Her skal vi fucking bo!

Om at have en perfekt krop

Jeg lavede en af de mege’ populære spørgerunder på Instagram sidste uge. Som sædvanligt kom der 50 spørgsmål om dengang, hvor jeg var kæreste med en pige – og ganske som sædvanligt blev de ikke rigtigt besvaret. Det er ikke videre hemmeligt – det er bare en sygt kedelig historie, der kun virker interessant, fordi det var med en pige. Vi var kærester i tre år – det var skidegodt, og så stoppede vi med at være kærester uden nogen videre ståhej omkring det. 

Nå, men udover den højdespringer af antal spørgsmål stillet til ét emne, så var det mest populære spørgsmål forskellige afarter af spørgsmål om min krop. “Hvad kan du bedst og mindst lide ved din krop?”, “hvordan holder du din krop?”, “hvad ville du helst lave om på din krop?”, “har din krop ændret sig meget af graviditeten?” og meget mere i den dur. Det jeg synes er grineren ved de spørgsmål er, at der ikke direkte henføres til min krops udseende – selvom vi alle sammen godt ved, at det er det der menes. Men hvorfor fa’n ved vi det? 

Af samme grund svarede jeg også spørgsmålet “hvad kan du bedst og mindst lidt ved din krop?” med at jeg allerbedst kan lide evnen til at gå, selvom det også er fedt at kunne se og høre – og at jeg mindst kan lide, at jeg let får sure tæer. 

Det er selvfølgelig ikke helt sandt – for det jeg mindst kan lide ved min krop er nok nærmere, at min lyske er ganske ødelagt og volder mig lidt problemer, og at mit højre knæ knirker efter en ret dum ski-ulykke med 62 km/t – ja, min fart blev målt under mit styrt. 

Min pointe er bare, at mit absolut mindste problem med min krop er sgu dens udseende. Så når folk spørger ind til mit forhold til min krop, så nægter jeg simpelthen at lade dens udseende fremstå som min krops største bedrift – for det er simpelthen ikke sandt! Jeg kan freaking gå, løbe, smage og trække luft helt ned i mine velfungerende lunger – at jeg har en smule ridebukselår er freaking ligegyldigt. Misforstå mig ikke; jeg vil gerne være pæn at se på, og jeg hader da også min appelsinhud – men hvis folk spørger ind til, hvad jeg HELST vil lave om på ved min krop, så kommer jeg til at svare “have en bedre lyske” og ikke “have lidt mindre appelsinhud”. For det er sandheden. 

Ligeså vel så kommer svaret på spørgsmålet “hvad kan du bedst lide ved din krop?” aldrig til at være “min flade mavse” – for en flad mave blegner i min optik ganske afsindigt i forhold til at kunne rejse sig op og gå en tur. Forestil dig sådan en Dagens Mand-scenografi, hvor du står i midten, og så er alle de skingre, halvfulde damer skiftet ud med skilte med “velfungerende hjerte”, “langt hår”, “evnen til at høre”, “en flad mave”, “aldrig ondt i ryggen”, “ingen appelsinhud” og så videre og så videre. Du måtte vælge 10 ud af 20 – hvor mange kropslige bedrifter, der tager udgangspunkt i dit udseende ville du vælge? Jeg ville ikke vælge en skid. Jeg ville sgu da sørge for at nappe alle de ting, der gjorde at den her fantastiske krop rent fysisk fungerede freaking godt. Og så ville jeg nok kunne klare, hvis det blev på bekostning en lidt flad amme-røv. 

Det er bestemt ikke fordi det her skal gå hen og blive alt for “elsk din appelsinhud-agtigt”, for det er i hvert fald ikke vigtigt for mig at elske det pis. Men det er vigtigt for mig at være mofo ligeglad med den appelsinhud, og lade være med at give den en masse opmærksomhed, som den slet ikke fortjener – for den er freaking ligegyldig. Det er helt okay, at være utilfreds med nogle ting ved sin krops udseende – men det behøver jo altså ikke fylde så skide-meget. Ja, hvis der var frit valg på alle hylder, så er der ingen tvivl om at mange af os ville lave en del ting om, og det synes jeg sgu da er helt okay – men sådan er det ikke, og så vil jeg sgu hellere bruge mit krudt på at sikre, at min krop er sund og rask, end at den kun buler ud de helt rigtige steder. Og jeg er klar over, at jeg er slank – og at nogle vil sige, at det derfor er let for mig at være tilfreds eller ligeglad med mit udseendes småfejl, men sådan fungerer det sgu ikke. Det er ikke ens kropsbygning der afgør, hvor tilfreds eller utilfreds man er med sin krops udseende – for alt det lort foregår jo inde i hovedet. Det man kan gøre er at fokusere på sin krops formåen og funktioner – og så forsøge at give udseendet lidt mindre indre taletid. 

Og så er der jo den fremragende følgevirkning af at tage sig af sin krop, at det også smitter af på dens udseende – men lad nu være med at lade udseendet være hoved-formålet, for det giver seriølle ingen mening. Træn, spis nogenlunde sundt, fjern en rynke hvis du har lyst til den slags og gør dit bedste for at blive lykkelig over din krops udseende, men hvis det ikke lykkes fuldstændigt, så fokusér dog på alt det, der kører fucking godt for din vanvittige krop rent fysisk. Vi kan eddermame få lov til at leve i de her kroppe i over 100 år – og så er man nok nogenlunde ligeglad med, om man havde lidt bumser på ryggen som 25årig, hvis man stadig har sin hørelse og kan gå en tur, hvis man har lyst til den slags 

Jeg ved sgu ikke, om dét hér blev lidt for frelst og irriterende. Min pointe er bare, at hvis man bliver spurgt, hvad man bedst kan lide ved sin krop, så tænk lige over det en ekstra gang, for hvad kan du i virkeligheden bedst lide; dine faste bryster eller at du kan løbe en tur, hvis du får lyst? 

Fik du set min mor-krop 7 dsge efter homies fødsel?

15 kommentarer

  • Hørt! Jeg arbejder med senhjerneskadede til dagligt der bøvler med de kognetive og fysiske konsekvenser – det sætter alt i perspektiv på hjemmefronten foran spejlet (:

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Tak for indlæg! Jeg fik for 3 måneder siden en slem hjernerystelse. Jeg har siden ikke kunnet arbejde, være i sollys, se fjernsyn, drikke rødvin, løbe, være til koncert og middage med mange mennesker – og mange andre af de ting, der normalt er rare. Det har i hvert fald givet et nyt perspektiv på, hvad en velfungerende krop er – og hvad der er vigtigt. (Heldigvis går det bedre nu – og jeg er taknemmelig for noget så simpelt som at kunne gå på legepladsen med mit barn 🙂 )

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Takker min krop for sin gode hjerne, der kan huske alverdens ting – og som kan koncentrere sig og blive ved, når andre giver op. Der ville helt sikkert være rart, hvis min mavespæk gad fordele sig lidt mere ligeligt rundt på kroppen, men ulemper min mavses udseende giver er peanuts i forhold til, hvor meget jeg ville hade at være mindre dygtig. Så tak hjerne! I låw jyu ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    PREACH! Det er så rigtigt sagt, det der! Elsker sammenligningen med Dagens mand. Det er virkelig en god måde at tale om ens krop på, for det er fandme fantastisk at vi kan gå og løbe og se og høre, alt det andet kommer ofte bare til at fylde mere. Både rent personligt, men også på SoMe. Du er min absolutte yndlings person på de der SoMe! Keep it up!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanine

    Jeg bliver så glad over at du hylder din krops funktioner. Hvis jeg kunne ændre noget på min krop, ville det være evnen til at gå. Bare lidt. Topmaven beholder jeg gerne, de flade lår også, hvis jeg kunne have bare en smule funktion i mine nedre ekstremiteter. Man skal ikke undervurdere at have en krop der virker! 🙂 hilsner fra en hvis ben kun er til pynt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarag

    Genialt skrevet som altid!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Mega godt indlæg! Så sandt! Når jeg har været små-misundelig på mine lang-benede meget slanke veninder, har jeg altid mindet mig selv om. at mine korte robuste stolper til hver en tid kan tage mig ud på en lang løbetur, hoppe og springe uden at få det mindste der ligner en overbelastningsskade – og det er sgu noget jeg sætter pris på🙌🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    TAK for et fantastisk indlæg! Det skal jeg gemme og genlæse på mine mest selvkritiske dage. Hurra for kroppen og det den kan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg fik konstateret kræft for lidt over et år siden. Jeg var 21. Jeg var utrolig heldig og slap med et par operationer. Så det jeg bedst kan lidt ved min krop er, at der ikke er kræft i den, og jeg er så enig med dig. Jeg forstår at, udseende kan betyde meget, men en rask krop, der ikke gør ondt eller har kræft betyder alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det godt skrevet. Du kommer helt der ind hvor det høre til, tak👍🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja

    Word!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Er VILD med dette indlæg og kunne læse det igen og igen 👌🏼👏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Sindssyg godt indlæg med en utrolig vigtigt pointe! TAK for det ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Ramte mig fandme lige der hvor den skulle, der er generelt alt for lidt fokus på at være taknemlig for en sund krop, frem for en “pæn” en.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Skide godt indlæg 👌🏼👌🏼👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her skal vi fucking bo!