6 ting jeg pisse-elsker lige nu

Om at rejse sig op for andre mennesker 

Jeg har tænkt på siden jeg var gravid, at jeg ville have skrevet dét hér indlæg – men som med så meget andet; så blev det sgu æk’ til en skid. Men ting tager jo som bekendt også tid, og nu blev der rent faktisk tid til en lille hurtig skriblelademad om dét dér med at rejse sig op for andre mennesker. 

For jeg tager altid offentligt transport. Eller går. “Men cykler du aldrig, JE?” NEJ. Jeg kan decideret ikke huske, hvornår jeg sidst cyklede. Jeg har ikke været særlig langt henne i graviditeten i hvert fald. Jeg synes bare ikke, at det er specielt grineren at skulle trampe i pedalerne og have vind og regn i ansigtet lige inden jeg skal ind på arbejde – jeg er ikke sådan én, der bare ser pæn ud, når hun vågner. Det kræver spartelmasse af en relativt grov kaliber og et glohedt glattejern – og når jeg har brugt tid på den slags, så gider jeg altså ikke smadre det med en cykeltur. 

Nå, men i hvert fald så tager jeg altid offentligt transport – og det gjorde jeg også under min graviditet. Dagen inden Homie blev født var jeg med bussen – den var propfyldt og absolut ingen rejste sig op for mig. Og nej, man var ikke i tvivl om, hvorvidt jeg var gravid eller ej. Jeg blev dog ikke særlig overrasket, for det havde været tilfældet gennem hele min graviditet – der var aldrig en eneste, der rejste sig op for mig og tilbød mig deres plads. Som i nul gange. Er det ikke vanvittigt? 

Jeg har tidligere haft slået noget op omkring det på Instagram og der var freaking mange der skrev, at de som højgravide også måtte forsøge at holde sig på benene i en gyngende metro og en bumlende bus, fordi ingen tilbød dem en plads. Amen undskyld mig; men hvad fanden? Og nej, graviditet er ikke en sygdom – men det er fucking hårdt. 

Det kan godt være, at du slæber rundt på et menneske inde i maven, men ham den 35årige er tilsyneladende lige ved at tjekke en vigtig mail på telefonen, og hende den 16årige slog sit knæ til gymnastik i sidste uge. Summa summarum – alle ignorerer det ellers åbenlyse faktum, at de burde rejse sig op og lade dig sidde ned, når du er højgravid. Det samme gør sig i øvrigt gældende for ældre mennesker, der også får lov til at stå og flagre i gyngende transportmidler i stedet for at blive tilbudt en plads af en yngre med bedre balance – og i øvrigt med mindre risiko for at brække hoften, hvis de skulle være så uheldige at falde. 

Jeg har ladet mig fortælle, at min-plads-syndromet er mest herskende i københavnsområdet, hvorimod store dele af Jylland går fri. Så man kan selvfølgelig flytte vest for Storebælt, mens manner gravid – men det er måske også en lige lovligt drastisk nok manøvre. 

Jeg kan så også forstå, at nogen kan blive lidt fornærmede, hvis de bliver tilbudt en plads – fordi de ikke selv føler sig gamle nok eller gravide nok til det. Jeg har aldrig selv oplevet andet end venlige afvisninger af mit tilbud, men det er klart, at man må lade være med at blive fornærmet over, at folk er høflige. Man siger bare lige “nej tak, det var ellers pænt af dig”, hvis man ikke har behov for pladsen. Og lad os så sige, at nogen en enkelt gang, skulle blive lidt fornærmede over din gestus – pyt med det. Man kan ikke lade være med at gøre det rigtige af frygt for at nogen bliver fornærmede. Det må de sgu selv om. 

Og jo, det sker da, at jeg i ny og næ hører nogen tilbyde deres plads til nogen, der trænger mere til den – men som oftest ligner det bare, at alle sidder og kigger stift ned i deres telefon, for at slippe for at skulle af med den elskede plads. Det kan sgu være så hårdt at sidde på sin kontorstol hele dagen – så trænger man sgu til at sidde lidt ned i metroen … 

Nå, men i hvert fald er jeg begyndt på noget. Hvis jeg selv har en plads tilbyder jeg naturligvis den til nogen, der trænger mere til den – eller rykker mig, hvis der kommer nogen med en barnevogn, der skal være plads til. Men hvis jeg nu ikke selv har en plads, og jeg så ser en, der godt kunne bruge en – så spørger jeg dem sgu lige, om jeg skal hjælpe dem med at finde et sted at sidde. Og så skal i eddermame se folk springe op og give deres plads væk. Og ellers kan man simpelthen bare sige “undskyld, må hende her få lov til at få din plads? Hun kunne godt bruge den.” Det er der sgu ikke nogen, der tør sige nej til, selvom de hellere ville sidde på deres bløde bagdel og spille Tinder. 

Er der nogen af jer Homies, der også har oplevet at måtte stå op i offentlige transportmidler med en ordentligt dunk, krykker eller des lige?  

Fik du læst mit seneste indlæg omkring 6 ting, som jeg pisse-elsker for tiden?

27 kommentarer

  • S

    Det kan jeg absolut kende. I min 2. og 3. graviditet bad jeg ganske enkelt bare om en plads. Tog s-toget hver dag i myldretid, men der er jo altid en plads, hvis folk rykker sammen. Og så udså jeg mig altid den person, der så mest intolerant ud og bad ham/hende om at rykke en Balle med et venligt: ‘må jeg sidde her’. Min egen lille tilfredsstillelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Mig i en bus i onsdags. 39 uger henne. Med min 2.5 årige søn samt sammenklappelig rejseklapvogn. Er jo rutineret så kunne ikke drømme om at offentlig transport med alm klapvogn. Anyways, nul rejste sig. Heller ikke farmor/mormor der sad med én (1) klapvogn og hvor der snildt kunne have været plads til os begge. Så jeg måtte stå foran dørerne med klapvogn mellem benene, søn i den ene skulder og så ellers bare holde fast i noget. Bussen svingede ret meget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie M

    Åh ja jeg oplevede det også tit, da jeg var gravid. Og apropos så bliver jeg simpelthen også såååå træt af folk, der uden barnevogn, kuffert, krykker, gravid mave eller lignende har så mega travlt med at mase sig med meget spidse albuer ind i elevatoren ved for eksempel metrostationerne 🤦🏽‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Min store mave og jeg oplevede det så sent som i sidste uge gennem halve af KBh. Det vrimlede desuden ind med ældre mennesker, især et mega gammelt ægtepar. Ingen rejste sig fra de særlige pladser for gangbesværede. Der sad unge tøser mm. og havde nok i dem selv. Jeg skummede indvendig af raseri. Næste gang tror jeg ikke, jeg kan tie stille.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Helt samme oplevelse i KBH med to undtagelser: kvinder der tydeligvis selv havde været gravide og indvandrermænd. Og da jeg bor på Nørrebro fik jeg som oftest en plads, hehe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Første gang jeg var på sygehuset og donere blod, der snuppede jeg efterfølgende bussen tilbage igen. Jeg blev uheldigvis dårlig og dejsede omkuld i bussen – jeg havde heldigvis en veninde med, til at hjælpe mit forvirrede væsen op igen, som ikke forstod at jeg lige var besvimet i bussen – alle havde set det og gloede vildt på mig, ikke en eneste rejste sig for mig, selvom det var ret tydeligt at jeg var skidt tilpas med blå læber og kridhvid i ansigtet. Det var fandme en skuffende oplevelse. Derfor gør jeg mig nu umage for at tilbyde min egen plads, hvis andre ser ud til at have mere brug for den end jeg, og har altså aldrig oplevet at blive mødt fornærmet eller negativt på det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg oplevede på en restaurant i sidste weekend, at jeg ikke kunne komme ud fra min plads (skulle på toilettet cirka hver halve time!) og da jeg spørger manden bagved, om han kan lade mig komme ud svarer han bare, at han ikke kan rykke længere ind og om jeg ikke bare kan gå sidelæns ud. Øøøh HALLO MANSE.. Har du ikke mærket den kæmpe vommi jeg har bumpet ind i dig tre gange nu? Og som ikke kan trækkes ind???! Nå men, han sukkede dybt og rejste sig, så jeg kunne komme ud.
    Jeg blir så gal over især mænd, der ikke viser gravide eller ældre den respekt. Det er som om det bare er en tand værre for mig end de andre, der heller ikke gider at rykke sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Oh yes! Tror det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg blev tilbudt en plads, mens jeg var gravid. Og de som heldigvis tilbød undskyldte, at de havde været længe om det. Jeg måtte en dag (også som gravid), hvor bussen var propfuld og jeg fik klaustrofobi og svimmelhed, sætte mig ned mellem folks ben, mens kun én kvinde reagerede og fik flyttet nogle børn så jeg kunne sidde ned. Jeg forstår det ikke, tænk at man ikke kan være mere næstekærlig?!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Jeg kan også nikke genkendende til ikke at blive tilbudt plads diverse steder, da jeg var gravid. Men jeg er ikke ligefrem den konfliktsky type, så jeg har haft ret god effekt af at udvælge den person jeg vurderede mindst behøvede en plads og så simpelthen spørge om jeg ikke måtte få lov til at sidde ned… Min oplevelse har været at de fleste har reageret overraskende imødekommende på min forespørgsel, muligvis for at dække over den flove fornemmelse af at de burde have rejst sig af sig selv…. 😉 de fleste busser/tog har også et par pladser, der er “reserveret” til ældre og gravide, dem kan man jo starte med at forsøge at gøre krav på, hvis man ikke har mod på en random udvælgelse…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Åh du har så evigt ret. Jeg var højgravid i sommer, hvor det var suuuper varmt. At stå i en propfyldt bus i 28 grader og være stor som en hval, er ikke fedt. Jeg oplevede et par gange at jeg måtte stige af bussen, fordi jeg blev så dårlig af at stå i varmen.
    Til gengæld oplevede jeg et par gange at en ældre herre/ dame tilbød mig deres plads! Jeg afslog hver gang (man tager jo ikke pladsen fra en, der selv har brug for den ) og håbede den på sædet bagved hørte det og så tilbød mig pladsen. Meeeen nej

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg har tænkt præcis det samme som netop afsluttet gravid (altså afsluttet på måden med baby nu uden for maven, forståes). I Brasilien, hvir min bror bor, er der en lov om (ja decideret lovgivning), at man lader ældre og folk med bærn komme foran i køen fx i lufthavnen og banken. Min svigerinde (med min niece på armen) kunne slet ikke forstå, hun skulle stå i kø til bagagecheckin i Kastrup😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    I gode gamle jyske Aarhus rejser man sig sgu desværre heller ikke op for hverken gravide eller ældre i bussen eller letbanen. Til gengæld er manøvren med at optage to pladser – én til sig selv og én til sin taske – en udbredt tendens. Også kl. 16 hvor bussen/letbanen er proppet til randen og man knapt kan få luft

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Så sent som i går var jeg med bussen i Aarhus i myldretid og oplevede ikke mindre end 3 ældre kvinder få tilbudt et sæde. Jeg genkender ikke det billede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bjørg

      Århh ja, der er mange af de typer i Aarhus!! Jeg sætter mig nu konsekvent på de sæder, hvor en taske står!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Jeg er gravid og bor i Aarhus og har endnu ikke fået tilbudt en plads og har faktisk tænkt, at det er bare ikke en uskreven regel, at gravide bør tilbydes en plads. Selv den gravide, har måtte rejse sig for en ældre mand og så sent som i går, spurgte en dame et ungt par, om de ville give et sæde til en handicappet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Diana

    Pendlede dagligt i København under min graviditet og er vidst aldrig blevet tilbudt en plads! Blev lige muggen indvendig hver gang. Men hvad værre var at jeg en gang oplevede at stå med min 6 uger gammel datter på armen i et propfyldt tog uden at få tilbudt en plads. Min kæreste havde barnevognen og vi var blevet splittet op for at kunne komme med toget, så togkontrolløren smed mig ind i en anden vogn med ordren om at “nu havde jeg bare at holde godt fast på den baby!” Nøj jeg var bange for at vælte! Vi stod faktisk 2 mødre i den vogn med hver vores barn på armen. Det er simpelthen en trist ego-kultur der er i det offentlig transport system

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Jeg skældte forleden dag en ung gut ud, da jeg stod og ventede på toget med barnet i barnevogn. Stod ret tæt på sporet, for at kunne trykke på handicap knappen, så jeg selv kunne komme ind med barnevogn. Da toget kommer går den unge gut lige ind foran mig og trykker på den almindelige knap, så jeg ikke længere kan komme ind med barnevognen selv. Prikker ham hårdt på skulderen og siger til ham, at når han nu var så egoistisk at gå foran i køen, blev han bliver nød til at hjælpe mig med at få barnevognen ind. Heldigvis undskyldte han, rødmede han og hjalp mig. Så forhåbentligt gør han ikke det igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura Date

    Det er dæleme vildt, så forskelligt det er! Jeg boede i Aarhus, da jeg var gravid, og der blev jeg, hver gang jeg tog bussen, tilbudt en plads!!? Det samme gør sig gældende i Odense, hvor jeg bor nu, når det kommer til fodgængerfeltet. Folk er sgu søde til at stoppe her, mens en veninde forleden harcelerede over københavnernes manglende respekt for fodgængerfeltet, selv med barnevogne og dets lige på vejen. Mystisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Jeg tog bussen for lidt tid siden, tydeligvis i sidste trimester af min graviditet, meget tung og træt. Bussen var proppet. Jeg havde heldigvis siddeplads, men da jeg skulle ud, igen med min tydelige store mave, var der ikke en eneste, der rykkede sig. Alle stod bare og gloede på mig, når jeg spurgte om jeg måtte komme forbi, jeg kunne da godt snige mig forbi dem. Faktisk skubbede en kvinde mig i maven fordi “jeg fyldte…” og siden det har jeg simpelthen boycuttet bussen, når jeg har haft mulighed for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hørt! Jeg anede ikke hvor slemt det stod til med almen høflighed i Danmark før jeg selv blev gravid og nu hver dag gebærder mig rundt i Indre by med en barnevogn med et levende og oftest sovende væsen i. Der er selvfølgelig nogle søde mennesker der holder døren og lader en komme foran i køen, hvis man har et uroligt barn, men der er også uhyggeligt mange mennesker som åbenlyst synes at folk med barnevogne er en belastning der skal ned med nakken og i mildeste grad ihvertfald ikke have nogle fordele eller nogen form for hensyn. Det mest skræmmende er, at det er min opfattelse, at det ofte ikke er ungdommen den er gal med, men derimod fuldvoksne mennesker som burde have lært almen pli og hensynstagen til sine medmennesker… Dybt skræmmende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bjørg

    Det er det samme i Aarhus. Jeg havde en MEGA stor dunk under graviditeten og der var aldrig nogen, der rejste sig for mig. Jeg oplevede endda at måtte stå op i busstoppested, fordi to unge piger sad og røg på bænken, hvor der ellers var rygning forbudt og plads til 3-4 voksne at sidde. Kæft, hvor var jeg irriteret og sur efter den episode!
    Til gengæld synes jeg folk er så søde og hjælpsomme, hvis jeg har brug for hjælp med barnevognen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Åh hvor er det godt du siger noget, det vil jeg sgu prøve om jeg ikke også kan få mig til næste gang jeg oplever det! Og jeg blev også selv tilbudt en plads lige præcis 0 gange da jeg var gravid og tog offentlig transport forholdsvist ofte. Og det endda i Aalborg. Kan huske jeg var meget forarget, da det ikke passer med ens forestilling om hvordan det er at være gravid i en bus 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg bor også i København og min datter er lidt yngre end Homie. Jeg cyklede indtil jeg fødte – mest fordi jeg godt kan lide at cykle, men næstmest fordi købehavnere er nogle svin i offentlige transportmidler!
    Jeg er f.eks kommet ind i en bus med et grædende barn i armene (hun kunne ikke holde hovedet selv) og en barnevogn i hånden uden at en eneste tilbød at rejse sig eller hjælpe mig. Skulle hilse at sige at det er virkelig svært at holde balancen i en kørende bus når man ikke har ledige hænder til at holde fast. Jeg var så rasende og forbavset at jeg ikke fik bedt nogen om at rejse sig.
    Nu er jeg også begyndt at være plads-pusher i bussen. Jeg siger højt til folk om de vil rejse sig for “den ældre dame” / “den ældre herre” / “kvinden der er gravid” osv. og jeg rejser mig ALTID selv. Men jeg foretrækker klart at gå med barnevognen frem for at tage det offentlige da jeg på den måde slipper for at forholde mig til folks ligegyldighed og mangel på god opdragelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LE

    Jeg oplevede to-tre gange at få tilbudt en plads – oftest af ikke-dansktalende mænd 👏 Ellers stod jeg også der og forsøgte at holde balancen på de der vandfyldte stolper jeg gik rundt på til sidst. og jeg er fra Århus.
    Jeg lagde mærke til en sjov ting under min graviditet. Rigtig mange mennesker sendte lige et ekstra stort smil afsted efter mig og min store mave. Det gjorde de såmænd også i bus/tog – lige indtil det, et splitsekund senere, gik op for dem, at de burde rejse sig, og så skal jeg ellers lige love for at smilene blev pakket væk og mobilen taget frem.. Øvhuller!
    Så nu er jeg begyndt på det samme som dig. Og jeg har barnevogn med dertilhørende barn siddende i – så tør folk nemlig ikke brokke sig når jeg forviser dem fra deres sæde. HA!
    Men tænk at det er nødvendigt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Åhhhh, det forekommer nu også i Jylland. Den sidste del af min graviditet tog jeg ofte bussen til lægetjek osv., da cyklen ikke liiiige var mulig med mavsen, og ingen tilbød plads. Stod også op i toget, i 7. Måned, fra København til Næstved 🤷🏻‍♀️ Fuck det gjorde nassssss….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Ooooog det samme gælder for elevatorer! Folk skal også maaaase sig ind inden de ældre og dem med barnevogne 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Oh yes! Både som gravid og nu med barnevognen. Men jeg er blevet så træt af det – at jeg siger noget – men man bliver virkelig SÅ træt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 ting jeg pisse-elsker lige nu