6 sandheder om graviditet, jeg ikke kendte til, før jeg blev gravid

Mine pissefede juleønsker

picmonkey2Jeg plejer at være helt elendig til at lave ønskelister. Som barn gemte jeg mig, når hjemmetelefonen ringede omkring min fødselsdag eller jul, fordi jeg pissehadede de der samtaler, hvor man skulle remse sine 25 alt for dyre ønsker op. Det gjorde så godt nok, at jeg fik en post-ordre parfume, der hed Ælle-Bælle 6 år i streg af min faster, som jeg brugte til at få mine blomster på værelset til at dufte ekstra smækkert – teknisk set hed den vist Elle Belle, men jeg var 11 år gammel og fra provinsen.

Nå, men forrige år til min fødselsdag havde Arne og jeg et historisk skænderi, fordi han dagen inden min fødselsdag kom til at udtrykke, at han intet havde købt endnu, og at det var vildtirriterende, at han skulle bruge sin dag på det. Resultatet blev, at jeg smækkede med døre, der ellers allerede var lukkede, og højlydt proklamerede, at så kunne han eddermame blive fri for at give mig en gave. Han vidste heldigvis godt, at det nok også var blevet taget ok-dårligt imod – så han skyndte sig at købe en enorm gave og tegne mange hjerter på kortet.

Siden da har jeg lavet nogle meget udførlige ønskelister, så vi bliver fri for at miste dørhåndtag eller hinanden på den konto. OG nu har jeg jo en blog, og et program, der kan sætte pæne collager op – så I får sgu da lige årets juleønsker. Bare rolig, det betyder altså ikke, at vi to var på gave – og at du bare ikke lige havde fået mailen.

1. Anders Arhøj laver latterlig lækker keramik, med de smukkeste glaseringer – og jeg ønsker mig alle de Chug Mugs, der er gule og/eller lyserø’e.

2. Jeg skal snart have en baby – og selvom det virker som decideret mandearbejde, så er det tilsyneladende mig, der skal føde hende. Jeg tænker, at det kommer til at kræve god lyd på fødestuen – derfor ønsker jeg mig A2 Active fra B&O.

3. Carre Gem Candy øreringe – pæne hva’? Lige til at hive fat i for en baby.

4. Vi køber normalvis vores møbler sammen, men jeg får sgu nok ikke lov til at bruge fælleskontoen på en lyserø’ amme-stol, så nu er denne fra FDB Børge Mogensen røget på ønskelisten.

5. Gucci Dionysus supreme mini bag – jeg synes den er pæn – Anders synes, at spændet er ægte cowboy’der og synger “HER KOMMER SMØLFE-COWBOY JOE, KOM OG SE MIT COWBOY-SHOW” hver gang jeg nævner den.

6. Jeg skal have fyldt bogreolen godt op, så hele min barsel-før-baby ikke går med Netflix. Skildpadder hele vejen ned af John Green skal jeg som miiiinimum nå.

7. En lille Mulberry pung – til de få penge, som jeg skal bruge på mig selv de næste par år.

8. Etoile vedhæng fra Stine A.

9. Mit glattejern er varmt og bredt nok til at lave sprøde toasts – til gengæld har man ikke mulighed for at skrue ned. Derfor ønsker jeg mig en GHD V Classic Gold Styler.

 

Fik du læst gårsdagens 6 sandheder om graviditet, som jeg ikke kendte til, før jeg blev gravid? 

Husk at følge mig til højre her for – og kommentér, hvis der er noget jeg skal gøre bedre. Jeg er jo ny i gamet, må I forstå.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 sandheder om graviditet, jeg ikke kendte til, før jeg blev gravid