28 af mine personlighedstræk

Man behøver heldigvis ikke være perfekt

Reklame for Økologisk Landsforening 

Hvis man har fulgt med her på los bloggos, så først og fremmest; shit, hvor er du fed, at du orker at følge med i alt det pis, som jeg sædvanligvis poster. Tak manner. Derudover så vil man nok have opdaget, at jeg går ret meget op i økologi, og altid er villig til at diskutere netop det emne. For mig handler det om, at vi skal forsøge at få vores børn nogenlunde helskindede gennem deres barndom, og i det ligger også det at sørge for, at det er nogle ordentlige ting, som de får puttet i munden – selvom sprøjtemidler og pesticider i dag bliver kastet på vores mad med rund hånd. Så jeg forsøger så vidt muligt kun at købe økologisk, men ofte står man i supermarkedet, og så mangler der økologiske hvidløg – og mad kan som bekendt æk’ undvære hvidløg. Men når det sker, så kan jeg for mit indre øje se mit store, flotte, økologiske måltid falde komplet fra hinanden. Og så er det sgu let at tænke “amen så kan det hele sgu også være lige meget, så skal der da bare køres E-numre og pesticidrester ind til den helt store guldmedalje!” 

Men Økologisk Landsforening har netop igangsat kampagnen “5 der gør en forskel” – det handler i alt sin enkelthed om, at man ved at udbytte kun 5 af sine fødevarer med den økologiske udgave af samme, kan nedskære sit og sin families indtag af pesticidrester med over 50 procent! Det er altså freaking meget! Man behøver altså ikke at smide alt i køkkenskabene og køleskabet ud og starte forfra for at skære drastisk ned på sit indtag af det skidt – det er vitterligt kun fem ting, som du skal udskifte. Der er tale om æbler, tomater, pærer, mel og vindruer – og det er fordi det er de fødevarer, der dels bliver sprøjtet meget, og dels er noget af det, som vi danskere indtager freaking meget af. Så der er ikke nogen grund til at gå helt i baglås, hvis man ikke køber komplet økologisk – ved kun at udbytte de fem ovenstående ting, så kan man gøre en kæmpe forskel for sig selv, sin familie og dén dér jordklode, som vi bliver nødt til at holde kørende indtil vi alle sammen kan flytte til Mars og bliver nødt til at trække i rumdragten, når vi skal ud og hænge vasketøj op – det får vindjakken til at virke noget mindre irriterende ikke sandt? 

 

Nå, men nok om Mars – jeg er alligevel en Snickers-pige. Man hører ret ofte, at folk kommenterer prisen på økologi – for generelt koster økologi lidt mere, det’ fordi landmændene bruger deres tid og arbejdskraft på afgrøderne i stedet for at sprøjte dem. Og ligesom når du er ude at købe en seng, så kan du sagtens få en til 500 bobs, men du kommer til at sove fucking dårligt om natten. Generelt får konventionelt dyrkede fødevarer ikke så mange til at sove dårligt om natten, men det fylder i hvert fald kroppen med nogle ret grimme ting (for nej, pesticidrester kan ikke vaskes af) – og kan potentielt gøre, at du ikke får ligeså mange nætter i din seng. Så jeg har sgu lige lavet et lille regnestykke. Jeg ved, hvad du tænker “har du fået hjælp til det? For du kan da eddermame ikke regne” – og hold nu bøtte, hvor har du ret. Men regnestykket er simpelthen så uhyre simpelt, så som den gamle skakmester jeg er, så klarede jeg den sgu selv. 

 

Hvor mange poser mel, pærer, æbler, tomater og vindruer bruger en almindelig familie på en uge? 

Jeg tænker umiddelbart: 

1 pose mel

2 poser æbler

1 pose pærer 

1 bakke vindruer 

2 bakker tomater 

Hvis du bare freaking ELSKER pærer og spiser 4 poser om ugen, så må du altså lige selv tilføje den del til regnestykket – så langt rækker mine regne-evner ganske enkelt ikke.

Men hvad koster det så?

Konventionelt mel: 18,-
Økologisk mel: 20,- 

Konventionelle æbler: 20,-
Økologiske æbler: 24,- 

Konventionelle pærer: 18,-
Økologiske pærer: 18,- 

Konventionelle vindruer: 20,-
Økologiske vindruer: 25,- 

Konventionelle cherry-tomater: 22,-
Økologiske cherry-tomater: 25,- 

 

Der er jo altså tale om cirka-tal her, for det kommer naturligvis an på, hvor man handler – men jeg har bare lige besøgt mit sædvanlige supermarked, og så fundet nogle varer, der var nogenlunde ens, med undtagelse af, om de var økologiske eller ej. 

Om ugen giver det en ekstra udskrivning på 18 kroner. Og fordi det nok er de færreste, der opgør deres husholdningspenge i uger, så har jeg sgu lige ganget med 4,3 og så har vi den ekstra udskrivning per måned. Der er tale om 70 kroner og 40 ører – og fordi vi i sin tid åbenbart var for rige til 10-øren, så skal der sgu lige rundes op til 70 kroner og halvtreds ører. Det’ fandme en god pris for at mindske hele familiens indtag af pesticidrester med minimum 50 procent! 50 procent mindre gift i kroppen!

Man behøver altså ingenlunde være perfekt for at være pissegod. For en lille ekstra indsats kan i dette tilfælde give et overordentligt stort udbytte. Det er så let at komme til at tænke “jeg har ikke råd til økologi” eller “hvad betyder det, om lige præcis lille jeg køber økologisk” – men hvis det kniber med finanserne, så kan man for en meget lille sum rent faktisk gøre noget virkelig godt og sundt for sin familie og sig selv. Og jo, du betyder noget i forhold til vores klodes velbefindende – og økologi betyder i høj grad også noget for dig, og i særdeleshed din krop.

Hvis jeg har besluttet mig for at spise lidt sundt en dag, og jeg så alligevel kommer til at hapse en chokoladecroissant til morgenmaden, så dur det jo heller ikke, at jeg bare kalder “amen, så er det også mofo lige meget!” og så bare lader chips og bolcher udgøre resten af dagens mad-pyramide. Nej, så må man sige “pyt med det, jeg åd en lækset croissant, og så forsøger jeg at spise en anelse sundere til nogle af de andre af dagens måltider.” Sådan har jeg det også med økologi – det kan godt være at hele kurven ikke altid bugner af røde Ø’er, men jeg gør mit bedste og sætter ind dér, hvor effekten er størst – og det betyder noget. 

 

Fik du nogensinde læst om de ting, som jeg altid er villig til at diskutere? 

Du kan læse mere om de “5 der gør en forskel” og desuden finde lækre økologiske opskrifter på renmadglæde.dk 

2 kommentarer

  • Mette

    Jeg prioriterer at købe dansk.
    Vi har så gode råvarer i DK, både hvad angår kød, frugt og grøntsager. Og her snakker vi bestemt også konventionelt.
    Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man bliver et bedre menneske af at spise en økologisk avokado importeret fra Spanien fremfor dansk dyrket konventionel kål? Hvordan kan importeret økologisk mad (som ikke er produceret efter danske øko standarder), som bliver fragtet fra den anden side af jorden (der er vist heller ikke så meget økologi i at belaste klimaet) gøres bedre end dansk produceret mad?
    Der er så strikse krav til landbruget i DK, så man kan simpelthen ikke dø af at spise en konventionel gris eller pære, selvom det ofte lyder sådan i diskussioner:-)
    Og som kone til en konventionel landmand med svin og marker, så er denne kommentar lidt tarvelig: “for generelt koster økologi lidt mere, det fordi landmændene bruger deres tid og arbejdskraft på afgrøderne istedet for at sprøjte dem. “
    Du kan være helt sikker på, at en konventionel landmand bruger lige så meget tid på deres afgrøder som en økologisk.

    Men vi har vel alle forskellige opfattelser af, hvad der er sundt (ud fra forskellige parametre) og handler ud fra den overbevisning:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Marianne

      Amen! Jeg er rørende enig. Desuden synes jeg hjemmesiden med 5 til forskel er uklar omkring hvedemel. Såvidt jeg – måske – forstår, så handler det ikke kun om en pose hvedemel, men om alle de førevarer, hvor der indgår hvedemel, og så er det pludselig en anden og mindre simpel snak.

      Lad mig i øvrigt hurtigt anbefale folk at handle i Rema 1000. Der er det sgu’tte de priser, som præsenteres her i indlægget, men derimod betydeligt billigere for de danske, konventionelle fødevarer.

      At man så tilgengæld skal holde sig fra udenlandske, konventionelle vindruer er jeg helt med på. Uhyggeligt, hvor længe de konventionelle holder sig friske i køleren.

      Men at undgå fx danske æbler virker som en seriøst ringe idé.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

28 af mine personlighedstræk