Om at være blevet en sjuske

Manglende alene-tid og de bedste serier og film


Reklame for C More

Skal du lige have et vanvittigt tilbud til at starte med? C More er nemlig nogle guttermænd – og har sagt til mig, at jeg må give dig C More gratis i 5 uger. MOFO 5 uger. Så følg linket og begynde at streame løs sgu da. 

Njå, men nu videre til det, som det hele handler om. Jeg har nemlig altid været overordentligt god til at gøre gode ting for mig selv, og har grundlæggende brugt min tid på, hvad end der passede mig. Der har naturligvis altid været skole eller arbejde, men når klokken slog kvart over fri, så kunne jeg træne, tage ud at spise eller slappe af på sofaen, alt efter hvad jeg havde lyst til. Og kæft, hvor jeg benyttede mig af det! I ved godt, hvad game-changeren var; for så blev jeg nemlig baby-ejer, og med ét forsvandt dé dér ellers pragtfulde øjeblikke, hvor det hele kun handlede om mig. Her et år efter Homies fødsel sker det stadig uhørt sjældent, at jeg gør noget kun for min egen skyld. Og det er altså ikke fordi jeg bare er blevet sådan et pragtfuldt menneske, der uden at tænke videre over det sætter mine egne behov til side – det er simpelthen bare fordi jeg har haft så freaking meget at se til, at jeg virkelig har haft svært ved at finde tid til lidt af den famøse mig-tid. Jeg har ikke haft specielt ondt af mig selv eller spekuleret videre over det, men der er simpelthen gået et helt år, hvor jeg stort set intet har gjort for min egen skyld. Er jeg den eneste, hvor tiden som nogens mor bare er forsvundet i et virvar af utætte amme-babser, alt for små negle, der skal klippes og et hav af søgninger på Hestenet.dk? 


Men nu er Homie altså stor, og hun kan jo naturligvis sagtens klare sig med en enkelt af sine forældre en aften – så vi er begyndt at planlægge lidt skiftevis alene-tid for os begge to. Jeg forsøgte da helt klart at forhandle det ned til, at det kun var mig, der skulle have baby-fri-tid, men den gik så æk’ lige. Så vi skiftes til at have lidt timer til at gøre et eller andet, som vi før i tiden tog ganske forgivet. Vi kunne jo selvfølgelig vælge at bruge vores nyvundne frihed på hvad som helst – tage ud og spise, tage i byen og skubbe til dét dér imaginære tag eller begynde at træne lidt ekstra. Og de førnævnte ting hænder da også i ny og næ, men grundlæggende så vælger Arne stort set altid at spille ‘puter med sin anden kæreste; Lars. Jeg kan edderbrandsparkeme love jer for at ingen trolde eller drager er sikre, når de to gæve gutter bruger lørdag aften på at kaste med besværgelser og bygge virtuelle borge i computer-land. Og jeg vælger at smide mig ind i sengen og se serier på computeren. Og hold nu bøtte, hvor jeg nyder det. Du kan jo som sagt nappe 5 uger på C More helt gratis, hvor du kan streame nogle alle de film og serier, som jeg kommer til at anbefale længere nede. 

Jeg elsker mennesker og jeg elsker at være ude blandt dem, men for Helle hvor kan det også noget at slappe af helt alene og ikke skulle tage stilling til andet end den givne serie. Det er naturligvis hyggeligt på en anden måde at se eksempelvis serier sammen med Arne – men Arne vil rigtig gerne lige diskutere, hvad hovedpersonen ellers har spillet med i, og om den er optaget før eller efter en anden serie. Og jeg vil rigtig gerne æk’ diskutere en skid, når jeg forsøger at leve mig ind i en serie. Derfor er det altså ret rart, at se serier alene i ny og næ. Så vælger jeg også egenhændigt, hvad jeg vil se – for hold nu bøtte, hvor har vi gang i mange kompromiser, når det kommer til udvælgelsen af, hvad vi skal se. For vi er sgu ikke helt til de samme serier. Men meget apropos, hvad jeg godt kan lide at se, så har jeg samlet en liste med både nogle ting, som jeg allerede er i gang med at se, og med nogle, der er på listen over det jeg skal nå at se inden for en overskuelig fremtid. 

Jeg er i gang med Harry Quebert Affæren –  og jeg er aldeles solgt. Det er en ny serie med Patrick Demsey (Mc Dreamy fra Greys Hvide Verden) og den er baseret på en fransk bestsellerroman. Det er et mordmysterium, hvor den verdensberømte amerikanske forfatter Harry Quebert, lever et stille liv i en lille idyllisk by, indtil liget af en 15-årig pige, der forsvandt for 33 år siden, bliver fundet i hans have. Liget er præstedatteren Nola, som var Queberts muse og daværende 15årige elskerinde. Og så siger jeg altså ikke mere – andet end SE DEN! 

Derudover skal jeg helt klar også have set Little Drummer Girl, der er en spionserie, hvor Florence Pugh spiller en britisk skuespillerinde, der på sin ferie i Grækenland møder den forførende Becker (Alexander Skarsgård. GODDAW) Han arbejder for den Israelske sikkerhedstjeneste, og vil rekruttere hende til at forføre en formodet terrorist.

C More har virkelig mange af de helt nye, anmelderroste film i deres kartotek. Og jeg ved i hvert fald med mig selv, at hvis anmeldere elsker en film og deler Oscars og andre gyldne statuetter ud til dem – så kan jeg også godt lide dem. Derfor går Arne og jeg ret bevidst efter dem, når vi skal se noget sammen, fordi så er man næsten sikker på, at man ikke vælger i blinde ud fra filmenes cover og halvvejs inde i en sjælden kæreste-aften tænker “Amen, hvad Helle handler dén overhovedet om, dén hér film”. 

Så de anmelderroste film er klart vores go-to-film, når vi skal se noget sammen. Vi har lige set 3 billboards outside of Ebbing, Missouri – som min søster og svoger også havde anbefalet os. Den handler om en mor, hvis datter er blevet myrdet – og det er altså en godt gammeldags bad ass form for mor, der vil gøre, hvad som helst for at finde sin datters morder – så hun lejer 3 billboards i den lille by – og så tager fortællingen fart. Den er virkelig fed og på trods af det benhårde tema, så er den ikke væmmelig at se. Den kan jeg helt klart anbefale! 

På vores liste over de næste par film, som vi skal se sammen er også The Shape of Water, der hev intet mindre end 4 Oscars hjem i 2018. Red Sparrow hvor Jennifer Lawrence er en tidligere russisk balletdanser, der bliver rodet ud i noget spion-hejs. Vi skal også se Skønheden i alting, med Will Smith og Helen Mirren. Og derudover vil vi også gerne se nyindspilningen af Murder on the Orient Express OG naturligvis alle 8 Harry Potter-film, som vi piss’-elsker og som alle ligger på C More og bare venter på, at vi går i gang med en maraton.

Homies har helt klart også nogle C More preferencer – den absolut største er helt klar Gurli Gris, fordi C More har sæson 5 og 6, der for os er helt nye sæsoner, som vi ikke har set før på andre streamningtjenester! Og Gud, hvor er det lækkert for både hende og hendes forældre med nogle nye afsnit, for Homies har edderbrandsparkeme været igennem de andre en milliard gange! HURRA FOR NYE AFSNIT AF GURLI GRIS – ja, det troede jeg aldrig, at jeg skulle komme til at skrive i versaler, men sådan er mor-livet så pudsigt. Derudover er hun også virkelig glad for Ferdiand, der er en sød fortælling om en lille tyr – og den er ikke piss’-irriterende som så meget andet børne-TV. 

Hvis du sørger for at tage dig en smule mor-tid hver uge, så er det dæleme lige før, at du kan nå gennem alle mine anbefalinger inden de 5 uger er gået! Så nap da lige 5 ugers gratis C More! 

Fik du i øvrigt læst om de sidste ting, som vi virkelig skændes meget om?

2 kommentarer

  • Mette

    Som ego-binge serie må jeg simpelthen anbefale “Parenthood”.
    Jeg græd en lille smule da den stoppede. Den er ikke sindsoprivende, bare virkelig hyggelig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneC

    C More har også Friday Night Lights, som bestemt er seværdig på sin texanske 90210 måde

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være blevet en sjuske