! Jeg er fan af dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Jeg er så enig. Jeg nyder at min man er afsted, de har en loge og rejser en gang om året plus mødes i nogle weekender. Jeg ved han samler energi og får en masse oplevelser som han fortjener. Jeg kan heller ikke efter vi fik barn for halvandet år siden, mærke den mindste form for jalousi. Min hjerner orker simpelthen ikke engang at tænke og overveje jalousi 😅. Dog valgte de denne gang at løbe med tyrene til den årlige festival i Pamploma, det kunne mit morhjertet dog slet ikke håndtere, tænk hvis der skete ham noget. Men han er kommet hel hjem 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Paula

    Den sidste del er bare så fint skrevet. Det er bare såå rigtigt! Man har en hel del gode ting ved en som andre med måske flottere bryster eller flere talenter ikke har 😙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    For mig er det ikke et spørgsmål om jalousi – det er et spørgsmål om, at en weekend alene med to små børn er pissehårdt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sabrina

      Så du ville ikke give din mand lov, fordi du synes det er hårdt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Patricia

      Præcis, Signe. Også min tanke.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Enig, Signe. Derfor må han jo gerne tage afsted alligevel, men det er ikke jalousien, der gør, at jeg ikke altid synes, at det er det fedeste i verden:)
      Og det er jo også dejligt lige at tage en ekstra tørn, når han får noget fedt ud af det. Og så gør han jo det samme den anden vej!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting, de ikke skulle have lavet om