Ting, jeg ikke kan fordrage

Jeg er blevet lidt MILD

Annonce for Matas

Jeg har altid fået hug for at være for hidsig, for meget og for højrøstet. Engang gik det mig på, men nu er jeg jo altså blevet for gammel til at gå for meget op i, om jeg generer folk bare ved min tilstedeværelse. For så er der jo heldigvis så mange andre pragtfulde steder, at de kan opholde sig. Og jeg er jo i den heldige situation, at der heldigvis er mange, der ikke har noget i mod, at jeg er relativt eksplosiv både når det gælder glæde og vrede – og altså godt kan lide mit let iltre væsen, så længe det akkompagneres af en tilsvarende ren lykke over småting i hverdagen. Det står stort set altid enten helt skidt til med mig eller vanvittigt godt, alle de mellemliggende trin springer jeg ligesom over.

Jeg er altså på ingen måde mild. Men jeg beundrer milde mennesker helt enormt. Overbærende mennesker, der kan tænke før de taler og ikke lader deres temperament løbe af med dem. Min søster er dén slags menneske, og det samme er min mor. Du skal gøre dig helt enormt umage for at komme op at diskutere med dem, og på stående fod kan jeg ikke komme i tanke om et eksempel på, at det nogensinde er lykkedes mig. Og jeg kan ellers diskutere med absolut alle.

Man kunne måske spekulere lidt i, om universet havde en vis mængde hidsighed at fordele på vores lille familie, og så valgte at give al hidsigheden til min far og jeg og så slap de to andre helt udenom. I så fald er det altså lidt unfair.

Men men men, på et område er jeg dæleme mild – og det er, når det gælder mine plejeprodukter. Jeg har tidligere brugt nogle kradsbørstige produkter, der alle havde ét og kun ét formål – én creme mod uren hud, én maske mod tør hud, én olie for glød, én rensemælk mod skinnende og fedtet hud. Samlet for dem alle sammen var, at de modarbejdede hinanden helt enormt, og de gode resultater udeblev af samme grund. Da jeg blev gravid skrottede jeg alle former for produkter med parfume. Makeup, ansigtpleje, renseprodukter og deodoranter med parfume eller andet piz i røg i skraldespanden. Og der er de blevet. Eller, altså ja naturligvis har jeg ikke været ude og fiske dem op, men jeg har heller ikke anskaffet mig nye. Jeg bruger altså kun produkter uden parfume, parabener og fjollede tilsætningsstoffer. Oprindeligt var det fordi jeg var ved at gro en baby inde i maven, og da jeg ikke er i tvivl om, at vores børn nok skal blive udsat for en helt abnorm mængde dum kemi i forvejen, så jeg havde intet ønske om, at unødigt meget af det skulle komme direkte fra mig. Siden da har jeg ammet og har derfor fortsat den milde stime, men selv hvis det ikke var for amningen, så ville jeg ikke gå tilbage til de gamle produkter. Især min hud er blevet meget bedre siden jeg droppede de kradse cremer og renseprodukter. Min hud er fjollet og skiftevis tør, fedtet og uren. Derfor dur det ikke for mig at gå bananas med kraftige cremer, i stedet er det vigtigt for min hud, at den bliver renset grundigt morgen og aften og at den bliver gennemfugtet med milde produkter. Jeg har i forbindelse med mit samarbejde med Matas fået lov til at afprøve deres nylancering af de klassiske Striber før de ramte butikkerne, og jeg er virkelig blevet glad for deres Mild-serie. Og nu er de i butikkerne! 

Mild-serien fra Striberne er ekstra skånsom ansigtpleje, der er specielt egnet til sensitiv hud. Alle produkterne i serien er Svanemærket og har Astma-Allergi Danmarks blå krans – ligesom jeg kan lide det! At vælge Mild-serien er for mig en meget enkel måde at vide sig sikker på, at mine produkter ikke indeholder dum kemi. Og det er jo heldigvis hverken parfumen eller parabenerne i ansigtpleje, der er det effektive – nej, det er de aktive stoffer, og derfor er Mild-serien stadig virkelig effektiv, selvom den er skånsom. HUR-FUCKING-RA!

Jeg fortalte i mit tidligere indlæg om min rense-rutine. Så den del springer jeg lige let og elegant over i denne omgang. Noget som jeg for alvor har fået øjnene op for nu, er øjencreme – nærmere bestemt Matas’ Mild øjencreme til sensitiv hud. Ja, jeg er godt klar over, at jeg garanteret er den sidste i verden, men jeg har altså ikke brugt øjencreme før. Det har ligesom bare været den almindelige dagcreme, der har fungeret som øjencreme – og det har jeg sgu lavet om på nu efter anbefaling fra Matas. Huden omkring øjnene er meget tynd og sart, og derfor er det også et af de første steder, man ser aldrings- og trætheds-tegn. Derfor er det vigtigt at holde huden omkring øjnene gennemfugtet og derved undgå udtørring og dé dér freaking irriterende små kragetæer, når man har haft makeup på en hel dag. Hvis vi lige skal lidt ind på, hvorfor Søren det fungerer, så indeholder Matas Mild Øjencreme allantoin, som giver fugt – og virker beroligende på huden. Derudover er der tilsat jojobaolie i den, der holder på fugten og plejer. Og så er der betaine, der tilfører huden fugt. Nu er jeg som bekendt ikke noget matematisk geni, men dén hér ligning kan jeg da heldigvis regne ud – samlet set giver det nemlig nogle friskere øjne og de små rynker om øjnene synes mindre. Jeg smører i øvrigt også øjencremen på min store, fe’e bekymringsrynke midt i panden – så den også altid er glad og tilfreds – eller i hvert fald lidt mindre arrig end normalt. 

Noget andet som jeg også er gået all-in på er dagcreme med SPF – altså solbeskyttelse. Min hud har fået lige nøjagtigt det sol, som den kunne klare i de glade 00’ere, hvor solariet var en del af en sund og aktiv hverdag, så hele året kører jeg nu med solbeskyttelse i ansigtet hver dag. Her i foråret bruger jeg Matas’ Mild Dagcreme med SPF 15, og når det så bliver sol og sommer for alvor, så går jeg op i SPF. Den indeholder jojobaolie og allatoin ligesom øjencremen. Jeg bruger den udenpå min serum, der er denne her – der ganske korrekt i virkeligheden er til 50+, men den er bare freaking god og med et aktivt 3-dobbelt hyaluronsyrekompleks, der tilfører virkelig meget fugt og får min hud til at se skidesund ud.

Den makeover som Matas Stribernes emballage har fået er forresten ikke kun kosmetisk og for at skabe et nordisk look, nej de har også gjort bøtterne tyndere, således at der ikke anvendes ligeså meget plastik. Så hvis der lige skal en nederen løftet pegefinger ind i det her i forvejen lange indlæg, så husk også lige at sortere dit skrald, så vi kan få genbrugt plastikken fra vores badeværelses-produkter, og ikke kun det plastic som vi bruger i køkkenet.

Til aller sidst vil jeg lige nævne, at produkterne har fået nye lukninger, der er freaking smarte. Man drejer blot hovedet på sine renseprodukter og så kan man vende dem på hovedet – og alle fugtprodukterne er med tryk, så der ikke går noget til spilde.

Så hvis du er til rense- og plejeprodukter uden kemi og til overkommelige penge, så kan jeg virkelig anbefale at give Matas Mild-serie en chance – alternativt er der også deres nye Anti Wrinkle-serie til 35+. Skriv endelig, hvis du vil guides lidt på vej – for jeg har seriølle prøvet alle produkterne nu.

Og så glædelig påske sgu da! Den gik stærkt, hva’?

Fik du nogensinde læst om de ting, som jeg ikke kan fordrage? 

2 kommentarer

  • Bjørg

    Jeg har også den serum fra Firming serien, og den er god, specielt til den yderst rimelige pris! Har også købt natcreme og øjencreme fra samme serie, selvom jeg er ret mange år yngre end de 50 år 😊 Tænker dog at hudpleje er hudpleje, og ingredienserne kan stensikkert ikke kende forskel på min hud og min mors f.eks. 😊
    Jeg studser dog over noget i indlægget. Når du skriver “dum kemi”, hvad mener du? Er det parabenerne eller hvilke “dumme” ingredienser har du i tankerne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Du har sikkert fået spørgsmålet masser af gange før men hvor er din flotte kjole fra? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting, jeg ikke kan fordrage