Dengang jeg var kæreste med en pige 

Jeg’ skiftevis rasende og ked af det

Ja, altså ikke over noget specifikt. Jeg har sgu bare været lidt sur det sidste stykke tid. Det er ikke fordi det rammer alle, der bruger deres tid med mig, for jeg ved jo udmærket godt, at jeg bare er lidt skidt kørende for tiden – og at det ikke skal gå udover andre. Der er dog en enkelt, der ikke slipper så let fra min hidsighed, og ja du gættede rigtigt. Det’ stakkels Arne. 

Han har det sidste stykke tid måttet affinde sig med, at jeg skiftevis skældte ud over et eller andet mere eller mindre ubetydeligt og græd over, at jeg følte mig utilstrækkelig og nederen. Begge dele er i øvrigt delvist sande. Det er i hvert fald nok svært ikke at mene, at jeg er en smule nederen, når jeg er skiftevis rasende og grædende – for det er sgu æk’ ægte god stemning. 

Arne er som nævnt den eneste, der rigtigt mærker noget til min dårlige periode. Mine kollegaer slipper, min familie slipper og Homie mærker nul procent til det – Arne tager slæbet og han gør det med manér. Vi taler også om min hidsighed. Tidspunktet skal bare lige vælges med lidt føling, for hvis man forsøger at tale om min hidsighed mens jeg er hidsig, så bliver det aldrig rigtig hyggeligt. Til gengæld kan jeg sagtens snakke om det, når hidsighed er lidt på afstand eller jeg er ramt af ked-af-det-heden i stedet. 

Sidste gang vi talte om det sagde Arne, at han fornemmede, at det kun var ham, som jeg blev så sur på – og det kunne jeg kun give ham ret i. Så ville jeg forestille mig, at hans næste sætning ville være noget i stil med, at det måske ikke var helt fair – men det var det ikke. I stedet sagde han “det er nok meget godt, jeg kan også sagtens klare det.” Det’ satme svært at være være sur på en mand, der siger, at man gerne må være irrationelt gal på ham. 

Njå, men hvis vi så skal tale lidt om, hvorfor fa’n det lige er, at jeg er sur for tiden, så er jeg sgu egentligt ikke helt klar over det. Jeg har i hvert fald travlt. Arne arbejder i Odense og så mange timer i streg, at det bedre kan betale sig, at han sover derovre – så jeg er ofte alene 4 dage med Homie. Det er både hyggeligt og dejligt – men hverdagen bliver sat utrolig meget i system for at få hjulene til at dreje nogenlunde problemfrit rundt. Derudover så har jeg et arbejde der skal passes og dén hér blog, som jeg rigtig gerne vil forsøge at lægge lidt energi og tid i. Samlet set gør det, at det ikke helt føles som om, at der er nok timer i døgnet. Og jeg er konstant lidt smånervøs for, om jeg gør det godt nok på hvert punkt, eller jeg burde stramme ballerne og arbejde hurtigere. 

Oveni hatten så er der sgu altid lidt en nagende følelse af, at jeg ville ønske, at vi ikke behøvede have Inge i institution ligeså mange timer om dagen. I øvrigt igen en irrationel tanke, for hun har det for vildt i vuggestuen og slår med armene, når hun ser de store, seje børn derovre. Men jeg ville sgu da gerne have lov til at bruge så meget vågen tid med mit barn, som pædagogerne gør. Og Inge er jo ingenlunde mange timer i institution, for jeg er på deltid og henter hende direkte efter arbejde. 

Det manglende overskud i hverdagen gør bare, at jeg har behov for at alt er sat i system og kører på skinner. Og hvis Arne så kommer ind over nogle opgaver og så enten ikke får dem gjort eller får trådt en smule ved siden af, så mit system bliver sat ud af kurs og hverdagen besværes en smule, så bliver jeg sur. For hver gang en opgave går skævt, så skal jeg bruge energi på at stoppe op i det roterende hamsterhjul, og så føles det for alvor som om, at mine ben ikke kan følge med i samme tempo som hverdagen skyder. Og Arnes forseelse kan eksempelvis være, at han glemmer at skifte bleen samtidig med at han giver Inge nattøj på, eller at han glemmer at smøre hende ind i creme. Og det gør jo så, at jeg skal til at pille nattøjet af hende igen og reelt set lave en gentagelse af den opgave, som jeg ellers lige havde fået uddelegeret.  

Det er ikke Arnes skyld. Det er bare mit tempo, der måske er en smule for højt. Men han accepterer, at det lige nu er nødvendigt for mig at rase ud i ny og næ for at få afløb for nogle følelser, som jeg ikke helt har styr på. 

Den uge der lige er gået var slem set i forhold til mit raseri. Jeg skældte ud, græd, skældte ud og græd igen. Derfor blev jeg også mere end almindeligt lykkelig over at få menstruation fredag. Årh, var det virkelig mine hormoner, der havde gjort de seneste dage ekstra dumme. Så er jeg måske alligevel ikke ved at blive helt vanvittig. Arne var også glad for nyheden – og det er ellers normalt ikke fordi han fejrer menstruationens komme med flag og serpentiner. Men hans kæreste viste sig at være ramt af et svært tilfælde af præmenstruel adfærd, og det gav da trods alt et håb for, at han ikke skulle skældes ligeså meget ud det næste stykke tid. 

Weekenden har været god. Vi har været ualmindeligt unge og fulde sammen, og det har været aldeles pragtfuldt. Vi har også haft tid til at være sammen som familie og bare nyde at have en freaking stor pige efterhånden, der spæner rundt på sine små stænger og skriger af fryd, når hun bliver kildet, nusset eller får serveret en rugbrødsmad med ekstra leverståhej på toppen. Og jeg har været minimalt sur i weekenden. Det har været dejligt. Jeg krydser mine korte og krogede fingre for, at det næste stykke tid kommer til at bære mere præg af overskud end det seneste har gjort. 

Glædelig søndag, homies! 

Fik du læst om mine mange år i et homoseksuelt forhold?

7 kommentarer

  • maja

    Kære Julie.
    jeg tror desværre bare du har været ramt af det man kalder småbørns tømmermænd.
    det er når man har små børn og tømmermændene vare en hel uge (;
    jeg lover dig at næste uge bliver bedre.
    tak for en god blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kan anbefale et dagligt indtag af B6 vitamin. Det kan afhjælpe præmenstruelle symptomer.
    Vh. sygeplejersken.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sussi

    Du er vist ganske normal, som os andre, når det kommer til stykket 🙉 Var dog ved og foreslå en graviditetstest haha 😀 indtil du skrev du fik mens.
    Du gør et skide godt arbejde. Din blog er super fed – skru bare lidt ned hvis du har brug for din energi andet sted. Hellere det end en udbrændt blogger, som vi pludselig ikke hører fra! For det ville være mega nederen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit tempo er også indimellem et ucharmerende træl, min kæreste kan blive helt rundtosset, og det er jo faktisk også mig der kan være for smart-i-en-fart. Men shit, det er svært at tøjle det der speedgen, når man står og kigger på den der sirlige type 😆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gudrun

    Kære JE. .tror det er helt naturligt. Du har meget at se til de dage Arne er afsted. Sådan vil de fleste nok reagere. Og du virker ikke som typen der springer over hvor gærdet er lavest. Er der ikke nogen steder du kan gøre det lidt nemmere? Måske få rengøringshjælp? Eller flytte til Odense 😀 ej dit job findes ikke herovre. Men rent hormonelt skal din krop finde sit leje. Det er kun lidt tid siden Inge blev et år. Det tager ca et år at blivesom før.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Og så var det faktisk en såkaldt super fuldmåne i torsdags…og ja jeg ved godt det lyder spelt-agtigt…men jeg lover at jeg normalt er meget nede ved jorden…og at fuldmånen påvirker utrolig mange kvinder (humørsvingninger, skænderier, gråd…) et par dage før og efter selve dagen er faktisk bevist!! Så har vi endnu en undskyldning 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Åh, for en god mand, du har dig – “at han sagtens kan klare det”. Det er jo lige det, man har brug for, når man er en hidsigprop og har en indre drage, der bryder ud med jævne mellemrum. Gode, seje Arne👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dengang jeg var kæreste med en pige