5 mor-ting, jeg ikke troede, jeg ville praktisere

Jeg overvejer at lukke mælkebaren

Jeg har været vanvittig glad for at amme. I starten var det naturligvis piss’-hårdt, både på grund af små startvanskeligheder og fordi jeg vitterligt måtte gøre plads til Homie i mælkebaren op mod 30 gange om dagen. Men som hun er blevet større er der jo blevet skruet gevaldigt ned for antallet af amninger, og hun er også færdig med den periode, hvor hun var hys og forlangte at jeg stod op med den ene fod i Captain Morgan-stilling i sofaen og hoppede op og ned for at hun gad spise. Så det sidste lange stykke tid har amningerne været freaking hyggelige. Hun bliver ammet inden sin anden lur, inden sengetid og så er vi nede på omtrent 2 gange i løbet af natten. Det passede mig udemærket, og jeg var havde ikke umiddelbart planer om at skære yderligere ned før hun selv gav udtryk for, at hun ikke behøvede ligeså mange omgange. 

Men Men men … Jeg og mine brystvorter begyndte at blive overordentligt nervøse, da der så småt begyndte at titte små bisser frem i Homies overmund for en lille måned siden. Jeg har også luftet den bekymring mere end én gang, og hver gang har jeg fået en masse søde og velmenende beskeder omkring, at børn heldigvis forstår, at de ikke skal bide deres sø’e moder i mælke-hanerne. Jeg tror gerne jeg vil have tilsendt de beskeder igen, og så bare sendt direkte til mine brystvorter på mailadressen detblevengammelløgn@gmail.com. For Homie har fået fire fine bisser nu – og hun bider mig. Jeg er ret overbevist om, at hun ikke gør det for at være en klaphat – men hun bider. For det meste skraber hun bare bisserne en smule mod, når hun bliver ammet, men det bliver sgu alligevel til nogle lidt skægge, små sår, når hun bruger så meget tid på det hver dag. Og så i ny og næ vælger hun så at bide til uden nogen videre grund. Det ligner på hendes ansigt, at hun gør det for skæg – og jeg må da i det tilfælde tilslutte mig den gode, gamle sang om, at vi ældre vist ikke helt forstår os på ungdommens humor. 

I hvert fald så har det efterladt mig med mere end almindelig ømme brystvorter, og jeg har fået nogle ret uheldige sår, der sgu gør ret ondt, når Inge bliver ammet – og endnu engang lader sine tænder danse på min tynde hud. Nu skriver jeg sår, selvom der i virkeligheden nærmere er tale om hudafskrabninger eller rifter – men de gør simpelthen for ondt til at de ord er fyldestgørende. Jeg er nået dertil, hvor jeg om natten under amningerne ligger og vrider mig, fordi det gør ondt – og så er det ret svært at amme sit barn i søvn. Jeg har også forsøgt at sidde i gyngestolen og amme, at lade hende spise hurtigt og derefter fjerne brystet. Lige lidt hjælper det. Enten falder hun ikke i søvn – ellers gør hun de små sår værre. Så om natten vælger jeg tit bare at lade hende smadre dem yderligere. 

Jeg smører naturligvis brystvorterne med alskens cremer og sager, men det får det altså ikke til at blive ordentligt okay igen. Så nu overvejer jeg meget stærkt, om det er på tide at dreje nøglen til mækebaren om. For det er sgu ikke særlig hyggeligt længere. Hun spiser masser mad i løbet af dagen, og jeg har også lyst til at lade hende drikke videre fra mælkehanerne, men det gør bare freaking ondt lige nu, og det påvirker mit humør virkelig meget, når jeg går og frygter næste amning hele tiden.  Men Inge er jo ikke et år endnu, og hun gider ikke tage flaske, så jeg ved ikke lige hvad mit alternativ er. Hun er 9 en halv måned, og de skal vel enten have modermælk eller erstatning indtil de er et år. Så hvis I gider krydse fingrene for, at Homie ikke har nået at æde mine brystvorter komplet inden februar, så ville det være helt super. Der skulle jo gerne være lidt tilbage til en eventuel to’er. 

Den anden dag fik pigen også lige øje på Arnes brystvorter og nappede ud efter dem. Han svarede med en uhyrligt tøset hyl og sagde “aaaaaaaav, du aner ikke hvor ondt det gjorde”. Men det gør jeg. Flere gange om dagen aner jeg det. 

Gode råd til at stoppe amningen før tiltænkt tid eller hele medtagede brystvorter modtages virkelig gerne. 

Du kan også læse sandheden om amme-babser lige her. 

46 kommentarer

  • Mette

    Nu har jeg ikke ammet mine piger særlig længe da de begge to var suttet mine bryster til kødsår igennem en suttebrik 🤦🏼‍♀️🤦🏼‍♀️ Men jeg fandt et plaster som må sidde på i en time og det healer en brystvorter helt fantastisk 😁😁😁 det hedder multi-man og er et mirakelkur 🙂 jeg klippede plastrende over på midten da et halv er rigeligt, og der bedste er at barnet må amme selvom man har haft det på, ligesom lanolin cremen 👍🏻👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg stoppede med at amme min søn efter 10 mdr og det var mig som måtte tage den beslutning. Dette fordi jeg har et arbejde hvor jeg har skiftende vagter og det blev noget rod og ikke fair overfor min søn. Han kunne ikke finde ud af at den ene aften kunne han godt og den anden ikke. Heldigvis havde min kæreste taget over ift natten og givet ham en kop mælk, så natte amningerner blev fjernet ved at min kæreste tog over. Min søn har aldrig fået flaske og ville bestemt heller ikke have den. Han kunne heller ikke lide modermælkserstatning – vi gik lidt i panik 😂 men vi fandt så ud af at han gerne ville drikke modermælkserstatningen kold i en kop. Og så da han fyldte et år blev det til alm mælk.
    Og btw min søn ved også mig (det gør vanvittig nas! ) Jeg tog brystet fra ham og sagde : hvis du bider kan du ikke spise ved mig. Han forsøgte en gang til og jeg gjorde det samme igen dog længere tid. Han ved mig i 5 dage og gjorde det aldrig derefter igen. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg endte med at amme vores datter til hun var 15 måneder, og det endte faktisk med at være ret svært at stoppe, for hun var MEGET glad for det (og det var jeg også), og interessen forsvandt ligesom aldrig. Men til sidst hev hun bare mit tøj til side, hvis det passede hende og til sidst var der ganske enkelt ikke nok til at dække behovet, da hun på en ferie ville have mad hele natten… For mig var det faktisk virkelig vemodigt, at stoppe.

    Anyways, min pointe er, at hun også begyndte at bide da der kom tænder (og dem fik hun ret tidligt), men det stoppede helt af sig selv igen… Det var bare som om det lige var nyt og sjovt, det der med at mor fløj op under loftet og skreg Av!, når man gjorde det 🙄🙈 Men så stoppede det helt af sig selv igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Med risiko for at blive shamet på den onde klinge, så krejlede jeg mig til noget hæmoridecreme. Min veninde, som er læge, havde fortalt mig, at det virker både lokalbedøvende og helende på én og samme gang, og det gør det. Man skal bare vaske babserne inden fodring. Ellers er mit andet råd: kast håndklæder i ringen, hvis det er det du føler er bedst. Hun har fået det vigtigste, er sund og rask osv. Det er så dræbende at have så ondt.
    Held og lykke med hvad end du vælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Beklager, hvis jeg gentager nogen her 🙈 Først og fremmest, bid gør hjernedøde ondt og jeg forstår godt, at du har lyst til at smide håndklædet i ringen. Forskrækkelsen sidder i en og det er svært at få skuldrene ned på plads. Men, hvis du stadig har lysten til at amme, så er det værd at kæmpe for – især med vuggestuestart lige omkring hjørnet, amning er perfekt til at reconnecte efter adskillelsen, bearbejde indtryk og styrke immunforsvaret.

    Det, der hjalp mod bud herhjemme, var at sige (blidt) “nej” og så tage ham af HVER gang, han bed eller skrabede tænderne. En lille pause og så fik han lov at komme på igen. Det kræver, at du er konsekvent og tager Inge af om natten også, selvom du helst bare vil småsove. Men de kan altså godt få problemet med teknikken, når de får tænder – og det her var den bedste måde for os at få rettet op på. Han havde simpelthen brug for at “genlære” den rigtige teknik ved at komme af brystet, hver gang det gik skævt.

    Med hensyn til de sår, du allerede har, så er vidundermidlet Avéne Cicalfate Repair Cream fra apoteket. Anbefalet af ammevejlederne fra Barselshotellet i Gentofte og et seriøst fantastisk produkt. Smør rigeligt på – men vær opmærksom på, at det ikke er godt for baby at indtage, så dup brystvorten ren inden amning. Held og lykke til dig og Inge, er sikker på I nok skal komme igennem det her også 🤗

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise R

    Hvis du stopper amningen, kan du evt. “bare” give mælkeerstating i en kop så slipper du for flasken😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Det går over!!!! Ved godt det et rimelig irriterende råd, men jeg ammer nr 2 og han gør det også. Storebror gjorde også og jeg BLØDTE fra store åbne sår, men jeg er bare virkelig stædig og ville ikke give ham flaske når nu jeg havde etableret så fin en amning. Perioden var ikke særlig længe, mwn den gik over også blev alt godt igen. Bedste råd mod sår er luft. Amning anbefales jo i de første par leve år og nu du jo synes det er fedt under normale omstændigheder så hæng i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elsebet

    Nu bliver jeg sikkert anmeldt for min kommentar af morpolitiet osv – men – vi havde samme udfordring hos en i mødregruppen og drøftede det. Hvis man gør barnet forskrækket når det bider (bevidst bider) så forbinder de det med en negativ oplevelse at bide .. Det hjalp og har hjulpet for mig da min dreng prøvede .. han bider ikke og er 15 måneder med 9 lækre bisser .. Hvis jeg kan mærke hans tænder er det fordi han er færdig med at spise og mest ligger og hygger sig .. Men man skal jo selvfølgelig gøre op med sig selv om det er en metode man ønsker at prøve af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg forstår dig fuldt ud! Min søn fik tænder, da han var 4 mdr (!!!) og da han var 7,5 mdr havde han to fortænder og to tænder forrest i undermunden. Han bed og blev ved med det, selvom jeg prøvede at lære ham, at det skulle han ikke, ved at lave små bestemte lyde og sige “nej”. Men det hjalp alså ikke og jeg blev decideret angst for at amme til sidst, fordi han bed så hårdt og med tænder på hver side af niples 😬 Jeg stoppede med at amme og han fik MME fra 8 mdr. Det var dejligt at amme og jeg savnede det lidt ind i mellem, men jeg ville ikke have amninger med gråd (fra min side) og angst for mine brystvorters ved og vel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Ved du godt at anbefalingerne fra WHO hedder amning i MINIMUM 2 år? Sundhedsstyrelsen herhjemme anbefaler 1 år, alene af den grund som de kalder “kulturforskelle/mor skal jo ud og tjene penge igen”. Der er lavet så meget forskning i alt det gode amning medfører. Vidste du at børn der er ammet i over 1 år har højere IQ end børn der ikke er ammet i mere end 6 mdr? Mælken indeholder desuden bakterier som beskytter hende mod allergi og overvægt senere i livet. Desuden bliver det hårdt at starte i vuggestue (og nok med mange sygedage- ca 40 om året har et nyopstartet vuggestuebarn) Så der er amning ihvertfald guld værd når de små udsættes for så mange nye bakterier 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Inden du stopper helt har jeg et råd der måske kunne hjælpe. 1 en kold bidering som Homie kan bide i lige inden i skal amme og har den i hånden under amning så når gummerne klør kan hun lige give den et tyg 😅 det hjælp meget ved os! Ellers vil jeg sige at det maks tog 14 dage og at homie lige skal lære at amme med tænder. Indenfor kort tid har hun “fundet” en ny taktik for det. Evt brug amme brikker i en periode for at aflaste dine bryster lidt? Jeg synes personligt det er alt for tidligt at stoppe og Homie ville have SÅ godt af din mælk når hun skal starte i institution til februar (de bliver så pisse syge når de starter og min søn ville kun amme) hvor var jeh glad for at jeg fortsatte lige i de øjeblikke, men kram til dig, det gør psykopat ondt!! Tag evt en hel fridag hvor mormor passer så du ikke ammer fra 07-19 agtig :)?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg stoppede med at amme vores datter, da hun var 8 mdr.. Hun lavede samme nummer, og det virkede som om hun gjorde det ford hun ikke rigtig gad ammes mere. Hun brokkede sig i hvert fald heller ikke, da hun ikke længere blev tilbudt bryst, men fik i stedet flaske og så kunne farmand komme på banen 🙌🏼 Det var faktisk en ret naturlig afslutning for os begge ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Julie. Det lyder som om, at Inge har et kæmpe suttebehov. Det har min datter også, og hun ville også ligge ved brystet 30 gange om dagen. Jeg kunne ligeledes ikke få hende til at bruge sut. Jeg tog hende til en kranio sakral terapeut, som forbedrede hendes sutteteknik ved at massere hendes gane – og bum, sutten har ikke været til at fjerne fra hendes mund siden. Det resulterede naturligvis også i, at hun ikke vågnede om natten OG jeg fik min krop for mig selv det meste af dagen.
    Blot et råd – alle børn er jo forskellige 😊 men det virkede for os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hvad med ammebrikker? Hvis du gerne vil fortsætte med at amme. Måske Inge ikke synes de er super fede, men bare indtil sårene er helet? De gjorde underværker for mig! 🙏🏻
    Jeg stoppede med at amme den mindste til han var 7 mdr af samme årsag. Amen shit det gjorde nas. Har hørt nogle der har fået bidt brystvorten halvt over – og det er ikke en joke 😬😬 bare lige et heads up 🙋‍♀️🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Årh jeg føler med dig… jeg havde det på samme med med min pige, som fik 2 tænder da hun var 4 måneder… tøsen kan heller ikke finde ud af at bruge sut eller sutteflaske eller kop for den sag skyld… og jeg har prøvet metoden du skrev om med hensyn til sutten 🙁
    Jeg har os truet den bette med at stoppe med at amme hende mange gange! Men hun skal jo have mælk og nu er mine brystvorter så følsesløse st jeg faktisk næsten ikke mærker det når hun bider mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Min store datter stoppede med flaske(mme) da hun var 7-8 mdr. Vi gik over til almindelig mælk i kop ved måltider. Hun fik en flaske vælling til nats(mætter godt og holder det meste af natten) indtil hun var 10 mdr, så gad hun ikke det mere. Stod hun op om natten var det blot at give sutten eller lidt vand.
    Det var det der fungerede for os. Held og lykke med lille Inge.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Giv hende mælken af en kop! Det gjorde vi – så behøvede vi heller ikke “bekymre” os om at vænne ham af med flaske, for han blev aldrig afhængig af den. Han fik sin mælk i kop. Det kan selvfølgelig blive lidt problematisk om natten, hvis hun stadig spiser der.. Men vores stoppede med natmælk ved 9 mdr. Så det passede fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Gør det nogen forskel, om ens barn drikker af en sutteflaske eller af et glas? Vi giver udmalket modermælk i et glas til vores dreng på 8,5 måned og det nemlig virker som om, at han drikker en fin mængde. Men der er bare mange der her i kommentarsporet problematiserer, det ikke at ville “tage flasken” 😌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Jeg stoppede med at amme min søn, da han var ca. 10 måneder gammel. Han havde ikke tænder på daværende tidspunkt, men amningen var nået til kun at være en hyggeting, så det gav bare ikke mening længere. Flasken blev aldrig et hit hos os heller, men til gengæld var han god til at drikke af et glas. Så han fik bare modermælkserstatning i stedet for vand, og der fungerede upåklageligt 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg er også blevet bidt af min datter, og har, som flere skriver, også sagt “av” temmelig højt og taget hende væk. Det stod på i en periode og så gik det over. Jeg godnat ammer hende stadig (14 mdr og med 8-10 tænder) og der er aldrig noget.
    Hun har heller aldrig taget sutteflaske, men jeg har kunne give hende mælk af sådan en drikkedunk fra avent med en slags sugerør i fra hun var omkring 6 mdr.. Skriv hvis du vil have et link 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg stoppede netop af denne grund, da min datter var 7 mdr gammel. Det blev bare ikke hyggeligt mere, for jeg frygtede bare hver eneste amning pga af de små bisser, som hun gerne lige ville bide lidt med. Og så blev hun ret forskrækket hver gang jeg skreg op, når hun bed og det var bare ikke fair over for den lille mus. Så vi brugte bare flaske derfra uden problemer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min datter der netop er blevet 1 år har også bidt i perioder, særligt i forbindelse med tandfrembrud. Det gør så latterligt ondt, men for os var det kun perioder. Jeg tror det er helt normalt. Håber også det blot er en periode ved jer ❤️ jeg tog hende fra og pakkede mælkebaren væk, hver gang hun bed og så lod jeg der lige gået par minutter, før jeg lagde hende til igen. Måske det kan hjælpe jer også. Her ammer jeg stadig 1-3 gange om dagen. Lyt til din mavefornemmelse. Held og lykke ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anita

    Da min ældste datter var på samme alder (9-10 mdr.) gjorde hun det samme, bed mig. Jeg kom til at udbryde AV!!! Ret højt. Det var nok til, at hun blev så forskrækket, at hun ikke ville amme mere. Det var ikke planen, at hun skulle vænnes fra på den måde, men hun ville simpelthen ikke mere efter to gange, hvor jeg kom til at råbe. For det gør jo nas! Så mit råd er, skræm dit barn fra vid og sans😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Åh min pige har også bidt i perioder med tandfrembrud, jeg tror simpelthen at de lige skal finde den gode sutteteknik igen med den nye konstellation i munden. Men av for fanden, man kommer jo virkelig i forsvarsposition ved hver amning i bideperioden. Jeg måtte bare tage hende fra og så tilbyde igen lidt senere og så er det heldigvis gået over af sig selv igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Jeg fik det råd at sige AV rigtig højt og med tryk på. Hun må gerne blive en smule forskrækket. Du er der jo til at trøste hvis det var for voldsomt for hende. Min fik heldigvis først de første tænder som 10 mdr, så han have ‘hyggebidt’ og fået svar derpå inden tænderne kom.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Vi har flere gange forsøgt med flaske til min datter på 7 mdr. uden held. Til sidst begyndte vi at prøve at give hende flaske i løbet af dagen, f.eks. til måltiderne for at vænne hende til det, og nu er hun også begyndt at ville have den om aftenen når hun skal sove. Håber det kan lykkedes for dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Lyt til din egen mavefornemmelse! Start evt med at stoppe natamningerne, hvis de er værst. Hold dig væk og lad Far klare natten med sut og vand. Stoppede da min yngste var 8 mdr om natten, da det blev lidt for festligt, og så sagde han selv fra da han blev 10 mdr. Har aldrig taget flaske, hverken med modermælk er erstatning. Vi gav op. Fik erstatning i grød og mos og ellers i kop. Hverken vi el SP var nervøse for mælkeindtaget. Er sikker på, Inge sagtens kan klare det uden mærkebaren💪🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min 10 måneder gamle søn begyndte også at bide mig, da han var 8-9 måneder gammel. En dag bed han helt afsindigt hårdt og der gik hul på begge sider af brystvorten og hullet blev større og større hver gang jeg lagde ham til. Til sidst tog jeg det som et tegn til at han selv sagde fra, og så begyndte vi på flaske, som han pludseligt gerne ville tage, selvom han aldrig har villet det tidligere. Nu forguder han flasken, og jeg har fået mine bryster igen. Hvis hun nægter at tage flasken, kan i prøve at blande MME i morgengrøden (hvis hun får det). Det er jo ikke helt nok, men måske hun vænner sig til smagen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida T

    Min søn fik tænder allerede da han var 4 måneder, og da han var 6 måneder måtte jeg simpelthen stoppe med at amme fordi han bed mig hver eneste gang. Som du beskriver, så er det ikke rart at skulle amme når man nærmest frygter for næste gang det er tid. Vi erstattede med flaske, sådan rimelig meget fra den ene dag til den anden, han havde ellers heller ikke gidet flasken. Det var som om at han ikke gad flasken når den var alternativet, men når det var det eneste der var, så gad han godt. Jeg håber du finder en god løsning, for det er bare ikke sjovt når det gør så ondt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg vil foreslå dig at prøve ammebrikker 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Må jeg anbefale lidt godnat læsning fra Ammenet https://www.ammenet.dk/wiki/bid

    Ammenet har reddet mit ammeforløb flere gange ❤️Held og lykke det hele

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorthe

    Hej 🙂
    Min datter sagde selv stop, da hun var 10 mdr, og hun havde ikke ville tage mme eller flaske overhovedet før da. Da hun stoppede med at amme ville hun pludselig gerne begge dele og fik en flaske til natten indtil hun var knap et ør gammel. Jeg tænker, at hvis ikke du kan få Inge til at tage flasken, og hun er god til at drikke og spise, så kan du jo bare snige mme i hendes morgengrød og evt give hende mme på glas til et/to måltider? 🙂
    Ellers tænker jeg også du kan prøve ammebrikker, hvis du vil bibeholde amningen. Og måske ellers snakke med sundhedsplejersken eller ammenet, da de nok har gode råd.
    Held og lykke lige meget hvad det ender med 🙂
    Kh en mor til to mælkejunkies 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Medelas Purelan creme og ammebrikker. Multimam’s kompressor er ogsaa gode, men den creme der er guld vaerd. Jeg havde aabne saar og bloedte, den kombination reddede det hele! 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Har du prøvet med ammebrikker? Kan anbefale Medela.. det er et forsøg værd🤷🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Min søn ville heller ikke ta flasken. Men da han blev 10,5 måned var det for mig tid at stoppe amning. Vi havde prøvet at introducere flasken mange gange uden held, men denne gang var vi fast besluttet på det skulle være slut. Så den første uge puttede min mand ham med en flaske med både mme og min mælk, efter en uges tid gik vi til kun mme og han har elsket flasken siden (på trods af han før altid blev tosset når vi prøvede flasken) så det kræver nogle hårde dage, men det blir så godt på “den anden side” 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naja

    Jeg stoppede amningen helt, da min datter var 8,5 måned. Ikke pga tænder, men fordi jeg blot ikke syntes at det var hyggeligt længere. Hun gad ikke flaske. Sundhedsplejersken var ikke nervøs for, at hun ikke fik den mængde mælk, der var anbefalet. Hun fik lidt i kop to gange om dagen og så erstatning i grøden 😊
    Derudover kan jeg virkelig anbefale cremen
    Cicalfate fra Avéne 👌🏼 Den hjalp mig mod vabler og sår på brystvorterne 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Hvad med en ammebrik/suttebrik? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karo

    Dr. Lipp balm er det vildeste balsam til læber, nipples og andet sart hud. Den er lidt smådyr, men alle pengene værd!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Vi har lige haft 8 måneders besøg af sundhedsplejersken.. Vores datter får 3 flasker om dagen, hvilket svarer fint til den 500-600ml mælk hun skal have på nuværende tidspunkt. Hun sagde, at vi skulle til at trappe ned og til at give mere mælk i kop i stedet for flaske og så en snack mere om dagen. Måske kan det være jeres løsning, at hun får det i kop eller blandet i maden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Jeg synes, det lyder fornuftigt at dreje nøglen om, men forstår din bekymring ift. hendes indtag af evt. erstatning så. Min søn på 7 måneder sagde selv nej tak til bryst i løbet af dagen, da han var 4 måneder og var begyndt at få mad, og da han blev 6 måneder stoppede jeg også den ene natlige amning. Men jeg var pisse nervøs, fordi han ikke plejede at ville have erstatning. Dog prøvede jeg med forskellige flasker/drikketutter og kop. Og pludselig ville han gerne drikke det. Dog kun iskoldt fra køleskabet. Og nu er han endt med også gerne at ville drikke det af en almindelig sutteflaske. Så der er håb forude ift. erstatning. Prøv koldt af en kop eller drikke-kop-ting. Held og lykke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Så vidt jeg ved, “må” man gerne stoppe ved 9 mdr. 😊 Min sundhedsplejerske har I hvert fald ikke sagt noget til at vi næsten er srpppet
    Det står også i vores folder om babymad.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg ammede også min datter til hun var 10 mdr og hun spiste så fint om dagen. Hun var så urolig og bevidst ved ammestunderne, det var så stressende.
    Så jeg valgte også stoppe! Indtil da ville hun hverken tage sut eller flaske.. men efter amningen stoppede, tog hun begge dele. Flasken startede jeg kun op på, fordi hun er præmatur og meget lille. Men ellers du kan også sagtens give hende den mængde hun skal have i grød, sovs og kop osv.
    Hun er nu 2,5 og trives så fint!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jill

    Åh hvor jeg husker det😫 det gør så forfærdelig ondt!!! Og som dig frygtede jeg også at amme til sidst. Nogle dage måtte Holly nærmest selv fange babsen fordi jeg ikke turde stikke den i munden på hende 🙈
    Så Jeg ammede til sidst kun om natten for der bed hun ikke. Og til sidst fik hun bare flaske – den gad hun heller ikke i starten, men det lykkedes til sidst. Nu er hun 11 mdr og gider heller ikke flasken mere. Men hun spiser også virkelig meget i løbet af dagen. Jeg må ærligt indrømme at jeg slet ikke har tænkt over om hun skal have modermælk eller mme til hun er et år 🤷🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg stoppede med at amme om dagen fordi min søn bed. Der kunne jeg aflede ham med snacks. Når han ville amme tog jeg ham på armen og sammen fandt vi lidt youghurt eller andet han kunne lide.. om natten bed han ikke. Og han ammede ikke ekstrA fordi han ikke blev ammet om dagen..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Det lyder næsten som pm jeg selv kunne have skrevet dette. Herhjemme fungerede amningen også helt perfekt! Så begyndte barnet at få tænder og så stoppede hyggen sgu! Tror lige jeg fortsatte lidt og fik råd om at når hun bed skulle jeg flytte hende væk, eller sige “av” eller “hvæse” (jeps – det var et rigtig råd jeg fik!). Men itakt med jeg blev mere og mere anspændt når hun skulle ammes, så føltes det bare ikke rigtig længere… så da hun var 10 mdr sluttede det spas.
    Er ret sikker på det gik helt gnidningsfrit… kan ikke huske om jeg gjorde noget for at erstatte babsetårerne. Tror jeg tilbød en tår vand i stedet og om natten må farmand lige træde til et par nætter, så der ikke lugter af mælk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    Kender du multimams kompressor? De reddede mit ene bryst.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 mor-ting, jeg ikke troede, jeg ville praktisere