Jeg har altid lyst til at lave en tømmermands-baby

Jeg skulle lige trække vejret

Det her indlæg ville jeg have smidt ud kl. 20.00 – men så var Homie sgu lige en time pg er kvarter om at blive puttet. GRINEREN! Det var et stort virvar at børnefingre i min mund, Inge der puttede sutten ned i sin natdragt og mig der sang “se min kjole” med 200.000 forskellige og ikke tidligere kendte farve-vers. Nå, men som ingen, der nogensinde har skulle skynde sig at onanere og ejakulere inden en familiefødseldag har sagt – bedre sent en aldrig. Så her kommer det!

Sidst jeg udgav et indlæg var i onsdags. Altså for fire dage siden. Det lyder ikke som særlig lang tid siden, men jeg plejer faktisk i gennemsnit at udgive 15 indlæg om måneden – altså et hver anden dag. Og det var også min plan, at jeg skulle fortsætte i det tempo, som jeg har gjort resten af sommeren. Og selvom det ville være rart for dét hér store hove’, hvis I sad derude og tænkte “ja, det er faktisk rigtig lang tid siden, at JE har lavet er indlæg”, så er jeg håbløst bevidst om, at ingen af jer har lagt mærke til det og sidder og venter med trippende fødder – I har ting at se til, der ikke er at vente på at kunne læse pis på internettet. Så det er altså ikke jeres forventninger om indlæg, der gør, at jeg gerne vil holde momentummet omkring udgivelse af indlæg – det er sgu mine egne forventninger.

Men jeg har simpelthen ikke haft lyst. Jeg har kørt med henholdsvis barsel eller job ved siden af bloggen og Instagram de seneste lidt over halvandet år, og det har givet mig nogle arbejdsdage, der har været mere end almindeligt lange. Men lange arbejdsdage er som bekendt ikke rigtigt noget problem, når man har det grineren med det – og det har jeg haft det i halvandet år. Jeg har hver dag elsket at være på arbejde i løbet af dagen og så bruge aftenen på at skrive indlæg, forberede kampagner og des lige.

Jeg har set væsentligt færre serier end tidligere. Jeg har trænet forsvindende lidt. Og jeg har måttet sige nej til mange ting, som jeg godt gad, fordi der simpelthen ikke var nok timer i døgnet. Men intet af det har gjort mig en fis – for jeg har fået lov til at lave alle de ting, som jeg holder mest af. Hvor heldig har man lov til at være i sin egen opgang?

Men de sidste par uger har jeg simpelthen haft svært ved at få skrevet noget. Jeg har masser idéer, men det har været svært at få pisset ned på papir … eller digitalt papir i hvert fald.

Så jeg har sgu givet mig selv en pause. Jeg har brugt hele weekenden i mine forældres sommerhus i provinsen med min datter, og aftenerne har jeg brugt på at se dårlige film på flow-TV’et. Og det har sgu været lidt fedt.

Når man har en blog, og gerne vil gribe det nogenlunde professionelt an, så har man aldrig rigtigt fri og det kunne jeg sgu pludselig mærke, at jeg lige havde behov for at have. Alle andre holder sommerferie, og det skal bloggeriet naturligvis også gøre. Jeg er generelt aldrig bange for at blive stresset på grund af arbejdspresset. Og det er ingenlunde fordi jeg ikke tror, at den slags kan ramme mig – men jeg tror simpelthen bare, at jeg er alt for lidt perfektionistisk til det. Hvis jeg ikke har tid til mine ting, så begynder jeg sgu bare at sjuske helt vildt og så sende lortet afsted i stedet for at blive stresset over, at jeg har for meget om ørene. Det er ikke ligefrem noget flatterende personlighedstræk – men det gør det ikke mindre sandt.

Så jeg har altså ikke været bange for, at smadre mig selv – men jeg har lige haft lyst til at fokusere på lidt andre ting for en stund, for at undgå at miste den famøse gnist omkring alt dét hér internet-skriveri.

Og så let kan man altså slippe udenom at skrive et indlæg om ikke at have lyst til at skrive indlæg. Ja, jeg sagde jo, at jeg begyndte at sjuske, hvis jeg følte, at jeg havde for meget om ørene.

Tak fordi I læser med. Det gør det langt mere lolleren at skrive!

Og hop så lige ind og læs en ordentligt bunke af mine karaktertræk – de giver vist et meget godt indblik i, hvad jeg er for en person. 

1 kommentar

  • Lyder aldeles velfortjent – og at trække stikker hjemme ved ens forældre, er også stadig favoritten her. Så kan man lege 10 år gammel, og bevarer troen, når fars mad kommer på bordet og han lader en blande slik, mens mor brygger kaffe, ligetil man er hjemme på egen matrikel til vasketøj, tom køler pga. cafeturs-mentalitet og et badeværelse, der ikke rengører sig selv 😁.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har altid lyst til at lave en tømmermands-baby