Skal I lige høre noget brøl-dumt?

Om at have 24.000 følgere og 6 venner

For nogle måneder siden var der en af mine følgere, der skrev til mig, at hun følte, at vi skulle være venner. Jeg tror muligvis, at det er den mest bad ass besked, som jeg nogensinde har fået tilsendt. Fuck, hvor er det fedt at læse mine tekster og se på mine dumme billeder, og så vurdere at jeg virker som én, som hun burde være venner med. Og så endda have så store nosser bare at skrive det! Vi skal forresten mødes til kaffe, når vi flytter tilbage til Amager. Siden er der kommet flere af den slags henvendelser, og jeg har en del halve aftaler i bogen med søde damer, der gerne vil drikke vin eller løfte halv-tunge vægte med mig. 

Nå, men hende den første skrev også i sin besked, at jeg sikkert havde rigeligt venner allerede, men at hun alligevel lige ville skrive. Der tog hun så fejl. For jeg har ikke tusinde venner. Jeg har heller ikke 100. Eller 20. I virkeligheden har jeg nok 6. I hvert fald hvis man taler den slags venner, som jeg ville ringe til, hvis der virkelig var grus i maskineriet – og som jeg ved ville smide alt hvad de havde i hænderne for mig. For Arne og jeg har en masse fælles venner – men det er altså jo i virkeligheden hans venner og deres kærester, og selvom jeg pisse-elsker dem, så ville de jo nok ikke findes, hvis Arne og jeg ikke fandtes længere. Derudover så har jeg naturligvis min søster – men hun er jo altså familie på den helt grove klinge, og hun er desuden alt for stor en del af mig, til at tælle med under venner. Jeg har også en kusine, som jeg er meget tæt med – men igen taler vi familie. Og så tæller jeg dem altså ikke med som venner.

Nå, men i går afholdt jeg så en spørgerunde, hvor jeg blandt andet blev spurgt, om nogle af mine veninder havde børn inden jeg blev gravid, og til det svarede jeg, at nej det havde de ikke – men at jeg heller ikke har så mange veninder. Og så gik min indbakke bananas, for det var der rigtig mange, der gerne ville vide hvorfor var tilfældet. En del af svaret er nok som før nævnt, at Arne og jeg har mange venne-par, som vi bruger vores sparsomme voksen-tid med. Derudover så har jeg en rigtig god og klog veninde, der godt nok er en mand – og i øvrigt en overordentligt hetero-seksuel én af slagsen – men en veninde er han nu alligevel. Og så har jeg vel så cirka 5 venner eller veninder derudover, hvis man som sagt taler den slags venner, der ikke ville synes det var mystisk, hvis jeg pludselig ville drikke kaffe (læs: vin) med dem. 

Overraskende mange skrev også, at det kunne de ikke forstå – for jeg virkede som en fe’ fyr, som alle gad være venner med. Det var skidesødt skrevet, men en del af mulighedsbetingelsen for den hypotese er også, at ens fed-hed er lig med ens antal af venner – og derved vil ikke særlig mange venner betyde, at man ikke er særlig fed. Og den køber jeg simpelthen ikke. Jeg kender freaking mange dejlige mennesker, der ikke svømmer i venner og jeg kender da virkelig også venindegrupper på 20+ personer, som jeg ville være overordentligt ked af at skulle være i rum med mere end det tilsvarende antal minutter. Jeg siger naturligvis ikke, at man er nederen, hvis man har mange venner – selvfølgelig er man ikke det. Men mange venner er bare ikke nødvendigvis en indikation af ens sociale værd. 

Jeg har haft masser venner og veninder gennem tiden, men stille og roligt er vi vokset fra hinanden eller det er gledet ud i sandet. Ganske uden drama eller des lige. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde skulle være blevet uvenner med nogen af dem, det er mere bare tid, lokation og omstændigheder, der har gjort udfaldet. Hvis de ringede i morgen ville jeg hjælpe dem – men vi ses ikke længere. Flere af dem gad jeg godt ses med, men jeg synes sgu, at tiden i voksenlivet i knap – og jeg er heller ikke skidegod til at sige nej til projekter, der sluger min tid. Jeg elsker mine projekter, som eksempelvis dén hér blog, og de betyder meget for mig – og hvis tiden jeg bruger på den slags ting skal erstattes af venne-besøg, så skal det satme kunne noget. Så skal man ind under huden på hinanden, så man får noget for sin tid og begge parter skal gå rigere derfra. Altså ikke hver gang jo – det er vist et lidt for stort pres at sætte på mig selv og mine venner, og man må gerne have femten dårlige dage i træk – og så er vi også stadig venner. Men generelt synes jeg sgu at man skal føle sig rigere hver gang man har set dem, man betegner som venner. Jeg ved godt, at jeg nok tillægger ordet “venner” mere end de fleste, og det er garanteret forkert – men sådan fungerer dét hér fjollede hoved nu engang. Jeg elsker mennesker, jeg er ekstrovert opløftet i anden, hvis vi skal bruge et lidt poppet udtryk, og jeg elsker at deltage i ting, hvor jeg kan møde en masse nye og seje mennesker – men det betyder for mit vedkommende ikke, at jeg bliver venner med dem alle sammen. Jeg trives så fremragende med de venner, som jeg har – og selvom det da altid ville være rart med nye pragtfulde mennesker i mit liv, så er det ikke fordi jeg savner flere venner. 

Når det så er sagt, så har jeg jo gennem dét hér bloggeri mødt freaking mange sø’e mennesker både andre bloggere og læsere, og jeg er da sikker på, at flere af dem ender som gode venner. Og det er jeg skide glad ved!

Njå men øhm, hvis der sidder en enkelt derude og tænker, at de da også godt gider være venner med mig, så lad os da lige forventningsafstemme lidt. Mine venner er gerne fucking skægge, eftertænksomme, kloge, svære at forarge, piss’-ærlige og ligeglade med høfligheder og small talk. Hvis de oveni hatten er blevet mobbet lidt i folkeskolen, så giver det sgu som regel gerne et ekstra pragtfuldt lag til dem. Jeg selv er en klovn til at holde kontakten ved lige, til gengæld god til at være tilstede – når jeg er tilstede, ganske uden blufærdighed, ganske uden skam i livet og så er jeg ellers ramt af både storhedsvanvid og sporadisk mindreværd i en halvfjollet konstellation. 

Og så bare lige for at opsummere – venner HAR værdi, de ER ikke en værdi. Og man kan sgu i min optik æk’ måle ens sejhed i hvor mange kaffeaftaler man kan få stablet på benene på en uge. Jeg vil i hvert fald hellere have en enkelt aften, hvor man ruller rundt på gulvet af grin og taler om alle ens usikkerheder, end syv aftener, der bare er hyggelige. 

Hvis du vil læse noget brøl-dumt – så’ der altid mulighed for det herinde. 

Hvis du mere er til ekstremt kloge ting, så er der her en sag om 5 ting, som jeg har fundet i mine egne trusser. 

14 kommentarer

  • Jeg har heller ikke ret mange venner.. Jeg har bekendte, som jeg kan se et par gange om året, men rigtige gode venner, som jeg altid kan regne med, kan nok tælles på én hånd.

    Jeg synes dog, som dig, det er rigeligt, og jeg føler mig meget priviligeret over at have bare fire venner, der gider gøre så meget for mig. Omvendt vil jeg også gøre alt for dem.

    Jeg synes kun det bliver sværere at få tætte venner jo ældre man bliver. Bl.a. fordi mange af de tætte venner har man en historie med, som man altid kan kigge tilbage på og mindes. Samtidigt synes jeg, især i den her sociale medie verden, at det kan være svært at navigere i. Jeg er faktisk super dårlig til at smalltalke og være “på”. Jeg er ofte mere drænet efter events, fordi jeg føler jeg har snakket med titusinde mennesker, men egentlig ikke altid ved hvorfor.

    MEN jeg holder dig også gerne op på den kaffe der! Jeg er nok ikke lige så sjov som dig, men jeg er ærlig, halvmærkelig, sarkastisk og værdsætter snakke, der stikker lidt dybere. Så du ringer bare 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Uh jeg er også super klar på noget damehygge på Amager 😉 Kan dog ikke prale af nogen børn, men jeg har en hund, og jeg laver en fandens god persillesovs (eller er det kun sejt på Fyn 🤔)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Jeg er også enig med Maria! Eller sådan en Amager mødregruppe! Kiddos og vino 💁🏼‍♀️💁🏼‍♀️💁🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Jeg tror bare det er sådan tingene er skruet sammen, når man bliver voksen og får børn og job osv. Så går ens veje bare væk fra hinanden, fordi man måske ikke er det samme sted i livet. Også kræver det bare så meget tid at vedligeholde alle de venskaber. Altså jeg har 4 rigtig gode veninder, som jeg ikke ville bytte for noget i hele verden, og jeg føler på ingen måde at jeg mangler flere veninder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Det dér med venner er svært så det er fantastisk at du sætter ord på det! Jeg har én veninde, som jeg ikke har set i snart 3 år, men jeg ved hun er der uanset hvad ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg har 3 venner. 3 venner jeg ville gøre alt for, og de ville gøre alt for mig (håber jeg)
    Ville for alt i verden hellere have 3 tætte venner end 15 venner, som jeg ikke var tætte med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    SØØØD!! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hah, jeg har 2 ægte venner. Helt seriøst. Og jeg gider ikke ha flere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadja

    Amen for faen! 💃🏻🤩

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Pisse genialt indlæg! Elsker din ærlighed og ordvalg! Har det på samme måde som dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    GENIALT INDLÆG – TAK !
    Til min 25 års fødselsdag inviterede jeg 30 af mine tætteste veninder (troede jeg). Så blev jeg voksen, i form af jeg fik et voksent arbejde 42 timer om ugen og med det forsvandt de der tætteste veninder langsomt, som jeg alligevel egentligt ikke havde noget til fælles med. Nu har jeg 5 bedste veninder/venner som hver især giver mig alt det venskab jeg har brug for.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Du burde afholde et læser event for os, der bor på Amager! Bare sådan et helt stille og roligt event med kaffe (med baileys eller irishcoffee eller espressomartini eller..) 🤪 🍸👉🏼 ☕️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ellen

    Læste dit indlæg mens jeg ammede Jens (der er en baby på 4 måneder og ikke en onkel, som de fleste tilsyneladende forbinder navnet med;). Nå, men så lå jeg og talte mine venner/veninder – jeg har 5. Men jeg også også rigtig mange bekendte, dem har jeg ikke tal på. Tak for et fint indlæg:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skal I lige høre noget brøl-dumt?