Arne bliver sur - men jeg bliver ved 

Men du var jo lige så blid

 

På en måde vidste jeg bare, at jeg ikke skulle have skrevet dét hér selvtilfredse indlæg. Men jeg kunne naturligvis ikke dy mig! 

Siden da er det i hvert fald gået ned af bakke. Eller, det er også fjollet og mere eller mindre usandt at sige, for Homie lærer så freaking mange ting. Hun rejser sig op konstant og eksperimenterer med at slippe med hænderne, hun går fra ting til ting, hun siger flere og flere lyde og små-ord og hun er blevet bedre til at sidde og lege stille og roligt alene i ny og næ. Derudover sov hun som bekendt bedre end længe og vi begyndte fejlagtigt at tro, at NU var det blevet lettere at have et barn. Grineren tænkt, æk’? 

For bedst som vi lige selvtilfredse high fivede hinanden hver aften, når vi hoppede ind i sengen, så ændrede det sig naturligvis. Inge er 11 en halv måned og den sidste uge har dæleme været bananas. Så mange af de ting, som hun  tidligere elskede og var piss’-dygtig til går hun fuldstændig i spåner over nu. Hun nægter at få børstet tænder, og selvom vi forsøger os med youtube, sange, finurlige historier og des lige så hader hun pludselig den tandbørste, der før var så evigt lolleren. Hun spiser stort set intet til aftensmaden kl. 17.30 – og det er altså ikke fordi hun har spist sig mæt i andet siden 11.30, hvor hun får frokost. Men bare fordi hun ikke har tænkt sig at spise noget af den aftensmad, som jeg har lavet netop fordi jeg ved, at hun elsker den slags mad, så betyder det ikke, at hun ikke har tænkt sig at kaste rundt med skidtet. Vores tidligere hygge-stunder på puslebordet er også erstattet af en rasende baby, der vil gøre nogenlunde hvad som helst for at komme om og ligge på maven i stedet og derfra rejse sig op og smadre et eller andet ind i badeværelsesspejlet. Derudover sover hun igen dårligere om natten – ikke at det som sådan er mit problem, for Arne er jo stadig på barsel og har derfor nætterne. Men jeg kan jo trods alt godt lide Anders, og jeg forestiller mig, at han godt snart kunne trænge til en lur. 

Nå ja, og så bider hun mig. Og hun bider hårdt og på alle mulige og umulige tidspunkter. Nogle gange mens jeg ammer hende – andre gange når hun sidder stille og roligt på mit skød og så bare kaster sig hovedkulds ind i mine babser eller arme og bare bider sig fast. Der bliver snakket så meget om, at man får lidt ærgerlige bryster af en masse amning – men det er sgu da æk’ en skid set i forhold til hvor ærgerlige de babser ser ud, når de er dækket i blå mærker og små sår. Super, skat.

Nu skal det heller ikke lyde som om, at Homie er gal hele tiden, for det er hun ingenlunde. Vi har bare været vant til en pige, der var stort smil og de kæreste grineflip konstant lige gyldigt hvad dagen bragte – og nu skal vi arbejde lidt mere for det. Hun er blevet et mere helstøbt menneske pludselig, og hun kan gå fra at være rasende det ene øjeblik til at være ved at falde om af grin det næste – og omvendt. Hun kan pludselig så mange seje ting, og det kan godt være, at det også er det, der er lidt vildt og overvældende for hende. Og der kan være uendeligt mange gode grunde til den sidste uges galskab og humørsvingninger, blandt andet har Inge været syg af flere omgange, og har groet et sted mellem 2 og 4 tænder. Og det har ganske sikkert generet hende, men derudover virker det sgu også bare som om, at hun er blevet godt gammeldags stædig. 

Og nå ja, måske er jeg også en smule nervøs for, at det ganske enkelt er hendes mors humør og temperament, som hun har arvet. For hvor ville det dog være dejligt for hende, hvis hun kunne slippe afsted med kun at arve dén del fra sin farmand – det ville sgu gøre livet lettere for hende.

Nå, men selvom man er en stædig baby, der har besluttet sig for ikke at spise aftensmad, få skiftet ble, have sokker på eller få børstet tænder – så er det desværre ikke rigtigt en mulighed. Og det efterlader Arne og jeg med møgtjanserne med at få hende til det alligevel. Det medfører skrig og skrål og dé dér familie-aftener er bare noget mindre hyggelige end jeg nok havde forventet. 

Vi håber inderligt, at hun snart bliver lidt gladere for nogle af de ting igen, for det var sgu da bedre for hende dengang. Indtil da prøver vi at give hende nogle rolige omgivelser og rolige forældre, masser kys, kram og tid på armen, leg sammen med andre børn og en masse tumlen rundt på gulvet med sine ellers sofa-klare forældre. 

Jeg er godt klar over, at lidt over en uge ikke er en evighed, men når det meste af ens liv og tankevirksomhed fokuserer på at gøre sit barn så glad og tilfreds som muligt, så føles det så ærgerligt, når det ikke er muligt at lykkes helt med det. For Inge må naturligvis gerne være tvær og pjevset i ny og næ – men vi ville jo nu engang helst have, at hun altid var små, smalle ballade-øjne og smilehuller. 

Gode råd eller trøstende ord omkring tandbørstning, 11-måneders- alderen eller et af de andre punkter vil blive vel modtaget! 

Fik du læst mit seneste indlæg? Det handler om noget, som Arne og jeg ofte er uenige om. 

11 kommentarer

  • Anne-Sofie

    Jeg synes, at 11 måneder var suverænt den værste alder. DET VAR ULIDELIGT! Min korttidshukommelse røg grundet søvnmangel, så jeg kan altså ikke huske hvad problemet var. Det var nok alt, der var i vejen. Jeg mødte i den periode nogle damer med ældre børn på legepladsen, der spurgte hvor gammel min søn var, og da jeg svarede, sagde hun noget i stil med, at 11 måneder havde været helvede på jord for hende. Jeg blev så lettet, at jeg næsten græd. Min søn er 1 1/2 nu og det kører for os med både søvn og humør. Jeg synes ærlig talt, at det er pærelet at have et barn pt., Den dag troede jeg ikke ville komme, før han flyttede hjemmefra. Så hæng i! Jaja, hvad skulle du ellers gøre. Jeg ved det godt. Men altså, en slags opmuntring herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Hold op hvor skønt at læse at vi ikke er alene, du beskriver nærmest vores søn der fylder 1 år på lørdag. Slap af en diva han er blevet.. og så tror jeg han har PMS for tiden, blid som et lam og 5 sek senere, total snickers reklame… suk, men det går vel over og de bliver “normale” igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natalie

    Min mor kurerede mig for at bide, ved at bide mig. Men som pædagog vil jeg nok alligevel indrømme, at det æk’ er den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, haha.
    I vuggestuen hvor jeg arbejder, læser vi bogen “jeg ku’ godt æde et barn” og taler om at det ikke er en god idé at bide.
    En anden ting er, at bideriet kan være en reaktion på ændringer i det lille menneskes tilværelse, eller som svar på situationer barnet ikke kan finde en rettidig måde, at respondere til stimulien på. Men én ting er sikkert, det skal nok gå over.. selvom det er træls og uheldigt lige nu 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg glæder mig ik’ til at min baby får tænder! 6 måneder kan han prale af og nu sender han mysser afsted med et så sultent bid, at man skulle tro han troede min overlæbe var en stor fed bøf, der skal fortærres råt! Vild-mands-syndrom! Thank-fucking-God, at han endnu ikke har udset sig min nipple, som alt andet lige i hans verden sikkert kunne forveksles med en haps medisterpølse! (Ok – nu har I det klammeste billede af mine knapper – selv tak!)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Vi har været gennem en lignende fase med maden. Den varede fra 7 mdr. til cirka 10,5-11 mdr. Det var en meget lang fase 😒 Hidsig baby på puslebordet oplever vi lige nu. Hold k***, hvor kan den unge sno sig altså. Det tager en krig at få skiftet ham!! Han ligger dog helt stille, når mormor skifter… Møgunge 😉 Tandbørstningen går fint igen nu. Vi havde nogen uger, hvor han bare slet ikke gad, men der var vist en tand på vej der gjorde nas. Det ser ud til at være gået i sig selv nu 😊 Han er lige blevet 1 år, og det bliver jeres lille dame lige om lidt, så det er nok noget med hendes udvikling. Der sker vist meget dem omkring 1 års alderen, har jeg hørt fra klogere hoveder 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Mht. Puslebordet, hvis hun har balancen til det kan du jo evt forsøge at skifte hende mens hun står op på puslebordet, hvis hun bare har tisset i bleen❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    De hidsige stunder på puslebordet ❤ Jeg troede alle babyer bed? Eller er det bare min? 😬 I øvrigt slår hun os også. Veludviklet baghånd på det tøsebarn 😑

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Dét med puslebordet… det er en fase! Det skal nok gå over igen. Selvom det er dødirriterende mens det står på 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Oven i alt det du selv tænker der kunne være årsag, kunne det også tænkes at være en reaktion på flytning – bedsteforældre som pludselig ikke er der hver dag længere, alt er nyt, mor er ikke længere den primære and so on.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej! Min sundhedsplejerske gav mig det råd at ligge barnet ned, med hovedet mellem benene på en, og så armene under benene. Altså modsat af den vej hun kom ud ved fødsel. Og så børste tænder på hende i den stilling. Hun siger at det tager et par dage eller fire, så lærer hun at hvis ikke hun vil børste tænder normalt, så må hun ned og ligge. Det lyder lidt vildt, men hun siger man får en god vinkel til børstning og vænner barnet til, at uanset, så skal man have børstet tænder. Jeg har ikke prøvet det selv, fordi min Pige stadig kun er 8 måneder og elsker tandbørsten endnu. Men min sundhedsplejerske siger andet virker 🤷🏼‍♀️😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natali

    Angående Inge’s søvn er det ofte bare en fase. Det vigtigste er bare at blive ved med de samme vaner og ritualer. Børn har en ‘sleep regression’ mellem 10-12 mdr.

    Hilsen en baby søvn konsulent 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arne bliver sur - men jeg bliver ved