Om at have en perfekt krop

Om at skulle være DELTIDS alene-mor

Glædelig lørdag. Eller som jeg kalder det “Fuck, jeg har endnu engang glemt at skrive et lejligheds-lørdag-indlæg”. Så, det skulle gå stærkt igen jo. Jeg har lige leget lidt med versaler i rubrikken, og så tænker jeg, at det står klart, at det jo æk’ er fordi jeg skal være ægte alene-mor – der er kun tale om dele af tiden.

Allerhelst ville jeg smide en ordentlig røvfuld indretning, inspiration og des lige herind på Lejligheds-lørdag, men det er bare mofo-svært, når man reelt set endnu ikke har en lejlighed at kaste tingene ind i. Det er sgu svært at vurdere ud fra nogle centimeter-mål, om der er fin plads til en kæmpe palme i hjørnet og en omgang gedigen kurveflet ved siden af sofaen, eller om stuen kommer til at ligne en blanding mellem Randers Regnskov og et afsnit af “Ekstreme samlere”. Derudover så synes jeg sgu også, at det er skæggere at vise mine skumle indretningsplaner frem i vores eget hjem, end på en collage, hvor man ikke nødvendigvis kan se helheden. 

Jeg var i sin tid i praktik på BO BEDRE & Bolig Magasinet, inden jeg blev fastansat – så jeg bilder mig selv ind, at jeg godt kan finde ud af at indrette. Men igen, jeg bilder mig selv mege’ pis ind. Men dengang fik vi alle i hvert fald sprøjteorgasmer over hvid marmor og kobber, så der er løbet noget vand under broen siden da, og vi har sgu forholdsvis mange ting opmagasineret, som ikke nødvendigvis bliver pakket ud igen. Men så skal der nok komme en masse reel indretning, når vi står med en lejlighed mellem hænderne om et øjeblik. 

Nå, men vi har i hvert fald ikke nogen lejlighed lige nu. Men det har vi om præcis en måned – og det bliver simpelthen så fed’. Det betyder til gengæld også, at vi skal forlade provinsen, vores lille midlertidige kollektiv og store grønne vidder. Og det bliver sgu da lidt trist. Vi har været virkelig glade for at bo i provinsen, og når Arne eksempelvis tager 8 dage til New York med arbejdet eller bare er på arbejde i 4-5 døgn, så har det været virkelig rart, at have mine forældre ved hånden meget af tiden. Det har jo eksempelvis betydet, at jeg på trods af, at jeg har en baby har kunnet få lov til at dyrke en af mine yndlingshobbyer i ny og næ; at tisse alene. Nogle gange har jeg endda også kunnet børste tænder, uden at have en baby siddende på hoften. Åh hvilken fryd. 

Men det er sgu slut om en måned. For så skal vi dæleme bo alene Arne, Inge og jeg.  Derudover så starter jeg arbejde igen umiddelbart efter, vi er flyttet tilbage, og Arne overtager barslen. Men når han barsel slutter 14 uger derefter, så betyder det til gengæld også, at jeg kommer til at være deltids alene-mor. For Arne arbejder ofte meget lange dage 3, 4, 5 dage i streg, uden mulighed for lige at komme hjem og vende – og så kommer Inge og jeg altså til at måtte klare skærene selv. Jeg håber, at hun er piss’-nice til at vaske gulve og tørre af efter opvasken. Hæhæ. Vittighed. Det er hun jo slet ikke. Det eneste hun tørrer er torskerogn rundt i hele hovedet.

Jeg er godt klar over, at der er mange, der klarer det freaking godt som alene-mødre,  men jeg forestiller mig bare også, at de er en del sejere end mig. Det på trods og selvom vi naturligvis helst ville have Arne hjemme altid, så frygter jeg slet ikke, når vi skal til at være lidt alene i ny og næ – for det bliver sgu da også lidt hyggeligt. Jeg håber, at der er nogle alene-mødre derude, der sidder og gnubber deres små fingre og har det grineren over sidstnævnte udmelding. Hæhæ, jeg bliver sikkert stik mod al historik klogere på et eller andet tidspunkt. Men lige nu glæder jeg mig bare til vores lille families kommende hverdag, hvor vi en stor del af tiden har farmanden hjemme – og andre gange må undvære ham, og bruge aftenerne på at lægge skumle tøse-planer, og smugle lyserødt og glitrende interiør ind i hytten. Hæhæ. 

Jeg hører fra nuværende mødre til vuggestuebørn, at virkelig mange børn ikke er så skidemange timer i institutionen.  Jeg har ikke lige helt luret, hvordan jeg skal aflevere Inge i vuggestue hver dag, smide 37,5 timer på arbejdet og nå at hente hende igen, uden at hun er den første der bliver afleveret og den sidste der bliver hentet hver dag. Men hvis det må blive løsningen de dage, hvor jeg er alene, så må det jo være sådan – og så kan hun til gengæld tage nogle rigtig korte dage eller holde helt fri fra institutions-life, når hendes farmand har fri. 

Hvor om alting er, så er det sådan vores hverdag bliver. Og så har jeg jo også lige den her lille sidegeschäft, jeg må få skrevet på, når hun er puttet om aftenen eller i metroen på vej på arbejde – det giver mig også en pragtfuld undskyldning for ikke at cykle på arbejde, for man kan jo ikke arbejde på en cykel. Med mindre ens arbejde er at få ondt i numsen af at køre over kantsten – og det er æk’ det mit arbejde går ud på heldigvis. 

Njå men øhm, jeg aner ikke hvad jeg har skrevet om i dette indlæg – men I plejer at være sådan nogle fremragende og tilgivende mennesker, når jeg leverer en ordentligt omgang pis. Så dét hér kunne jo eksempelvis være én af de gange! 

Fik du læst mit indlæg om, at jeg simpelthen har en perfekt krop? Irriterende skrevet, hva’?

6 kommentarer

  • Mille

    Har du overvejet at gå ned i tid for en periode mens Inge er lille? Så at sige at have måske 30 timer i hendes første par år. Det er virkelig hårdt at være lille menneske så mange timer i en vuggestue der er maks presset på normeringer. Hilsen vuggestuepædagogen

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sara

      Læste du den del med at far muligvis er væk nogle dage men til gengæld giver korte dage og fridage de andre? Inge kommer jo ikke til at være afsted +40 timer i ugen 🙂 Derudover så synes jeg altså det erholdt strengt at sende så dårlig samvittighed afsted. Hvis det var en mulighed eller en lyst for dem så havde de nok gjort det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Hej,
    Også deltids-alenemor her, min mand er i forsvaret og lige nu på patruljetur, han skal være væk i 12 dage og kun mulighed for at bruge sin telefon 1 dag(ca midtvejs). Det er mofo hårdt og mit institutionsbarns “korte” dage er 7-8 timer 🙈

    Men ja nem aftensmad er klart vejen frem og det kan også sagtens være hyggeligt 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine

    Jeg skal også tilbage til 37 timer om 3 måneders tid. Jeg både glæder mig og frygter det. Der er også en far, heldigvis. Men altså alligevel – man skal lige vænne sig til tanken om institutionslivet, ikk’?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S

    Holla fra en anden tv 2-journalist-wifey (og dermed også deltids-alenemor)! Den gode nyhed er: it can be done. Med lidt hjælp fra bedsteforældre, færdigretter fra Hanegal (og ræddi mange rugbrødsmadder til aftensmad) og forsøg på at slippe den dårlige samvittighed over, at det er freaking umuligt at hente før 16, hvis man også skal nå at udrette noget henne i den der karriere. Den dårlige nyhed er: det er pis’hårdt. Men man elsker jo den lille kødklump, som giver en så lange bryster, helt skørt alligevel. Og man får heldigvis også rigtig meget nærvær og hyggelige eftermiddage ud af det. Held og lykke med projektet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg er også en af de slemme mødre med 37 timer om ugen… Og min mand arbejder mere… Så øh, mine børn er også længe i institution 😒 heldigvis, hvis man kan sige det??? Så ligger mit arbejde kun 15 min i bil fra Vores by.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at have en perfekt krop