3 ting, jeg ikke er enig (med dig) i

Kæreste-ferie og min kuffert


Reklame for Matas

Årh, jeg har lige fjernet al den besnærende makeup og haft gang i min hudplejerutine, og nu ligger jeg i sofaen og drømmer mig tilbage på den absurd afslappende tur, som Arne og jeg var på i sidste weekend. Vi har lige været en weekendtur i Amsterdam, altså kun Arne og jeg. Helt uden vores datter. Det resulterede naturligvis i, at både Arne og jeg konstant klappede os selv på lommerne og jeg hele tiden tjekkede min taske, fordi vi følte, at vi havde glemt noget. Det havde vi ikke, det var såmænd bare vores datter. Vi talte også piss’-meget om hende, men det er vi jo nu engang bare vant til, og det kan en weekend i Holland altså ikke bare sådan ændre på. Jeg er slet heller ikke af den overbevisning, at man som forældre slet ikke må italesætte det faktum, at man har børn, når man er væk hjemmefra for en gangs skyld. Jeg er med på, at det ikke nødvendigvis er tidspunktet at gennemgå det seneste forældremøde i vuggestuen eller booke plads på et nyt forældre/barn-hold i den lokale idrætsforening, men hvis det meste af ens hverdagsliv drejer sig om børnene, så synes jeg det bliver en små-falsk omgang, hvis man pludselig slet ikke må italesætte dem.

Njå, men Inge var i hvert fald ikke med i Amsterdam! Det var sgu bare os, og det var pissegodt for os. Da vi ramte hotelværelset fredag ved middagstid gik vi direkte ud og spiste et uforstyrret måltid – og så gik vi hjem og sov to timer i en seng uden sand i! Det er den bedste lur, jeg nogensinde har fået – for vi skylle absolut intet nå. Resten af weekenden fortsatte i samme mege’ lidt hæsblæsende tempo – vi sov, spiste, tog lange bade, var på museer og vadede rundt i byen. Men vi var der nu engang også netop for at tage det roligt for en stund, og det lykkedes vi sgu med.

Nå, men det skulle også handle lidt om min kufferts indhold på turen. Jeg havde pakket to par sneakers, et par stiletter, et par kitten heels, 2 lange kjoler, 2 korte kjoler, 1 par bukser,2 nederdele og et par t-shirts. “Jamen JE, det er da væsentligt flere sæt tøj, end der var dage?” – Ja, bland dig udenom, jeg skar alt det ned, jeg kunne.

Vi har vist aldrig før haft en reel kuffert med på en weekendtur, men denne gang var der automatisk en stor kuffert inkluderet. Jeg havde nu alligevel tænkt lig bare at pakke i en trolley, som vi plejer – men da jeg skulle pakke aftenen inden afgang og ikke kunne finde den, så viste det sig, at Arne havde glemt den i Odense. Ja, glemt en hel trolley. Jeg er meget lidt overrasket. Så det blev i en kuffert – og så skulle det udnyttes! Derfor pakkede jeg rigeligt tøj og sko, og jeg udnyttede at jeg ikke var nødsaget til kun at have plejeprodukter med, der var under 100 ml og samlet set kunne være i en umådelig lille plasticpose.

Jeg havde derimod alle mine rutine-produkter med, og det var dæleme lækkert. Jeg synes ret hurtigt, at hotel-livet bliver noget med at vaske ansigtet i den der lille shampoo-bøtte fra hotelværelset eller måtte undvære øjencreme – og det vil jeg egentligt helst ikke. Jeg er inde i en sindssygt god periode med mine Matas Mild produkter, og jeg har ikke lyst til at skære den rutine væk et par dage, for den er pisse-god for min ellers tidligere trætte og grå mor-hud og desuden giver min morgen- og aftenrutine mig sgu en følelse af en smule velvære. Og det var jo trods alt hovedformålet med hele rejsen, så jeg synes ikke, at det skal ødelægges af hotel-body lotion fyldt med parfume og pis.

Til ansigtet havde jeg min vaskegele med, micellar water, øjencreme og 24-timers creme. Med 24-timers cremen slap jeg for at hive både natcreme og dagcreme med, og den fungerer skidegodt for mig som begge dele. Det er også altid den jeg har med, når vi bare er på weekendture i Jylland eller hos mine forældre eller lignende. Så jeg kan have mine egne produkter med, uden at gøre Arne alt for arrig over, hvor meget de fylder. Den hedder en 24-timers creme, fordi den kan holde guden gennemfugtet i minimum 24 timer – jeg tager den dog altid på både morgen og aften, da jeg aldrig har hørt om en hud, der har været for gennemfugtet! Cremen indeholder jojobaolie, der holder på fugten i huden og virker plejende. Der er sheanød i, der styrker hudens naturlige barriere og stimulerer dannelsen af kollagen – HURRA HVOR TILTRÆNGT! Og så virker allantoin anti-irriterende og beroligende på huden, hvis man ligesom jeg har en lidt fjollet hud, der har svært ved at beslutte sig for, om den er fedtet eller tør.

Se mine produkter 

Alle fire produkter er desuden på tilbud netop nu, så du får 250 ml vaskegele til 37 bobs, 500 ml micellarwater til 52 bobs og både øjencreme og 24-timers creme til 49 bobs! Det er nogle virkelig gode priser for så lækre hudplejeprodukter, og det fede ved det synes jeg netop også er, at man på den måde altid kan holde sin rutine kørende. Man går ikke i økonomisk baglås, hvis alle ens produkter ved et magisk tilfælde skulle løbe tør netop samtidig – for så er det altså ikke 600 eller 700 kroner man skal ud og bruge – det er i stedet 187 kroner.

Og for de 187 bobbelobber for de fire produkter får man med Matas Mild nogle produkter, der er Svanemærket og har den blå krans – ikke indeholder parfume eller fjollet kemi, der er skidt for både os og naturen, og som er milde og effektive samtidig.

Se nærmere på Matas Mild 

Derudover er beholderne skabt med fokus på, at man skal kunne få ALT produktet ud og man kan som altid aflevere sine plasticbeholdere i Matas, så de kan blive genbrugt!

Nå, men min kuffert var fyldt med andet end tøj og hudplejeprodukter; jeg havde bogen “Skilpadder hele vejen ned” med – lad være med at spørge, om den er god, for jeg fik ikke læst et eneste ord. Jeg udnyttede hvert et øjeblik til at slappe helt af – med lukkede øjne og tydelige snorkelyde. Jeg havde også mast en masse frækkelademad undertøj ned i den – det fik jeg sgu heller ikke lige taget på. Jeg har det bedst nøgen både herhjemme og på et hotel, og hvis man allerede er nøgen, så synes jeg, at det virker mere end almindeligt dumt at hoppe ud på badeværelset og tage noget mere tøj på, inden man skal lege bolle-lege.

Vi havde også pakket lidt tykke trøjer, spil og regnjakker – det fik vi heller ikke brugt en fis af.

Så hvis der absolut skal være en morale i dette indlæg, så må det næsten være, at jeg ikke kan finde ud af kun at pakke det nødvendige, hvis jeg har plads til en masse unødvendigheder i kufferten – og at Arne måske skulle lade være med at glemme vores trolley i den anden ende af landet dagen inden en rejse.

Fik du læst mit seneste indlæg?

2 kommentarer

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 ting, jeg ikke er enig (med dig) i