Om at komme lidt væk hjemmefra

Min baby er nu mere sjov, end hun er hårdt arbejde

Ja hun er 8 måneder gammel og langt fra en lille baby, men jeg udnytter lige det sidste stykke tid, hvor jeg kan blive ved med at kalde hende for en baby. Jeg er ikke sikker på, at jeg er klar til at være sådan en mor, der har et barn og ikke bare en baby. Jeg føler, at der er større pres på, når man bliver mor til et barn – for så længe man bare er baby-mor, så ve’ alle jo, at man for helvede famler i freaking blinde. Njå, men jeg synes at have hørt engang, at de bliver “tumlinger”, når de rammer 9 måneder – men det lyder sgu ikke helt som et fagudtryk, mere som en mor der er træt af at samle ting op fra gulvet, som hendes barn har pløjet ned med sine kejtede bevægelser og så i afmagt har udbrudt “din … din … DIN TUMLING!”. Uanset hvad det hedder, så er Homie ved at bevæge sig stille og roligt hen mod dét dér skæbnesvangre punkt, hvor det skiller mellem at hun er en stor baby og en lille pige. 

Men selvom det selvfølgelig er lidt fjollet og vemodigt, at jeg snart har en datter og ikke bare en baby, så er det edderbrandsparkeme også fe’! For babyer er jo søde, og I Guder hvor er det heldigt, for de er dæleme også hårdt arbejde. Hvis man havde haft samme tilknytning til sin baby, som man ville have til sådan et sommerferie job, så er jeg ret sikker på, at vi er mange der ville have indleveret opsigelsen og droppet moderskabet før sommeren var slut – for det er mofo hårdt arbejde. Man ville simpelthen ikke synes, at lønnen var de søvnløse nætter, de ømme mælke-kanoner og de sovende amme-arme værd. Men her er naturen jo bare skide-smart, for man pisse-elsker jo de små skravl nogenlunde fra start. Så det bliver aldrig til en opsigelse – men personligt har jeg da en enkelt gang eller 15 tænkt “måske skulle jeg have ventet til jeg blev rigtigt voksen og ansvarlig med dét hér baby-hejs”.  Men der har det jo skægt nok været for sent – og det er også helt perfekt, for jeg har jo en Homie nu. Og jeg får endda lov til at beholde hende! 

Men for lige at vende tilbage til det hårde arbejde, så var jeg ganske forberedt på, at min baby ville være hårdt arbejde. Men det er stadig svært at forberede sig selv på, hvor stor en forandring det er, når man som jeg gik fra at være jordens mest egoistiske menneske – til stadig at være jordens mest egoistiske menneske men overhovedet ikke have en chance for at udøve bare en my af den rene egoisme som man besidder. Jeg gik fra den ene dag til den anden fra stort set kun at tænke på mig selv, til at tænke på, hvordan jeg kunne gøre hverdagen bedst for Inge – så min hverdag derved også blev nemmest muligt. Og det er hårdt. Og i starten syntes jeg, at det var mest hårdt – men naturligvis også sjovt og givende. Men mest hårdt. 

Men nu har vinden sagsusme vendt. Og jeg havde godt hørt folk tale om, at børnene blev sjovere og sjovere hele tiden. Men jeg havde alligevel ikke regnet med, at det ville være så tydeligt den dag, hvor det begyndte at være mere skægt end det var hårdt arbejde – men det var det edderpetervælteme. Og jeg har med vilje ventet lidt med at sætte tidspunkt på det, for når man er baby-ejer så er man jo konstant nervøs for, at man vågner en morgen og så er alle de gode tider, vaner, rutiner og des lige bare forsvundet. Men nu har det sgu varet så tilpas længe, at jeg godt tør sige det; min baby er nu mere sjov, end hun er hårdt arbejde! 

Og det skete d. 23 september, da Inge var syv måneder og 23 dage gammel. I følge alle de kære baby-apps så skulle hun igangsætte sit sjette tigerspring den dag, men det gjorde hun altså ikke. Hun blev bare pisse nice. Og siden da har hun så bevæget sig ind i springet og nappet en ordentlig omgang feber – men ingen af de ting har kunnet ændre på det faktum, at min baby er lolleren nu! 

7 måneder og 23 dage tog det. Men nu er vi der sgu. Og det er altså æk’ fordi hun er blevet ældre og nemmere – hun sover stadig elendigt og hun har et gevaldigt temperament, der skal pleases godt og grundigt. Typisk at Arnes temperament skulle overføres til hende. Hæhæ. Bare en vittighed. Nå, men jeg glæder mig nu til næste dag med hende hver aften – hvor jeg tidligere mere bare gik helt ødelagt i seng, foldede mine små, tykke fingre og bad for en mild baby dagen efter. Det gik iøvrigt aldrig i opfyldelse. 

Homies charme-smil.

Men grunden til skiftet er, at hun er meget mere et lille menneske nu. Som lillebitte baby lignede hun mestendels af tiden en sur gammel mand, der var piss’-ligeglad med én. Nu kan man lege sammen på legetæppet, kilde hende under fødderne og få hende til at knække sammen af grin eller få hende til at efterligne dyrenes lyde. Ja, der er mange “pruuuuuh”, “muuuuh” og “vovvov” herhjemme for tiden. Og nogle ganske gode må jeg iøvrigt tilføje. 

Men i hvert fald; skulle du sidde derude med en baby, der er lidt kedelig og hårdt arbejde ret meget af tiden – så ændrer det sig. Og så giver det sgu pludselig rigtig god mening for én, at man har pakket sit eget liv ned i dé dér store flyttekasser, der står på ens forældres loft ved siden af de gamle skolebøger og LEGO’en. Hold ud, de bliver skægge snart! 

Og nu hvor det er blevet skægt, så skal jeg naturligvis snart begynde på arbejde. Det kan du læse om her! 

5 kommentarer

  • Simone

    TAK! Bare tak. Hilsen en træt mor. Træt i hovedet af skrig. Træt i skuldrene af at vugge baby. Træt i brysterne af at amme. Træt i ansigtet af at lave “sjove” grimasser til baby.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lindi

    Oh gud, håber det også sker herhjemme inden for en rimelig fremtid; for med tvillingerne Pine og plage, der skiftevis tager babycoke om natten og er lidt for punktlige og pligtopfyldende ved hvert tigerspring, kunne jeg snart godt bruge en god potion nu-er-det-dælme-alt-det-hårde-arbejde-og-søvnmanglen-og-isolation-værd😅🙏🏼🙏🏼🙏🏼🙏🏼
    Du giver mig håb!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg havde til super meget på samme måde – hun var vildt sød indtil da, men det var først der ved en 8 måneder at barsel blev sådan virkelig overskueligt fordi hun var sjov og jeg vidste hvordan en dag så ud, derfor var jeg så mega glad for min barsel på 15 måneder – de sidste 7 måneder der, det var bare grineren . Og nu er hun snart to og hun er helt sikkert det bedste lille menneske jeg kender❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Dejligt at høre! Vores søn er godt 5 uger og vi venter nu på, at al skrigeriet ryger lidt ned, for lige nu er det da hyggeligt og fantastisk at have ham – men han græder 90% af den vågne tid, så det er lidt hårdt. Det er ikke engang ham der er hård, men det er hovedpinen, søvnmangel osv der er hård? Jeg har kun 12 ugers barsel, så her får jeg kun den ultra hårde del med, før arbejdet kalder igen. Men det er dejligt at høre, at det hele letter senere hen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Har lige tudet herhjemme i stilhed af eeb og skær udmattelse og søvnunderskud, fordi det er hårdt at være mor til en lille bebse dreng på 7 uger. Han er jo gudeskøn obviously, men hold kæft hvor egner jeg mig ikke til søvntortur og at amme, amme, amme, amme og atter amme døgnet rundt. Så var det lige jeg læste dit indlæg og tænkte “det går jo nok det hele. Det er bare en fase” Tak for det, det trængte jeg til.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at komme lidt væk hjemmefra