Inge har slået sine små tænder

Min eneste usikkerhed

2,5 måned inde i behandlingen

Annonce for Smíledesígns

Njå, det er måske også lige at smøre lidt tykt på, at det skulle være min eneste usikkerhed, men det er i hvert fald min absolut største usikkerhed, og jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om andre, der har samme kaliber som denne.

For jeg bliver grundlæggende ikke ked af det, hvis folk siger grimme ting om mig eller mit udseende. Jeg render desværre ikke rundt og regner mig selv for at være gudesmuk, men jeg er fint tilfreds og jeg hverken kan eller vil tage mig af, hvis folk har noget grimt at sige om mig. Jeg får eksempelvis nogenlunde dagligt beskeder omkring hvor grimt det er, når jeg laver det famøse ”side-garn” med mit hår, men jeg er altså rimelig mofo ligeglad – for det er freaking let og hurtigt at lave og jeg kan gøre det med mit barn på armen.

Men, hvis nogen skulle fortælle mig, at mine skæve bisser var fjollede at se på, så ville jeg blive helt uproportionelt ked af det. For jeg er piss’-ked af mine tænder. Jeg har aldrig fået en kommentar på dem, og det er ikke fordi de bare er fuldstændig skæve ved første øjekast – de er bare super asymmetriske. Mine fortænder peger lidt indad og tænderne ved siden af stritter lidt. Derudover så er min venstre side ligesom længere nede end højresiden – og det er egentligt min største anke, fordi det bare ikke giver et særlig godt grundlag for et flot smil. Alt dét hér handler om min overmund – for min undermund er der sgu aldrig nogen, der har set. Mit bid er forkert og derfor er min undermund så dyb, at man aldrig rigtig ser dem. Og det har jeg i øvrigt været vældig glad ved, for tænderne i min undermund er helt fjollede. Der sidder en enlig svane helt inde bagved og resten er skæve og slidt ulige, fordi jeg bider så forkert, og de rører mine tænder i overmunden. Fælles for både over- og undermund er desuden også, at mit tandsæt er meget smalt.

Inden behandlingen startede. Et meget usymmetrisk smil.

Så ja, jeg pisse-hader mine tænder. Eller nu skal jeg naturligvis til at bøje det … jeg pisse-hadede mine tænder, for jeg er dæleme ved at få gjort noget ved det nu. Jeg har nemlig fået gennemsigtige plastic skinner på fra Smíledesígns. Det er de efterhånden ret udbredte Invisalign skinner – og jeg er så latterligt lykkelig for dem. Det er grundlæggende en tynd, hår plastic-skinne, der er støbt ud fra ens egne tænder. Så hver uge får man en ny skinne, hvor tænderne er rettet lidt mere til – og så lidt mere til – og så lidt mere til. Og sådan fortsætter man sgu bare, indtil man er i mål. Hos Smíledesígns er de eksperter i Invisalign – som den eneste klinik i Danmark er det decideret det eneste, som de laver og derfor er de så pissegode til det. De har en enorm erfaring, og det mærker man virkelig tydeligt, når man er til de forskellige undersøgelser derinde. De tager tydeligt afsæt i hver enkelt tilfælde og finde den bedste løsning for lige netop dén kunde. De er sgu nogle nørder omkring deres produkt, så man kan seriølle spørge dem om hvad som helst og bede dem forklare både behandling og resultat femten gange – og så gør de det. Derudover er de alle latterligt søde og deres lokaler er simpelthen så smukke, at det bare er virkelig hyggeligt at være der! … ganske modsat hvordan jeg normalt har det med at gå til tandlæge.

Uge 0

Uge 27

Jeg var til to forundersøgelser hvor jeg blandt andet fik tjekket tænderne, mit bid og fik scannet bisserne, derefter fik de lavet skinnerne. Og så fik jeg sat nogle små dutter på tænderne, der skal holde skinnen fast og fik sat skinnerne på. Til at starte med læspede jeg. Det var ikke en favorit, fordi jeg bruger rimelig freaking meget tid på at tale i løbet af en almindelig dag. Men efter fjorten dage var det væk – nu behøver jeg kunne trækkes med det, når jeg bliver fuld og min tunge tilsyneladende bliver for døsig til at kunne overskue at tage stilling til skinnerne.

Jeg ved, at mange synes, at det strammer i starten og at man er øm. Det synes jeg ikke. Jeg kan huske et par gange, hvor jeg har været lidt øm, men det har vitterligt ikke været noget, der var værd at bemærke. Og det er ikke i nærheden af det, som folk der har haft togskinner på beretter om. Det er garanteret forskelligt fra person til person, hvor meget man mærker til det – men jeg har dæleme ikke mærket meget.

Jeg har skinnerne på 22 timer i døgnet, og tager dem altså kun ud, når jeg spiser. Når jeg har så har spist, så børster jeg bisserne og putter dem i igen. Det er naturligt nok en procedure, som man lige skal vænne sig til, men det gik dæleme hurtigt for mig. Og en positiv sideeffekt er desuden, at jeg snacker væsentligt mindre end før, fordi det bliver mere et projekt, hvis man vil tage et ekstra stykke kage – og det er sådan noget, der kan få mig til at holde mig i skindet. I forhold til at være 29 år og rettet tænderne, så tænkte jeg det som et væsentligt større problem, end det er blevet. Skinnerne er gennemsigtige, og det gør jo altså, at man ikke ser dem som det første. Man kan naturligvis godt se dem, hvis man sidder lige overfor hinanden, men jeg har intet problem i at have dem i, og jeg føler på ingen måde at folk glor på skinnerne eller lignende. De er virkelig neutrale og du kan se den gennemsigtige bøjle her.

Uge 0

Uge 27

Jeg har haft skinnerne på siden midten af januar, og er altså oppe på 3 måneder nu – og det er gået vanvittigt stærkt. Både tidsmæssigt, men også i forhold til de forbedringer der er sket på mine tænder. På 3 sølle måneder er jeg gået fra at decideret hade mine tænder, til at være væsentligt mere komfortabel med dem. Jeg har nogenlunde aldrig smilt med tænder og det er jeg allerede begyndt at øve mig i nu. For jeg vil satme kunne smile med hele gebisset. Jeg orker ikke at være 30 år, være nogens mor og så nægte at smile med tænderne – den slags usikkerheder hører sig altså lidt ungdommen til, og jeg gider ikke leve videre med den usikkerhed, når jeg nu kan gøre noget ved det.

Allerede her tre måneder efter er mine tænder væsentligt mere lige og mit smil er blevet bredt ud og synes meget større end før. På 3 freaking måneder! Hver uge, når jeg skifter til en nye skinne bliver jeg overrasket over, hvor tydeligt det er at se forskel på den skinne, som jeg lige har haft i og den jeg skal til at have i. Og så kan jeg så stå med dem begge i hånden og tænke på, at jeg om 7 mofo dage har så meget pænere tænder. Det er sgu godt og grundigt vildt.

Det var al det kosmetiske, der helt ærligt har været min største kæphest. Men et dumt bid og skæve tænder har jo altså også nogle sundhedsmæssige konsekvenser. Jeg har slidt mine tænder ved at bide dumt sammen, og det er rigtig svært at holde det ligeså rent mellem skæve bisser. Derfor tror jeg virkelig, at det er en god investering i fremtiden – for jeg skal dæleme gøre hvad jeg kan for at beholde de her bisser til jeg dratter om som 110 årig.

I forhold til pris, resultat, længde på behandling og så videre, så varierer det virkelig meget fra kunde til kunde. Fælles for alle er dog, at der virkelig bliver gjort en dyd ud af at finde den bedst mulige løsning – og så er der mulighed for en månedlig afdragsordning, således at man ikke skal smide en stor bunke penge af én omgang. Jeg kan virkelig anbefale at tage til en uforpligtende og gratis forundersøgelse hos Smíledesígns, for så kan du finde ud af, om den behandling er noget for dig.

Jeg ved allerede, at det er det bedste, som jeg har gjort for mig selv. Den tid og de penge, som man poster i dét hér projekt bliver helt sikkert det hele værd, når jeg kan smile med fine bisser om et øjeblik. Og jeg kan virkelig ikke vente på at have lige og pæne bisser! Jeg kommer til at dele hele min pæne-tænder-rejse med jer herinde, så I kan se mine fremskridt og følge behandlingen.

Apropos tænder, fik du så læst om Homies uheld den anden dag?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inge har slået sine små tænder