3 ting, jeg gerne vil blive bedre til som forælder

Jeg har truffet en vanvittig beslutning

Ja, nu kommer det også lidt til at lyde som om, at det er første gang nogensinde, at jeg træffer en beslutning. Så forskånet har jeg heldigvis ikke været, så det er ikke tilfældet – men det her er absolut en af de vildeste beslutninger, jeg nogensinde har truffet.

Det er tirsdag, Inge og jeg er alene hjemme og vi skal til gymnastik. Vi skal lege sanglege i en stor gymnastiksal sammen med en masse andre glade børn, og bagefter skal vi hjem og spise hygge-mad sammen og læse historier. I dag er en god dag. Det er også dagen, hvor jeg sagde op på mit arbejde.

Jeg elsker mit arbejde. Snart forhenværende arbejde. Det er udfordrende og alt hvad jeg har knoklet for siden jeg startede på universitetet for hvad der føles som tusinde år siden. Jeg knoklede som praktikant og landede på den måde et job på et latterligt fedt magasin, inden jeg havde afleveret mit speciale. Så mit speciale blev skrevet på 14 dage henover en juleferie, fordi min tid jo altså gik med at arbejde. Jeg fik i øvrigt et sløvt 7 tal, og jeg var ovenud lykkelig. Min vurdering var helt klart, at jeg havde præsteret til maksimalt et 2-tal. Der er jo grænse for, hvor meget man kan fokusere på hvert enkelt ord, når man skal skrive 110 sider på 14 dage. Men jeg var glad for det sløve 7-tal, for jeg skulle kun bruge papirerne på min kandidat til at pynte i skuffen – for jeg havde jo allerede mit drømmejob. Papirerne pynter i øvrigt slet ikke i skuffen, for jeg fik aldrig hentet dem på posthuset, så de blev vist sendt tilbage til universitet – de går vist alligevel mere op i den kandidat end mig, så det er måske meget passende.

Jeg passede i stedet mit job og satsede alt på at blive den bedst mulige journalist. Men så kom barslen og jeg startede denne blog, og det tog fart med samarbejder og mere og mere indhold og i samme periode blev jeg jo mor med alt hvad det indebærer. Samlet set har det gjort, at jeg ikke har slappet af i næsten to år. Jeg har altid haft en deadline hængende over hovedet, og når vi har været på ferie, så har jeg stadig arbejdet. Det føltes dog stadig som ferie, for så havde jeg jo for en stund kun ét job og en mor-tjans at spekulere over.

Men jeg arbejder for meget. Arne og jeg har vitterligt aldrig en aften fri, hvor vi kan smide os i sofaen efter Inge er puttet. Jeg har altid noget, jeg lige skal have smidt op, have skrevet eller have mailet omkring.

Jeg er ikke stresset, eller i nærheden af at være stresset for den sags skyld. Men jeg føler, at jeg sjusker i mange henseender og jeg tror ikke, at jeg ville kunne fortsætte på denne måde i flere år. Jeg bliver oftere og oftere syg og jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt ikke får en advarsel men blot bliver stresset fra den ene dag til den anden. Og det skal jeg ikke, for mit liv er min familie – ikke mit arbejde.

Derfor har jeg i dag sagt op. Min chef blev så glad på mine vegne, og jeg er ret overbevist om, at det ikke udelukkende var fordi hun er glad for at slippe af med mig. Det er sgu med at gribe en chance mens den er der, og jeg får aldrig denne mulighed igen for at starte selvstændigt uden den åbenlyse risiko i, at der kommer til at mangle kontant gennemstrømning på bankkontoen – for denne her business ruller allerede. Og ja, så kommer det til at gå op og ned og en dag skal jeg have et helt almindeligt arbejde igen, men for nu skal jeg skære lidt ned på min arbejdsbyrde og have nogle aftener fri. Men jeg skal stensikkert være journalist igen en dag, jeg elsker faget og jeg er stadig ikke sikker på, at jeg kan undvære det for bare en stund. Men det skal jeg, for nu skal jeg noget andet. Det bliver sgu skægt. Jeg stopper på mit menneske-arbejde til årsskiftet, så 1 januar er jeg kun min egen butik.

Jeg er sikker på, at jeg har meget mere at skrive om denne beslutning, men jeg har endnu ikke nået at tænke det hele igennem. Jeg havde ingen planer om at sige op netop i dag, men der skulle pludselig tages nogle beslutninger, som jeg kunne regne ud ville gøre sig gældende på et tidspunkt, hvor jeg ikke regnede med at være på magasinet længere, og så ville jeg hellere give min chef og kollegaer rigtig god tid til at finde nogle andre løsninger.

Jeg håber ikke, at I alle sammen stopper med at læse med i dag, for så er jeg sgu lidt på skideren.

Fik du læst mit indlæg om da jeg skulle starte på arbejde efter barsel? 

10 kommentarer

  • Anette

    Sejt og modigt af dig 💪😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det lyder som en rigtigt god beslutning for jer 💪🏼 Og jeg løber ingen steder – tak for blog og insta

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med din beslutning! Jeg gjorde det samme for et år siden. Jeg havde for travlt og er sikker på jeg var blevet stresset hvis jeg var blevet. Jeg blev så gravid 14 dage efter jeg havde sagt op (måske pga. jeg sagde op at det lykkedes). Nu lever jeg af min blog, er på barsel med min skønne datter på 4,5 måned og skal hjemmepasse hende et par år fordi der ikke står en arbejdsgiver og venter på jeg kommer tilbage fra barsel. Jeg skal også ud og have et ‘rigtigt’ job på et tidspunkt. Men lige nu er det helt perfekt, det håber jeg også det bliver for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Stor respekt og tillykke. Mange mennesker er drevet af frygt for uvisheden i fremtiden. Du følger dit hjerte og det lønner sig. Og går det ikke – så sadler du om og finder et job igen. Godt gået 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Tillykke med din beslutning 🍾 Jeg stopper i hvert fald ikke med at følge med hos dig. Du gør det godt 💃🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Sådan, hvor er du sej!! Ønsker dig al held og lykke!! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Yay

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rie Angéle

    Det er dælme sejt gået! Stort tillykke! Jeg skal nok fortsætte med at læse din blog! Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tillykke med den beslutning. Og der er da uden tvivl plads i mediebranchen, hvis du en dag vil tilbage til den del af den:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hatten af for at mærke efter! At tænke “hver ting til sin tid”. Lige nu er tiden til at være mere mor og kæreste. Journalist-tiden med rush og deadlines skal nok komme igen! Held og lykke med det hele 🍀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting, jeg gerne vil blive bedre til som forælder