Opdatering på Homies søvn og amning

Noget om folk, der skriver grimme ting på internettet 

Jeg er meget lykkelig for, at der er nogen, der gider følge med herinde og på min Instagram-profil. Jeg er klar over, at det er lidt en lege-verden, og ikke den ægte vare – men det bringer mig sgu glæde hver eneste dag, at nogen gider kigge på mit barn og læse mine bananas billedtekster. Jeg kan forstå, at det ikke er skidesejt at gå op i følgere og dé dér forbandede likes, men hvor om alting er, så gør Instagram mig sgu glad – ikke på grund af et antal følgere eller likes, men på grund af den menneskelige interaktion, jeg opnår på baggrund af de to ovenstående. 

For udover at jeg hygger mig ganske gevaldigt med at producere materiale både her til bloggen og på Instagram, så er jeg også så freaking heldig, at der er mange der tager sig tid til at skrive pæne ting til mig. Om mig, mit barn, min skriftsprog og mange andre ting – og det er sgu da bare rart for sådan en som mig, der uden at overdrive lever for komplimenter. Nogle gange er der også nogen der skriver, at de er uenige i et eller andet, og så tager vi sgu lige en sludder for en sladder om det. Og jeg elsker det. 

Noget jeg til gengæld ikke sætter særlig stor pris på, er når der i ny og næ kommer en stikpille fra nogen, der ganske tydeligt bare vil sende lidt ilterhed og dårlig stemning ud på internettet. For nyligt fik jeg blandt andet end kommentar omkring, hvad der altid skete med mit hår – at min sideskilning ikke var “normal” og om jeg lavede den sådan fordi jeg var tyndhåret … efterfulgt at nogle meget forskrækkede smileys. Udover at selve argumentationen halter gevaldigt, så er det også bare dumt på så mange andre områder. For hvad nu hvis jeg var tyndhåret? Så ville jeg sgu da blive ked af den kommentar – og hvad skulle mit svar i øvrigt være? “Hej fremmede menneske, nej der er tale om en såkaldt mor-frisure, hvor jeg bare kører mine fe’e hænder gennem håret og lader hår være fucking hår og i stedet koncentrerer mig om at lege med mit barn.” Jeg skal da vel for Helle ikke forsvare at mit hår sidder piss’-dårligt. Jeg ved godt, at mit hår ofte sidder fjollet og i øvrigt er super slidt, jeg ved også at jeg har pigmentforandringer i panden, en udtalt bekymringsrynke og appelsinhud på yderlårene. Til gengæld ved jeg også, at jeg er pisseligeglad, og det burde fremmede virkelig også være. Se det – tænk over det – scroll videre. Det må være fremgangsmetoden, hvis man ser nogle, som man synes er grimme på internettet. Man skal sgu da ikke skrive det til dem, for så bliver det satme en hård verden at leve i. Nogle gange handler de fjollede kommentarer om mit udseende, nogle gange om mig som mor, og nogle gange mere bare om, at jeg er for smart i en fart. Uanset emnet må jeg på det kraftigste anbefale, at man vælger at tænke det og søge videre, med mindre det har en eller anden relevans for mig og/eller mine følgere. 

“Jeg siger bare sandheden” – ja, men det gør dig ikke til en mindre røvhul, når du siger tingene højt. Opfør dig ordentligt og lad folk have deres grimme hår i fred. 

Jeg kunne naturligvis ikke lukke røven da jeg fik kommentarenom håret – eller nogle af de andre i øvrigt, og så kom der for alvor gang i snakken omkring, hvad man må skrive på sociale medier. Rigtig mange skrev, at de også selv oplevede at folk skrev vanvittige ting til dem omkring deres små bryster, store næse, flyvende ører eller hvad fa’n der nu ikke lige var deres kop te. Det kan sgu da ikke passe. De fleste af mine følgere er altså mellem 25 og 34 år – så er man altså for gammel til at afsende den slags spydigheder og i øvrigt også for gammel til at skulle modtage dem. For jeg ved ikke med dig, men jeg havde både forhåbninger og forventninger omkring at den slags ville stoppe, når man var lidt ude af teenage-årene, og da som minimum at man ikke var i fare for at modtage grimme kommentarer fra nogen, det har holdt 5- eller 10års jubilæum på deres voksenarbejde. Altså, sidder folk i kantinerne rundt omkring i landet sådan hér; “Hvad så Betina, hvad brugte du tirsdag aften p唓Njå men vi fik bouef stroganoff til aften og så påpegede jeg overfor en fremmed på Instagram, at det lignede at hun havde et dovent øje og hareskår. Og så gik vi ellers bare tidligt i seng, fordi jeg skulle åbne her til morgen.” Stop det. 

Og det er ikke fordi hele skal handle om én kommentar omkring mit hår, men jeg synes bare, at den var et fremragende eksempel på en super unødvendig og fjollet kommentar. Der var også en enkelt, det synes at det jo bare var et spørgsmål – og der må jeg sige, at hvis man er så elendig til at stille ganske almindelige sympatiske spørgsmål, så behøver man i hvert fald ikke spørge mig om noget. Og jeg har ikke tænkt mig bare at ryste på hovedet og affinde mig i grimme kommenterer i mit feed – hverken til mig eller nogle af de andre, der skriver der. Hvis man ikke vil have at vide, at man skal opføre sig pænt og stoppe med at være et internet-røvhul – så må man sgu opføre sig pænt fra start af. 

Man skal jo eftersigende tage det sure med det søde, og hvis man virkelig ikke tænker særlig længe over den talemåde eller kender den i øvrigt, så kunne den godt betyde, at man gerne må æ’e en Astronaut-is, når man har skrevet et surt indlæg. Så det vil jeg gøre nu! 

God aften homies <3 

Du kan jo altså også læse om de 5 ting, som jeg altid er villig til at diskutere. 

8 kommentarer

  • Ja, det er nogle steder kotyme en ‘charme’ at sige ‘tingene som de er’ – somom at det gør det mere lovligt, at være et dumt svin. Man skal jo heller ikke pege og sige “blå himmel”, “rød bil”, “cykelsti”, “græs med myre” hver gang man går ud – alt skal faktisk ikke nødvendigvis kommenteres :p

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hørt! Og hold kæft hvor er jeg vild med ordet internet-røvhul! Det er fucking en ting og folk skal stoppe det. 🙏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hjemme hos os hedder det “høflig” uforskammethed – et begreb min svigerinde og svigermor praktisere til perfektion overfor min mand og jeg. Og endnu mere nu efter vi har fået vores lille søn. De er rigtig søde mennesker og det er helt oprigtigt kærligt ment – det gør det bare ikke mindre uforskammet!🙈 Det værste er, at man ofte selv ligner som en sur kælling/mand, hvis man reagere på deres kommentarer og påpeger, at de er uhøflige. Ala “nå men det var da bare, hvis du ikke selv vidste, at dit hår så sådan ud, så ville det da være synd, at du gik sådan rundt – det er blot kærligt ment” – WTF nu er det jo altså ikke persille i tænderne vi snakker om!

    Jeg er i øvrigt helt nede med dit hår og synes du ser dejlig ud! 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann-Katrine

    Hvor er det “sjovt” at du lige nøjagtig nævner den kommentar. Jeg så den godt dengang den blev skrevet, og det undrede mig meget hvorfor man har behov for at skrive sådan til andre? 😳 Jeg har faktisk gået og tænkt en del over det. For ja, hvad har personen tænkt sig at man skal svare? 😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Jeg mener at mange har den holdning at du jo selv er uden om det, når du vælger at være en “offentlig” person, men jeg forstår simpelthen ikke den holdning. Hvis der er noget som irriterer eller noget jeg ikke bryde mig om hos en blogger, så stopper jeg da bare med følge deres blog

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Enig! Jeg chokeres nogle gange over det manglende filter, folk udviser på nettet. Det er mærkeligt at man synes, man kan tillade sig at skrive så nedladende, flabet og direkte dumt. Man ville jo aldrig (medmindre man er bimmelim) sige sådan up front, til et andet menneske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freya

    Undskyld jeg er helt ude af kontekst, men jeg havde lige puttet min baby og håbede sådan at du havde skrevet et indlæg jeg lige kunne ligge i mørket og læse. Og så helt hurra, var der lige et – TAK 😀 Der ud over er det godt nok kedeligt at gå så meget op i andres udseende, godt du siger fra, så det kan blive stoppet med det samme 🙋🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kunne ikke være mere enig. Læste godt kommentaren og hvor var det en latterligt måde at “nedgøre” på, gemt i et spørgsmål og fuldstændig unødvendigt. Håber på 2019 bringer bedre internet opførsel med sig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdatering på Homies søvn og amning