Vi har fået en ny, skæg natte-rutine

Jeres bedste sove-råd til en vågen baby

Jeg lover, at hun sidder i frø-stilling - dragten er bare alt for stor endnu.

Jeg lover, at hun sidder i frø-stilling – dragten er bare alt for stor endnu.

Homies, I har gjort det igen. Det er sgu ikke ren skæg og ballade, når jeg kalder jer verdens bedste udvidede mødregruppe. I går lavede jeg et indlæg om, hvor latterlige vores nætter var blevet. Det hele gik så godt, men så var der en tiger, der sprang på homie og gjorde hende rasende. Så troede hendes dumme forældre, at hun nok skulle til at blive puttet tidligere – for det var min fornemmelse, at alle andre børn kom i seng kl. kvart over aftensmad. Den tidlige putning gjorde alting en milliard gange værre, og summa summarum så har jeg brugt de sidste mange nætter på at holde rave-party med homie i stedet for at sove.

Derfor rakte jeg lige ud til jer, der allerede har prøvet det her baby-show – og I skuffede som sædvanligt ikke! Jeg har allerede taget en del af rådene og erfaringerne til mig, og det har resulteret i, at i nat var vææææsentligt bedre end de seneste. Jeg har selvsagt ikke nået at afprøve alle rådene, og de skal helt sikkert også implementeres over tid for at give en reel effekt – men jeg ville alligevel lige samle nogle de mange råd, så andre end den her amatør kan få lidt nytte af dem.

Det absolut mest givne råd kan vist opsummeres til “Fuck, hvad alle andre gør, bare mærk efter, hvad der fungerer for jer”. De resterende råd herunder er altså nogle venlige forslag fra fabelagtige læsere, der fungerer for dem selv – det betyder desværre ikke, at det nødvendigvis er det rigtige for mig eller jer. Men personligt er jeg ingenlunde for fin eller for klog til at afprøve andres gode erfaringer.

 

Og hey, vær lige opmærksom på, at jeg jo freaking ikke er ekspert – nærmere det modsatte. Derfor har jeg ikke forudsætninger for at luge for meget ud i de givne råd, så brug din sunde fornuft (der garanteret er bedre end min), når du afprøver nedenstående råd.

 

  1. De fleste babyer har ikke faste rutiner før de er minimum 4 måneder – og hos mange kommer det langt senere.
  2. Glem hvad du tror, at alle andre gør – det ved du alligevel ikke noget om. Gør det, som fungerer for jer og som jeres barn viser tegn på.
  3. Er din baby træt kl. 19 – så put den der. Er din baby træt kl. 24 – så put den der.
  4. Alle putter deres babyer på forskellige tidspunkter og på forskellige måder. Og jeg tog altså grueligt fejl, da jeg antog at alle babyer bortset fra vores kom mega tidligt i seng.
  5. De fleste små børn begynder først at trænge til at komme tidligt i seng, når de kun har to lure i løbet af en dag.
  6. Svøb din baby, så den ikke forstyrres af egne løsslupne hænder. Brug eksempelvis en stofble, et svøb, en Voksi-pose, Swaddler, svøbe-dragt eller en tyngde-pose.
  7. Hvis du tidligere har svøbt din baby, men det nu frustrerer ham/hende, så afprøv om det kan undværes. Måske er din homie ikke til det længere.
  8. Forsøg at svøbe i et tæppe, som du selv har sovet med – så føles svøbet måske mere hjemligt for din homie.
  9. Rend rundt med en stofble på dig en hel dag, og læg den over øjne og næse, når baby skal sove. Så bliver der både dejligt mørkt og dufter af dig. Dette vil jeg personligt afprøve, især fordi det minder mig om, at der stadig er én i verden, der synes at jeg dufter dejligt – og ikke kun af gylp, sved og mælk.
  10. Hvis noget fungerer, så lad være med at lave om på det – det skal din baby nok selv gøre tids nok.
  11. Intet varer for evigt med babyer – hverken de gode rutiner eller de dårlige.
  12. Følg din babys egen rytme og mærk efter, hvornår de trænger til at komme i seng.
  13. Vær glad, rar og kærlig under putning, så nattesøvnen ikke virker som en straf.
  14. Lad baby tage sin daglige lure et andet sted end der, hvor den skal sove om natten. Så bliver der forskel på dag og nat.
  15. Indfør en natterutine, som du kan sætte igang, når du mærker, at din baby er træt. Det kan eksempelvis være en godnatsang, et tøjskifte til nattøj, en bestemt white-noise-lyd, give sutten, et specifikt tæppe eller lignende.
  16. Selv når det hele sejler i løbet af natten, så hold fast i, at det er nat – så der er mørkt, og der tales ikke – eller der tales meget roligt og lavt. Fokus på, at det er tid til at sove og ikke til at feste.
  17. Skift kun din baby, hvis den for alvor har fyldt bleen. Så undgår du, at homie vågner helt op og derefter ikke kan sove.
  18. Hvis din baby begynder at smågræde, så forsøg at tage det i opløbet, så du måske bliver fri for at skulle have ham/hende helt op. Sæt lidt white noise-lyd til, eller læg dig så tæt på, at din baby kan høre dig trække vejret og dufte dig.
  19. Nyd at følge dit barns rutiner, så længe I kun har ét – der er mere at tage hensyn til, når der pludselig er to børn.
  20. Mange vil mene ting om jeres metoder – pyt med det. Selvom andre mener, at noget er en dårlig vane, så fungerer det for jer – og måske vænner din baby sig selv af med det, når tiden er til det.
  21. Ved tigerspring så læg homie til at sove med en stofble over hovedet, så der bliver lukket af for alle indtryk, når der skal soves.
  22. Ved tigerspring, så lad dit barn sove tæt på dig, så det kan høre din vejrtrækning, mærke dig og dufte dig.
  23. Forsøg dig med ‘easy-metoden’, der kan Googles.
  24. Hvis dit barn sparker løs og forsøger at komme ud af sit svøb, så læg en rolig hånd på maven eller brystet. Måske det kan få din homie til at falde til ro.
  25. Få dit barn til at føle sig tryg om natten, måske det har brug for berøring, stille sang, lyden af vejrtrækning eller lignende – det ved du bedst som forælder.
  26. Giv din baby babymassage om dagen, det kan give bedre nætter.

 

Jeg håber, at der er nogle af jer, der kan få ligeså meget nytte ud af rådene som mig. Tusinde tak og voldsomt store highfives til alle jer, der gad dele jeres erfaringer og råd! I er nogle pissefede homies.

 

Har du læst mine andre indlæg? Du kan eksempelvis se de mest brugbare baby-råd, som jeg har fået af jer, se 7 ting, som jeg er latterlig-dårlig til, hvordan det er at have sex, når man er pissegravid og tyk, eller se 6 ting, som jeg har googlet mine seks første dage som mor. 

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

4 kommentarer

  • Sanne

    Hvad bærer du din homie i på billedet? Bæresele? Vikle? Noget tredje?
    Hej fra en mor til en datter på 5 uger, der æælsger at læse dine indlæg, for det er PRÆCIS sådan, hun også har det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth

    Jeg har ikke børn, jeg er stadig i det stadie i livet, hvor at få børn er det værst tænkelige. Alligevel sidder jeg fårking og trofast læser din blog og synes, at det er mega hyggeligt. Det siger vidst meget om, hvem jeg er som person. Anyways, tusind tak for at dele ud af dine erfaringer og andres erfaringer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Amatør eller ej, homie er en heldig pige! 💕 Hvor er den smukke pels fra? 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Molzen

    Jeg bliver helt varm om hjertet på alle børns vegne når jeg læser alle de kærlige råd der er på børnenes præmisser <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har fået en ny, skæg natte-rutine