Tjener jeg mest på at arbejde eller blogge?

Jeg synes, at man er klog, når …

Jeg kan sgu godt lide kloge mennesker, omend de får mig til at falme en smule – men det er sgu en pris, som jeg er villig til at betale for at omgås fe’e mennesker.

Men inden jeg bliver lagt ned af tilråb med det genkendelige mundheld “MAN KAN ALTSÅ VÆRE KLOG PÅ MAAAANGE FORSKELLIGE MÅDER” – så ja, det er jeg udmærket godt klar over, og hvor er det i øvrigt heldigt for mig. Så nu har jeg lavet en lille liste med egenskaber og karaktertræk, som jeg synes udstråler intelligens. Og selvom det kunne være fristende at udvælge ting, som jeg selv besidder, så ville det blive en både kort og ensformig liste – så det er desværre ikke bare en ordentlig omgang selv-ros.

Og lad os endelig tage en disclaimer fra starten og fange de skuffede kommentarer i opløbet; for det her er jo altså bare mine bud på, hvornår man er klog. Du kan jo tænke noget helt andet – og i det tilfælde vil du jo så altså tage fejl. Så, med den ude af verden kan vi så gå i gang med listen over evner, der i min næse lugter af høj intelligens.

Man kan kende forskel på ting, der er fucking ens

Jeg føler nogle gange, at nogle ting har fået forskellige navne, selvom det er stort set de samme ting. Så folk, der uden at blinke eller tænke sig yderligere om kan kende forskel på og aldrig fortale sig på ordene mandarin/klementin – bi/hveps – opvaskemaskine/vaskemaskine, de er sgu da klogere end os andre dødelige.

Man kan ændre mening under en diskussion

Arne har en god ven, der ofte mens vi diskuterer siger “det havde jeg ikke tænkt over, det tror jeg faktisk, at jeg er enig i”. Udover at det er pisserart for en stædig rad som mig at høre, så synes jeg også, at det lugter langt væk af, at så er man sgu klogere end gennemsnittet. Tænk at indrømme den slags? Ja for mig er det sgu desværre lidt af en urban legend.

Man kan forklare ting på mange forskellige måder

Kender I dem der, der skal forklare en noget, og når man så ikke forstår pisset, så forklarer de det én gang til med de præcis samme ord. Gud hvor er det dumt. Jeg hørte godt dine ord, jeg forstod bare ikke meningen med dem.

Man kan se en nutids-r-fejl uden at nævne den

Årh I kender godt følelsen, æk’? Man ser en nutids-r-fejl og det gør ondt på én, samtidig med, at det kilder i tissekonen for at sige noget … Men den følelse bør man undertrykke. For det er sgu ikke noget pænt karaktertræk. Min erfaring er desuden, at de, der retter andres nutids-r-fejl som regel har problemer med hans/sin, mig/jeg eller lignende – det er sjældent folk med helt grundlæggende styr på grammatikken, der ser behov for at rette på andre.

Man er grineren

Man behøver ikke være grineren, bare fordi man er klog. Men det er fucking umuligt at være grineren, hvis man ikke er klog. Ja, altså i min bog. Hvis man synes det er grineren med folk, der falder og slår sig – så kan det jo så nok godt lade sig gøre alligevel. Men at servere lolleren kommentarer på de helt rigtige tidspunkter er sgu en disciplin, der er særligt forbeholdt kloge mennesker.

Man indrømmer de ting, som man ikke ved en skid om

Åh, så evigt fristende at vrøvle med om et emne omkring rundbordet, på trods af at man ikke forstår 60% af ordene i temaet. Min erfaring er, at kloge mennesker siger “det har jeg ikke hørt om”, “dem kender jeg slet ikke”, “nå, hvor spændende – det vidste jeg ikke”. Alle vi andre siger “nå ja ja, det har jeg godt hørt om” mens vi febrilsk googler løs under bordet.

Hvad synes du udstråler, at man er et klogt menneske?

I mellemtiden kan du hoppe ind og læse om Arne, der var det modsatte af klog …

1 kommentar

  • Malle

    Synes helt klart, at nogen udstråler intelligens (eller er det), når de er gode til at spørge ind til andre. For hvor hersker monologkulturen. De mennesker der kan spørge ind til andre OG finde ud af at lytte med oprigtig interesse. Det er intelligens. Det er en, der ser andre, og en der ønsker at blive klogere på verden og andre omkring sig. Skriver det, fordi jeg alt for ofte oplever modsatte.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tjener jeg mest på at arbejde eller blogge?