Blev jeg lige kaldt en luder?

Om at være syg, når man har en baby

 

Nå, men jeg er blevet syg. Super. Altså ikke en skid alvorligt, men jeg har ondt i halsen, er snottet og har moddelervoks-lignende konsistens i halsen. Derudover så føles mit hoved som om, at jeg har været ude og knalde 10 gin & tonics ned – og det har jeg desværre æk’. Hverken det med ginnen eller knaldningen faktisk.

I de gode gamle dage ville min største bekymring i denne situation være, om der var kommet nye afsnit af nogle af mine serier på Netflix’eren, som jeg kunne bedrive de næste par dage med at tygge mig igennem – sådan er det ikke helt længere. For BREAKING NEWS; jeg har en baby. Det betyder jo som bekendt, at man ikke har tid til at være syg – og ikke på dén dér “Ej seriølle, jeg har så mange planer de næste par dage, jeg har ikke tid til at være syg”-måde. Det er nærmere på en “Nå, men hvis min baby ikke kan undvære mig i tyve sekunder, så må jeg jo bare lade være med at pudse min næse og glemme alt om at nå at finde en Hals-pastil”-måde. Og jeg er godt klar over, at jeg ikke er den første mor i historien, der har haft snue – men det er først nu, at det påvirker dét hér egoistiske gamle svin, så det er først nu, at jeg for alvor synes, at det er piss’-unfair.

Da min sygdom startede var Arne i Cannes med arbejdet, hvor han drak rosé og fik lidt nogenlunde sammenhængende søvn i en seng, der ikke var fyldt med stof-bleer og mælkeplamager. Det var naturligvis riiiiigtig dejligt for ham – og det tænkte jeg omtrent nul gange, mens jeg spænede rundt og hostede og hakkede og forsøgte at synge “jeg er en lille undulat” uden at drukne i mit eget snot. Derudover så var der noget med mit ansigt og mine babser på forsiden af BT, og en hel del henvendelser fra trælse typer som reaktion, som jeg også lige kunne få lov til at koncentrere mig om.

Nu er Arne hjemme igen, men i morgen skrider han igen afsted i fire dage – og så skal jeg igen have det fedt med at være syg med en baby på armen. Den gang har jeg bare tilføjet et ekstra lille krydderi – for gæt hvem, der har smittet sit barn. Ja, det er den her klaphat.

I nat har vi decideret ikke sovet – i hvert fald ikke før kl. 4, hvor vi besluttede at køre gode gamle vagt-skifte, så vi nåede at få bare et par timer hver. Homie kastede op, hvilket gjorde ufatteligt ondt i mit hjerte, samtidig med at jeg var umanerligt overrasket over, hvor vilderen det ser ud, når en lille-bitte baby lige skiller sig af med en hel dags ration af sø’mælk i én stor fontæne. Wauw. Hun er desuden snottet lige som sin mor, hvilket har medført, at hun snorker som sin far.

Hun er pjevset, men har ikke noget videre feber, og det virker allerede som om, at hun er lidt i bedring – det er dog muligvis mit lige lovligt positive sind, der spiller mig et puds.

Men hvis vi skal blive i det positive hjørne, så tror hverken Arne eller jeg på, at sygdom betyder, at man skal æ’e A38 og have det nederen både i krop og sind. Så vi har brugt Homies lur på at gøre klar til en god gammeldags film-aften i stuen – der skal dog nok ikke snaves ligeså meget, som der blev i folkeskolen, for så får Arne jo nok den samme hyggelige sygdom om et par dage.

Derudover så får den syge altid lov til at vælge, hvad vi skal have at spise herhjemme – så nu sidder jeg og fylder mit hoved med latterlig god sushi – HURRA! Og fordi Just Eat alligevel skulle til provinsen med en omgang sushi, så kunne jeg jo ligeså godt lige bestille halvandet kilo bland-selv-slik fra den lokale slikbutik, der er sådan nogle guttermænd også at være oprettet på Just Eat-app’en. HURRA IGEN! Bland-selv-slik til døren. OMG.

Så lige nu er mit ellers ganske let pirlige humør helt i top, og så ville det sgu være fe’, hvis der lige blev krydset fingre for, at både Homie og jeg vågner op helt bæløjede i morgen tidlig efter den bedste nats søvn i hundrede år og uden nogle sygdomstegn. Sådan, så kan jeg vist også kun blive skuffet.

Fik du forresten læst om mine erfaringer om babyer?

4 kommentarer

  • Ida

    Åhhh jeg føler med dig!! Heldigvis havde min mand ferie, da jeg blev ramt af ondfluenza med en to mdr gammel datter, og ikke engang selv kunne lægge hende til. Lå bare og rystede og græd af feber. Havde min mand været afsted, ville hverken baby eller jeg have overlevet 😆🙈
    – til gengæld brillerede han med at være væk i 3 døgn første gang hun var rigtigt syg med høj feber og ganske utrøstelig. 🙄🤷🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kender det alt for godt. Her var jeg også alene hjemme med baby mens farmand var i budapest med vennerne, og jeg fik roskildesyge. Det var bogstavligttalt noget rigtig lort 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Kender det alt for godt. Her var jeg også alene hjemme med baby mens farmand var i budapest med vennerne, og jeg fin roskildesyge. Det var bogstavligttalt noget rigtig lort 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi formåede begge at blive syge (ham angiveligt døden nær) med den lede forkølelse uden at smitte vores yngel…der var pisserask og ville lege heeeeele dagen. Det. Var. Døden.
    Grundet vanvittig hygiejne (man er vel ansat i sundhedsvæsnet, fint skal det være) fik vores yngel ikke antydningen af snot, men fuck mig hvor var det en streng weekend 🙃
    Forkølelser og stort set alle andre vira smitter via berøring, så kun håndhygiejne og ingen mysser til baby stopper elendigheden.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blev jeg lige kaldt en luder?