Vores børnevenlige sommerferieplaner

Om at have meget få venner – og så få en ny

Jeg har tidligere skrevet om dét hér med at være sådan en med nogle og tyve-tusinde følgere og så kun seks venner. For jeg er ikke sådan en med et hav af venner. Jeg har nogle stykker – og dem er jeg så til gengæld helt uhyrligt tilfreds med. Det er ikke noget specielt aktivt valg, at jeg vil have få venner – sådan er det bare blevet. Men jeg har sgu fået en ny veninde. Ja faktisk mødtes vi første gang i oktober til et af hendes madlavningskurser, hvor jeg skulle lære at lave en sund boller i karry og twix uden sukker. Efterfølgende ringede hun til mig for at få noget feedback, og det viste sig, at hun var ligeså vild med bundærlig feedback, som jeg er for at give den.

På dét hér tidspunkt boede vi i Sorø og ventede på at vores lejlighed ved Amager Strandpark skulle blive færdig. Hun spurgte i slutningen af opkaldet, om vi skulle drikke et glas vin en dag – i dag ved jeg, at hun mente fire glas. Jeg fortalte, at vi snart flyttede til København igen, og at så skulle vi da ses. Og efter noget snakken frem om tilbage gik det op for os, at hun ville komme til at kunne kigge ind i vores soveværelse og at vi ind i deres stue og køkken. I fugleflugt skulle vi måske 45 meter fra hinanden.

Så da vi flyttede til København i december og var nogenlunde på plads, så mødtes vi sammen med vores til sammen tre børn. Efter et par timer vidste jeg, hvad hendes søskende hedder, hendes usikkerheder og kunne nævne hendes ekskærester i kronologisk rækkefølge. For vi godt gammeldags klikkede bare og sludrede løs uden den mindste hensynstagen til, at vi på ingen måde kendte hinanden. Siden da har vi set hinanden et hav af gange, vores børn elsker hinanden, vores mænd elsker hinanden og man kan sige fucking hvad som helst i deres selskab. Det gør jeg i hvert fald.

I løbet af omtrent et halvt år er hun blevet en af mine tætteste veninder, og den dag hvor det hele brænder på, så ved jeg, at jeg kan smide halvdelen af branden hen til hende og så napper hun den. Lad os håbe, at hun ikke er igang med andet på det tidspunkt, for hun kan ikke multitaske om det så gjaldt hendes liv – eller i dette tilfælde mit.

Det er jo i øvrigt Stephanie Fisker, som jeg taler om. Hende, som jeg filmer gennem hendes køkkenvinduer og som til gengæld hiver mit prøverumsgardin fra og filmer, mens jeg står med bar røv og daggammel bh og skriger. Hun er jo influent ligesom mig, men hun er også tusinde andre ting – hun afholder madkurser, er i gang med en kogebog og laver en absurd god og populær Podcast, der hedder Anden til venstre – hvor hun taler med ægtefæller og kærester til kendte mennesker. Jeg ville give den et lyt, hvis jeg var dig – hun har eksempelvis talt med Lukas Grahams kæreste Rillo og Christian Stadils kone Alice.

Hvor om alting er, så har vi fået de absolut bedste venner og naboer i Stephanie og Kasper Fisker og deres to badutspringere. Så de dage hvor Arne ikke er hjemme, kan jeg meget nemt finde på at invitere mig selv på mad ovre hos dem, eller selv bikse lidt ekstra sammen til flokken. Vi ses naturligvis også en masse, når Arne er hjemme. Så kan gutterne nemlig bedre vende øjne af os samtidig, når vi er ved at forklare dem, hvorfor deres ord lød lidt for lidt kærlige, fordi de kom til at lægge trykket forkert eller glemte at kigge os lige i øjnene undervejs. Vi er alle velsignet med børn med krudt i måsen, så de har det for fedt med at få fyret det sidste af, mens deres forældre diskuterer, om der skal aften-kaff’ eller aften-vin på bordet. Stephanie og jeg er altid dem, der stemmer for vinen.

Hvis du sidder tilbage og tænker “er hun forelsket i hende eller hvad?” – så kan jeg ikke afvise det. Man bliver meget let forelsket i Stephanie! Hun øver sig i at lyve bare en smule, men hun bruger det sgu ikke rigtigt. Hun siger sandheden, som hun oplever den og hun slipper ikke en tanke eller samtale, bare fordi den er på vej i en retning, der potentielt kan blive ubehagelig eller konfrontatorisk. Og jeg elsker det. Og jeg elsker også at have fundet Stephanie – omend det blev lidt senere end jeg synes skæbnen kunne være det bekendt.

Men én ulykke kommer jo som bekendt aldrig alene, og der er sgu kommet endnu to til. Line Hoffmeyer og Frederikke Egel. Igen er det damer, som jeg har mødt gennem dén hér blogger-gesjæft – så skulle bloggen lukke i morgen, så havde det stadig været det hele værd. For en måned siden var vi ude sammen alle fire, og jeg havde den mest pragtfulde aften! Efter femten glas vin aner jeg ikke, hvad jeg har fortalt dem – men jeg går ud fra, at det bare var alting, for det var dét, som selskabet indbød til. Det er kloge kvinder med så store, fede nosser, at man dårligt forstå det og så med al den empati og humor, som man kan forestille sig. 3 nye veninder på et øjeblik. Men skulle edderbrandsparkeme tro, at det var min fødselsdag året rundt. 

Hvis jeg kan få så mange venner i løbet SF et sekund, så kan alle!

Fik du læst om dengang, jeg skulle springe ud? 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores børnevenlige sommerferieplaner