Skal I lige se min nye taske?

Mine mor-bekendelser

Sponsoreret af Neutral

Som I nok har luret, så er jeg svært glad for Neutral. Vi har haft flere samarbejde allerede, og jeg har ikke planer om at stoppe lige foreløbigt

. For udover at Neutral står for at være freaking neutrale i deres produkter – så man ved, at der ikke er en masse skidt i dem, som vores kroppe og miljø får det skidt af, så går de sgu virkelig også op i, hvordan vi alle sammen har det inde i hovedet. Det var blandt andet dem, som ønskede at sætte fokus på dén dér dårlige mor-samvittighed, som mange af os mødre slæber rundt på som en ganske uønsket bagage – og jeg elskede at få lov til at være med til den manøvre.

Det er hårdt at blive nogens mor – altså det er også superfedt, men det er dæleme også hårdt. Men én af grundene til, at det er så hårdt er altså, at mange af os tror, at alle andre gør det helt rigtige i samtlige situationer. Når virkeligheden så rammer én, og man ammer sit barn i søvn for 12 gang den nat, fordi det er det letteste, selvom man havde lovet sig selv, at man ville arbejde med en nedtrapning – så kan man sgu let føle sig latterligt svag. Men jeg tør sgu efterhånden godt vove den påstand, at det vist er de færreste mødre, der hver eneste gang gør dé dér kloge og korrekte ting, som der står i alle bøgerne. Men vi gør vores fucking bedste. 

Når man suser rundt med tommelfingeren på Instagram, så ligner det sgu lidt, at vi alle sammen har styr på mor-pisset – og det er måske også tilfældet i grove træk, men jeg ved ikke med jer, men jeg tager sgu mere end ofte bare den udvej, der dur bedst for os – og så er det sgu nok ikke noget som hende børneeksperten i Go’morgen Danmark umiddelbart ville anbefale – men det fungerer sgu.

Men hvordan Søren får man sat en stopper for opfattelsen af, at alle de andre mødre gør det rigtige altid? Jeg tænker, at jeg starter med at skyde nogle mor-bekendelser afsted – men så kan i dæleme også godt være nogle gutinder og indsende jeres egne “mor-bekendelser” i denne her formular. De ting, som I ikke er pave-stolte af, men som nu engang er sket eller bare er en del af jeres mor-liv alligevel. Har du løjet for børnehaven, afspist dit barn med take away en hel uge eller noget helt tredje – så byd ind! Så får jeg lige samlet en masse af dem ganske anonymt, og så kan vi alle sammen forhåbentligt ånde lettet op over, at alting heller ikke er rosenrødt hjemme hos alle andre småbørnsforældre. 

Men jeg må jo hellere selv starte, så … 

Jeg har glemt dé dér D-dråber. Lad os sige mere end én gang, og så’ det i hvert fald æk’ løgn. Jeg ved godt, hvor pissevigtigt det er – men derfor kan det altså stadig være svært at huske midt i alt det andet baby-hurlumhej. 

Når der er andre voksne mennesker tilstede og jeg leger med Inge, så gør jeg mig noget mere umage, end når jeg er alene med hende. De skulle jo nødigt tro, at jeg ikke har det for grineren over at lege med mit barn. Meeen, så grineren er det altså æk’. 

Når Arne er hjemme, og vi skal spise aftensmad, så opfatter jeg fuldstændig pladsen ved siden af Homie som “den dårlige plads”. Når man har den plads skal man fiske legetøj op og synge latterlige børnesange i et væk, og jeg vil sgu hellere bare koncentrere mig om at udvælge det stykke lasagne med mest ost og guffe det i mig. 

Når Homie leger på sit tæppe, så glemmer jeg hende nogle gange. Jeg glemmer decideret, at hun eksisterer. Det er først, når hun siger en eller anden lyd, at jeg kommer i tanke om, at jeg er nogens mor. 

Jeg synes, det er freaking hårdt at tænke på, at de næste virkelig mange år, så kommer alle vores beslutninger til at tage afsæt i Inges behov. Jeg ville da ønske, at vi stadig kunne vælge de mest vanvittige ferie-destinationer, og tage ud og buldre natten lang sammen – men det kommer sgu nok ikke til at ske foreløbigt. 

I SuperBrugsen var jeg engang ved at tage en vogn med en anden baby i autostol i. Jeg indså min fejl, da jeg så varerne i vognen – ikke da jeg så babyen. 

Jeg har efter en udmærket nat med Homie sagt til Anders, at natten var skidt – så han tilbød at tage hende om formiddagen, mens jeg fik en ekstra lur. Jeg har ingenlunde dårlig samvittighed. 

Jeg er kommet til at klippe Inge i hendes højre tommeltot, da hun skulle have klippet negle. Jeg måtte duppe det med brintoverilte i tre dage. 

Homies lure er det, som jeg ser mest frem til i løbet af en dag. 

Når jeg ligger på legetæppet, og kigger på min mofo dejlige baby der leger, så ville jeg 90% af gangene hellere sidde i sofaen og se LuksusFælden.

Vi har engang glemt at tænde hendes baby-alarm. Pludselig kunne vi høre hende græde – jeg håber ikke, at hun har været i gang for længe. 

Amningen/flaske-tiden er åbenbart lidt en hellig stund, hvor mor og barn knytter bånd – jeg bruger en rimelig god del af den tid med min telefon. 

Homie er begyndt at spise ægte mad, og jeg forsøger naturligvis at få hende til at spise en del. 20 procent af grunden til, at jeg vil have, at hun spiser meget er, at hun jo har rigtig godt af det – 80 procent er fordi jeg ved, at så får jeg mere søvn den kommende nat. 

 

Jeg håber, at I vil være nogle homies og være med til min leg, og selv indsende nogle mor-bekendelser. Jeg pisse-glæder mig!

Tryk her, for at komme med dine egne mor-bekendelser 

6 kommentarer

  • Cecilie

    Jeg stikker min dreng sutteflasken i barnevognen, så han forhåbentlig sover videre…på siden!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej! Ny følger her🙋🏼‍♀️ Jeg har en dreng på 1 1/2 år , og jeg kan kun sige AMEN til SAMTLIGE punkter😂 jeg udbrød endda et højt ‘ups’ allerede ved første punkt. Jeg tror jeg har glemt d-dråberne den sidste måned😳🙊 det har godt nok været en god sommer, men alligevel…🙄 tak for reminderen og ærlig Mor-snak😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Hvor er det dog befriende læsning, Julie! Tak for dét.
    SOM mor på 35 og mor til to børn på 3 år og en baby på 3 mdr, så tænker jeg ofte på mine veninder/venner, der venter nr 1, at “pyha! Godt det ikke er mig der skal starte helt fra bunden med søvnløse nætter, bleer, skrig og skrål og alt den usikkerhed nr. 1 medfører. Jeg er lykkelig for mine to børn, men jeg glæder mig sku til at natteroderiet bliver lidt mere afdæmpet og til at få lidt flere fritimer til mig og min kæreste ;-).
    MAD på glas, har jeg lidt for ofte tyet til fordi jeg ikke orkede at begive mig ud i mos og kogte grøntsager. Det er sku nemt med “take-away” til baby, det tager de ikke skade af at få en gang imellem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Jeg er ikke nogens mor endnu, men jeg er knap saa bange bange for at blive det efter dette indlaeg. Tak for at goere op med det perfekte. Du er skoon!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    – jeg har klippet min dreng i fingeren saa det bloedte i 2 timer.

    – jeg begyndte foerst paa d-draaber, da min dreng var 3 maaneder, fordi jeg ikke gad det boevl med maven.

    – jeg vikler kun, for at han faar lidt soevn og jeg faar lidt ro, og ikke fordi jeg elsker naarheden.

    – naar min dreng er meget pylret, kan jeg finde paa at lade ham ligge og graede selv i 30 sek, saa jeg lige kan samle mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gunhild

    Jeg har mere end en gang bestukket mit barn med slik for at få lov til at skifte tøj på ham om morgenen. Har ofte lidt bestikkelse gemt til nødsituationer.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal I lige se min nye taske?