Om min 30 års + 40% rabatkode til Me & the Met

Om at være familiens projektleder

På mit rigtige menneskearbejde er jeg digital redaktør og journalist. I min fritid er jeg blogger og influent – ja, uanset hvor ne’eren et ord det er, så er det jo tilfældet. Og døgnet rundt er jeg desuden projektleder for vores familieforetagende.

Sidste titel har jeg tildelt mig selv, og så bare satset på, at det nok ikke er en beskyttet titel. For jeg er dæleme familiens projektleder – og man skal sgu aldrig lade en plads på CV’et stå tom af ren ydmyghed.

Njå, men med titler følger jo også ansvar. Eller som det er tilfældet her; med ansvar følger titler. Og hvilke opgaver og kompetencer er det så, der har gjort mig fortjent til projektleder-titlen. Jo, det er jo blandt andet mig, der står for at pakke, når familien skal på tur eller ferie. Ja altså Arne pakker sin rygsæk med eget tøj, en tandbørste og en oplader. Resten står jeg for. Så alt hvad der hedder ting til Inge eller fælles brug står på min huskeliste. Vådservietter, termometer, d-dråber, baby-tandbørste, hagesmækker, baby-alarmer med tilhørende oplader, regntøj, mad og så videre. At det er mig der står for at huske og pakke det hele, forhindrer dog ingenlunde Arne i at sætte regler op omkring hvilken størrelse kuffert, jeg må pakke i. Det kan han jo også gøre uden konsekvenser, for det er kun mine og Inges ting, der er deri. Så han kommer jo ikke til at mangle en ski’, bare fordi jeg kun må pakke i den lille kuffert.

At han selv står for at pakke sine egne ting betyder jo naturligvis heller ikke, at det ikke stadigvæk er mit ansvar, hvis han ikke har fået sin tandbørste med. For “posen lå jo lige ude på toilet-bordet”. Ja, det gjorde den Arne. Men der lå også 3 gummi-ænder, en farlig løve, en toiletbørste (der jo ikke kan stå på gulvet, uden at blive udsat for baby-tilnærmelser), 3 glas, den nyeste omgang tøj fra tørretumbleren og en pensel, som jeg ikke kan huske, hvornår vi har brugt.  Så bare fordi noget ligger fremme, betyder det ikke, at det automatisk bliver taget med – for så kan vi satme ikke være i den lille kuffert i hvert fald.

Når man er den, der pakker – så er man desuden også den, der skal finde ting. Og man skal være villig til at ville gå i gang med at finde dem, selvom den person, der ønsker at finde tingen ikke engang har godet at rejse sig op og kigge endnu. Et super ikke særlig tænkt eksempel, der er sket for 1 sekund siden kunne være, at nogen stod under 30 centimeter fra pusletasken og så spurgte “gad vide, om Inges sko ligger i pusletasken?”. Og hvis du fristes til at sige “du kunne jo kigge.” Så vær forberedt på harme over, at du ikke bare kan svare – og det er da også rigtigt, hvis det var ét spørgsnål eller 20 for den sags skyld. Men når der er 150 af den slags spørgsmål om dagen, der kunne have været undgået ved et hurtigt kig, så optager det en ret stor del af din tid. Og det må du sgu bare affinde dig med.

Nå, men projektlederrollen består jo af andet end at pakke og finde frem igen. Den består isærdeleshed af, at man skal sætte projekterne i gang – hvis de skal i gang, for der er ikke andre, der gør det. Så hvis der er en væg, der skal males, billeder der skal sættes op, der skal ryddes ud i størrelse 68 tøjet eller lignende, så er der to muligheder: 1) gør det selv, 2) vær ekstremt eksplicit omkring, at det skal gøres af en anden – her er det vigtigt at udpensle HVEM det specifikt betyder – og hvornår det skal gøres. For ellers falder det igen under kategorien af ting, som du selv skal gøre.

Hvis der er arrangementer, arbejde, vuggestuefester, der skal huskes på eller der skal sælges ting på den blå avis, så ligger det også inden for projektlederen arbejdsområde. Den resterende del af familien står så for i ny og næ at sige ting som “har du egentligt fået sat spisebordsstolene til salg? Vi vil jo gerne snart af med dem”. Så bliver du venligst husket på alle de ting, som du ikke har nået, fordi du skulle svare på, om saksen mon var i opvaskemaskinen.

Projektlederen står også for al indkøb, hvad end det måtte være ting til hjemmet, børne-remedier eller dagligvarer. Men nu skal det jo ikke lyde som om, at Arne ikke står for indkøb. Han er den, der køber LEGO til sig selv. Og han har også fået til opgave at købe en gas-grill for nogle måneder siden. Jeg tænker, at han får det gjort snart … Nå, men projektlederen står herhjemme for indkøb, så hvis der mangler havregryn eller smør, så er det projektlederen, der har begået en fejl – selv hvis andre har været ude og handle for et øjeblik siden. For det vil nødvendigvis betyde, at der ikke er blevet gjort tilpas opmærksom på de manglende nødvendigheder.

Men Arne har naturligvis også opgaver herhjemme. Han sætter altid ting i kælderen, går ned med pap, han åbner uden undtagelse altid vinen og så gør han derudover mestendels af de ting, som jeg beder ham om – i hvert fald hvis han får en overkommelig tidsramme. Han hopper ofte ud med skraldet, tæmmer opvaskeren og fjerner sine egne sokker fra spisebordet, hvis jeg beder ham om det. Han ordner ikke gør-det-selv-ting i hjemmet, men det er fordi vi godt kan lide vores lejlighed, og ikke rigtigt orker, at han skal ødelægge den.

Og jeg er glad for min projektlederrolle. For når man er den, der har styr på alt pisset, så er man også den, der bestemmer – og det kan jeg satme godt lide. Jeg har det elendigt med ikke at have styr på ting, og jeg hader at overlade arbejde til andre – for tænk nu, hvis de tørrer bordet af på en anden måde end mig. Puha noget rod. Det skal jeg blive bedre til, for min tallerken er en stor del af tiden komplet fuld og der er ikke plads til den mindste ekstra klat dressing. I hvert fald kan jeg nok kun give Arne 10 procent af skylden for min store arbejds- og ansvarsbyrde, for jeg har selv tilranet mig hele pisset, og jeg holder fucking godt fast på det! Og man er altså en ret dårlig projektleder, hvis man glemmer at udeliggere og i stedet bare laver alt pisset selv.

Er der andre, der kender til at tage familie-arbejde frivilligt på sine skuldre, og så være lidt mavesur i ny og næ over, at man fik, hvad man bad om? Mødre er vilde.

Fik du læst om, hvordan jeg skal fejre min 30års følle?  Du kan også se mit fulde følle-outfit derinde.

9 kommentarer

  • Vibeke

    Det lyder præcis, ligesom herhjemme, forskellen er bare at han ikke selv fjerner sine sokker, når han bliver bedt om det😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Super sjovt indlæg som altid! Men nu jeg har klukket færdigt og læst kommentarsporene, så er jeg sgu også glad for, at jeg ikke – i hvert fald ikke i tilnærmelsesvis så høj en grad – er projektleder herhjemme. Uden at løfte pegefingre af nogen, så lyder det sgu da hårdt og ret prøvende for parforholdet i længden. Er det ikke en af de ting, man måske skulle tage at sætte sig ned med en flaske rødvin en aften og tale igennem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Det er som at læse om vores familie 😉 Vi har en datter på 1 år og har fuldstændig de roller 😂 Dog har min kære kæreste købt en gasgrill 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Øv hvor lyder du ligesom mig! Jeg har SÅ ondt i røven over, at jeg står med det hele (især børnene), og jeg er nogen gange ved at drukne. Men kæresten kan på ingen måde vinde, for hvis han endelig prøver at hjælpe mig eller tage noget af byrden, så står jeg klar med en klam ånde bag ham, og kommenterer ALT hvad han laver! For helt ærligt! Det er jo MIG der ved hvordan alt skal gøres!!😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Tak, JE. Bare tak. Hele min svigerfamilie måbede simpelthen for et par uger siden, da jeg kaldte mig for projektleder indenfor hjemmets fire vægge. Fordi Mads “han hjælper da også til..” Jovist, det gør han da. Han har bare ikke styr på noget. Jeg har styr på alt. Jeg elsker kontrollen, så jeg er glad, men jeg er sgu projektleder. Samtidig er jeg også projektleder i mit professionelle liv, så mon ikke der noget om snakken?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Man skulle tro du havde været fluen på væggen herhjemme! Det lyder skræmmende bekendt 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Ha ha. Det er spot on! Både min mand og jeg har netop siddet og grinet af dette indlæg, da det passer SÅ godt på vores forhold herhjemme. Jeg er helt sikkert også vores projektleder, og det er så sandt, at det langt hen af vejen nok er min egen skyld, at det er sådan rollefordelingen er blevet. Genialt indlæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Haha, det er mig på en prik du beskriver .. og min kæreste 😒😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Læs/se lige den her illustration (hvis du ikke allerede kender den)
    Jeg er præcis som dig, men synes virkelig den her comic fik sat det hele i relief.
    https://www.workingmother.com/this-comic-perfectly-explains-mental-load-working-mothers-bear

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om min 30 års + 40% rabatkode til Me & the Met