6 ting, der stjæler min tid

Mit forhold til min krop

Reklame for Matas

Kæft, jeg har brugt lang tid på at kigge på mig selv fra siden i spejlet. Den der absolut mest afslørende vinkel, hvor både mavse, baller og lår fremstår uhyggeligt reelt. Inden jeg blev nogens mor ville en sådan seance på badeværelset medføre én af to ting; enten ville jeg vurdere, at det sgu så mege’ pænt ud og så valse ud i verden med min flade mave og struttende bagdel – formentligt til de indre søde toner af Katrina and the Waves’ “walking on sunshine”. Ellers ville jeg vurdere, at der var plads til forbedring og det skulle så bare være freaking nu. Så ville jeg eksempelvis begynde at træne ganske målrettet på at løfte numsen en centimeter eller sørge for at skære ned på slik og hvidt brød i håb om, at det ville få mavsen til at vifte med det hvide flag trække sig duknakket tilbage. Hvis jeg havde et problem med en del af min krop, så gjorde jeg dæleme noget ved det.

Så blev jeg så nogens mor. Og som med så mange andre ting i mit liv, så modtog min krop relativt pludseligt heller ikke ligeså meget opmærksomhed fra mig. Jeg er på ingen måde ligeglad med, hvordan den ser ud, men jeg har hverken tiden eller overskuddet til at sætte himmel og hav i bevægelse, bare fordi jeg har en fla’ bagdel. Hvis der er noget, som jeg er utilfreds med, så er det ganske usandsynligt, at jeg lige gør noget ved det på 14 dage – det bliver ikke en sprint, men i højere grad et maraton. Ja altså jeg mener projektet i overført betydning – der er sgu æk’ tale om et decideret maraton. Gud forbyde det.

Og en af grundene til, at det ikke længere bliver klaret på et øjeblik er, at det ligger meget langt nede på min prioriteringsliste. Jeg har masser andre ting på papiret, som jeg hellere vil bruge min tid og energi på. Det betyder ikke, at jeg er ligeglad, eller ikke kan være utilfreds med min krop, det betyder bare, at det ikke længere kan ødelægge min dag, hvis min mavse er fluffy eller mine baller er flade – og hvor er det i øvrigt heldigt, for så skulle jeg have mange dårlige dage.

Jeg har uden tvivl fået et meget mere nuanceret syn på både min egen krop og kroppe generelt, siden jeg blev mor. Før var mit fokus på selve formen af kroppen, hvor jeg nu i langt højere grad sætter pris på andet end blot det. Det har egentligt været lidt af en øvelse for mig selv at se på, hvad jeg synes, at der er smukt ved andre mennesker. Det betyder ikke, at jeg skal måle mig selv op mod dem, men hvis jeg okser rundt for at være en spinkel sag med en struttende rumpet, når jeg selv synes, at kvinder der ser stærke ud og har gode, brede hofter er latterligt smukke – så’ der sgu et eller andet omkring mit selvbillede og mine forventninger til mig selv, der er unødvendigt hårdt.

Og det var tilfældet ved mig. Jeg dømte mig selv på nogle parametre, som jeg aldrig i verden ville skænke en tanke hos andre kvinder. Og på den front er jeg sgu blevet bedre til at kigge objektivt på mig selv og vurdere, at jeg sgu ser pragtfuld ud.

I stedet for at halse efter en specifik figur, så fokuserer jeg nu på nogle ting, som jeg synes får en krop til at fremstå smuk og sund – og som jeg ofte glemte midt i figur-ræset tidligere. Det handler eksempelvis om at have glansfuldt hår, pæne negle og en gennemfugtet og velplejet hud.

Jeg har endnu en gang lavet et samarbejde med Matas, som jeg elsker – altså både Matas og samarbejdet. Matas har lanceret deres Mild kropspleje-serie, der er helt uden parfume. Det er noget, der er meget vigtigt for mig, fordi jeg ikke bruger parfume af nogen art i hverken mine plejeprodukter eller i vores husholdning. Det stoppede jeg med, da jeg blev gravid og siden da er jeg aldrig gået tilbage til det. Jeg bruger deres Mild hudplejeserie hver morgen, og min hud har så godt af det. En gennemfugtet hud giver i min optik et sundt udtryk og derudover så tager min hud også flottere mod solen. Når jeg smører mine ben ind i bodylotion hver morgen, så stopper jeg i øvrigt ikke ved anklerne som tidligere, jeg tager sgu lige fusserne med. Mine føder har været udsat for en massiv mængde fodboldstøvler og tåspidssko gennem tiden, og hvis man smider en sandalsæson oveni hatten uden pleje – så ligner de i hvert fald ikke noget, som selv de mest obskure fod-fetish-sider vil have noget at gøre med.  Nå, men i hvert fald, så gør den lille daglige ting, at mine fødder ikke længere er klammo at se på.

Se nærmere på Mild-serien her

Til dagligt bruger jeg Milds bodylotion på pumpe, og hvis jeg så har været i solen eller på anden måde føler, at min hud har brug for ekstra pleje, så bruger jeg Milds body butter og hvis jeg gerne vil have min hud til at skinne til en tur på floor så bruger jeg Milds body oil. Et par gange om ugen bruger jeg i øvrigt også deres body scrub i badet og det kan jeg specielt se har haft en rigtig god effekt på mine arme, skuldre og bryst, hvor jeg godt kan have tendens til at få urenheder. Det slipper jeg udenom, når jeg husker at bruge deres scrub engang imellem.

Jeg tror generelt ikke på, at det er særlig sundt for huden at få smidt en masse parfume og unødvendige tilsætningsstoffer på sig, og jeg kan i hvert fald se, at min hud har det meget bedre med Mild body scrub end de andre, som jeg har forsøgt mig med gennem tiden. Det er blevet sådan et produkt for mig, som jeg rent faktisk bruger kontinuerligt – og det har det på ingen måde været tidligere, fordi jeg ikke mærkede nogen synlig effekt.

Matas Mild-serie er for dig, der gerne vil undgå unødig parfume og tilsætningsstoffer. Deres produkter er meget budgetvenlige, og der er skåret ned på brugen af plastic i emballagen. Mild-serien består af syv skånsomme produkter uden parfume. De er alle mærket med både Svanen og Den Blå Krans og med de certificeringer er der garanti for, at det er en både miljø- og en allergivenlig serie. Den egner sig til alle hudtyper og er altså perfekt som familie-valget, hvor hele familien kan bruge de samme produkter. De er produceret i Danmark og er veganske og så ligger priserne fra 16,95-64,95 kr. så alle kan være med.

Alle sammen ting, som jeg har det fedt over! Jeg vil anbefale dig at hoppe ind og se nærmere på Matas’ Mild-serie lige her (det er dem, der er hvide med grå striber og som også er med på mine billeder her i indlægget) eller kaste et blik på de lækre produkter, næste gang du hopper i en Matas butik. Og derudover vil jeg anbefale dig at se på dig selv med de samme øjne, som du (ikke) dømmer andre med. 

Se hele serien her

Fik du læst gårsdagens indlæg? Ellers kan du finde det lige her! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 ting, der stjæler min tid