Om at tage på barselsferie

Om Arnes ungkarlehybel og pynte-ting

1/ Ruskinds-pude  2/ Pude i uld  3/ Pude med klunker – hæhæ 4/ Soap stone skål 5/ Anders Arhøj vase  6/ Grønt til hjemmet 7/ Wall flower 8/ La Bruket sæbe 9/ Lysestage i røget glas  10/ Glas-vase 11/ Uro i messing  12/ Flere planter sgu da 13/ Fåreskind 14/ Verner Pantan Flowerpot

Da jeg første gang var på date med Anders hjemme i hans ungkarlehybel, fik jeg et mindre chok. Kender I det med, at man er på skiferie, og man så har ligget og puttet inde i hytten hele natten, og når man så træder ud i sneen, bliver man blændet af al den hvide sne. Det var sådan et chok jeg fik. Der var bare ikke tale om sne, men i stedet hvide højglans-møbler. Da Arne flyttede i lejligheden havde han nemlig lige været en tur i JYSK, og købt nogenlunde alt, hvad de havde i det frygtelige materiale. Der var decideret ikke et møbel i lejligheden, som man ikke kunne onanere ud over – og derefter bare tørre over med en fugtig klud. Jeg siger ikke, at han gjorde det – jeg siger bare, at han kunne have gjort det. Der stod intet på hylder, i vindueskarme eller lignende – der var bare freaking tomt og højglans. 

Jeg flyttede ind på anden date, og bare for at opfylde alle frygtelige fordomme om bestemmende kvinder, så var jeg allerede på det tidspunkt godt i gang med at finde ud af, hvordan jeg kunne få losset det hvide højglans-helvede ud hurtigst muligt. Jeg var i praktik på Bolig Magasinet og  BO BEDRE, så jeg foreslog sgu bare lige, at jeg lige gav en hjælpende hånd – som “tak” for, at jeg var blevet tilbudt at bo der. Snydt Arne, det var for min egen skyld. Og det lykkedes! Der blev indkøbt en masse nye ting, og Arne og jeg lavede et plankebord, der blev smidt på Bolig Magasinet. Og efterhånden lignede det sgu lidt et hjem – altså efter, at jeg havde fyret et ordentligt læs pynte-ting ind i hytten. Og selvom jeg godt kan læse, at jeg lyder ganske frygtelig – og iøvrigt nok også er det, så var Arne piss’-glad for pludselig at have en hjemligt hjem. Enten det ellers var han mofo ligeglad og fandt sig bare i det. 

Men dengang udvalgte jeg naturligvis nogle ting, som jeg tænkte, at Arne godt kunne lide, for vi var jo ikke rigtige kærester, og det ville jeg jo gerne have, at vi engang skulle blive. Vi snakker mandede-pynteting (hvis den slags findes), altså ting i beton og des lige – og intet i vilderen farver eller alt for fjollede teksturer. Men men men … nu skal vi jo snart flytte i en helt ny lejlighed. Og denne gang sidder han jo edderbrandsparkeme i saksen, for vi har et freaking barn, og han kan ikke rigtigt smutte, fordi han ikke kan lide min indretning. Så jeg har store planer om at udvælge en masse pynteting, som jeg selv synes er fine. Og jeg kommer til at kæmpe med næb og klør for, at vores hjem ikke bliver røvsygt. Jeg er klar over, at jeg med min lyserøde FDB-gyngestol allerede har overtrukket lyserød-kontoen godt og grundigt i følge Arne, så det skal jeg forsøge så vidt muligt at undgå – men så hører barmhjertigheden altså også op! 

Så oppe i toppen af indlægget er nogle af de pynteting til lejligheden, som jeg overvejer lige nu. Det kan sikkert nå at ændre sig en milliard gange inden vi flytter ind – men det føles simpelthen så fantastisk at sidde og udvælge ting til den lejlighed, som vi glæder os latterligt meget til at flytte ind i. Arne glæder sig muligvis en anelse mindre efter dette indlæg. 

Fik du læst med i første omgang Lejligheds-lørdag, hvor jeg viste billeder fra vores nye lejlighed? 

 

Ellos lampe 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at tage på barselsferie