Sådan kan man se på mit udseende, at jeg er blevet baby-ejer

Jeg har købt piss’-meget nyt kluns

1 Stig P sandaler HER / 2 Only kjole HER / 3 Bianco støvler HER / 4 Modström nederdel HER /5 Modström nederdel HER / 6 Ganni kjole HER / 7 Stid P sweater HER / 8 Ganni kjole fra ByFlou HER / 9 Modström nederdel HER / 10 Stid P t-shirt HER / 11 H2O sandaler fra ByFlou HER / 12 Stig P nederdel HER

Jeg tog over 20 kilogram på under min graviditet – er det i øvrigt ikke smart at skrive “over 20”, så kan det ligeså godt være 21 som det kan være 26. Det var jo forresten ikke 21.  Nå, men det har taget noget tid at tabe dem. Det viser sig, at al den der snak om, at babyer suger kiloene ud af brystvorterne på én, er en noget mere langsommelig affære end det billede som jeg synes, at udtrykket ellers maler. Jeg er stadig ikke på den vægt, som jeg havde før graviditeten, men jeg har heller ikke planer om at nå dertil – jeg var sgu for tynd, homies. Så jeg tror sgu, at jeg beholder 3-4 kilo for hyggens skyld.

Nå, men sagens kerne er den, at jeg i lang tid efter fødslen ikke gad at købe noget tøj, for det virkede åndssvagt, hvis jeg alligevel havde planer om at smide nogle kilo og derefter svømmede rundt i mine nye køb. Men nu er jeg tilbage i min normale størrelse, så selv hvis jeg skulle tabe mig en smule mere, så vil jeg stadig kunne passe mit nye kluns. Og fordi jeg er født ødsel, så har det naturligvis medført lidt af en indkøbs-tsunami.

Arne er nordjyde udover det hele og usandsynligt sparsommelig, og det gør fysisk ondt på ham at glo på, at GLS, PostNord og DAO har indlagt et fast besøg på vores adresse hver dag. Men han har lavet et barn på mig, så han sidder jo alligevel i saksen, og smutter nok ingen steder lige foreløbigt. Men I skal sgu da også lige have lov til at se, hvilke ting, som jeg senest har hevet hjem.

Den opmærksomme læser vil lægge mærke til, at det overordnede tema er ting fra Stig P, ByFlou (der iøvrigt kører et grusomt udsalg lige nu på både fashion og interiør) og nederdele fra Modström. Det er mine tre favoritter for tiden, og de sider er bogmærkede hos mig.

Manglen på stjerner i mine links betyder, at det ikke er affiliate-links, så jeg tjener altså lige nøjagtig nul kroner på det, hvis du vælger at klikke noget hjem. Så hvis du sad og blev lidt nervøs over, om jeg var i gang med at blive lidt små-rig i betrækket, så kan jeg berolige dig med, at det ingenlunde er tilfældet. Desværre Arne. OPDATERING: Ganske uden at jeg havde gjort en ski’, så var der sgu alligevel nogle affiliate-links. Så måske jeg rent faktisk bliver 17-20 kroner rigere! Hvis det bliver tilfældet, så skal de bruges på slik. De kommer ikke til at nærme sig opsparingskontoen – du kan glem’ det Arne.

Fik du desuden læst, hvordan man kan se på mit udseende, at jeg er blevet baby-ejer?

Eller hvad med 6 små glæder, når man har en nyfødt baby? 

 

   

3 kommentarer

  • Jeg bliver simpelthen bare nød til at smide en kommentar fordi jeg lige har grint højt flere gange i den tid det har taget at læse dit indlæg. TAK for det! Det er skide sjovt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Hvordan er de H2O sandaler i størrelsen, og er de gode at gå med? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg synes, at de er helt normale i størrelsen – og virkelig gode at have på 😃👌🏽

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan kan man se på mit udseende, at jeg er blevet baby-ejer