Homie og institutions-start 

Om et udueligt system

Njå, min Instagrammo-fonplade har kørt lidt i samme rille de sidste par dage; det har handlet om manglende vuggestueplads. Det var nemlig meningen, at Inge skulle i vuggestue omkring 1 februar – derfor havde vi ønsket 1 december som behovsdato, for at være bedre stillet til at få en plads. Fordi vi først flyttede til København den dag kunne vi ikke ønske behovsdato tidligere. 

Nu står vi så i den situation, at der ingen pladser er. Vi er tilmeldt garantilisten, og der vil muligvis komme en plads via den i marts (når vi begge er startet på arbejde igen) – men hvis der ikke kommer en indenfor de fire kilometer, så må vi blive tilbudt noget længere væk fik jeg at vide. Jeg har kimet pladsanvisningen ned og fortalt om, i hvor høj grad at vi er fucked. Men det er jo ikke dem, der burde bygge nye vuggestuer, der sidder i den anden ende af røret, det er hårdtarbejdende københavnere – der sikkert også selv har svært ved at få passet deres børn. Jeg tror ikke, at det er særlig grineren at være ansat på pladsanvisningen for tiden, for det må være den ene forælder efter den anden, der ringer ind og bryder sammen i lige dele afmagt og erkendelse af, at gråd og skæld-ud åbenbart er eneste vej til at få passet sit barn. Det gør at de ressourcestærke brokker sig og får deres vilje, og de mindre ressourcestærke bliver efterladt med fletningerne i dén dér postkasse, som man altid taler om.

Efter jeg slog den første story op omkring at vi var fucked har jeg fået omtrent 300 henvendelser fra søde følgere, der enten har været i samme situation, eller som har en eller anden form for råd, som man kunne forsøge sig med. De fleste skriver, at jeg bare skal være maksimal irriterende, så de husker mig og gerne vil slippe for at tale med mig hver dag og derfor giver mig en ledig plads, så snart det kan lade sig gøre. 

Men det er jo ikke menneskerne på pladsanvisningen, som jeg har lyst til at irritere og stille til ansvar. Det’ sgu da dem, der bliver ved med at give tilladelse til store byggerier, der giver penge i kassen – men ikke bygger det dertil krævede antal institutionspladser. “Jamen det tager to år at bygge en institution” – ja, det tog også to år at bygge vores lejlighed, der skulle være tid til det. Men jeg har ikke mulighed for at stå fast på det forkerte i at brokke sig til man får sin vilje – for jeg har et barn, der ikke kan blive passet. Og jeg er ret sikker på, at hverken Arnes eller mit arbejde klapper skidehøjt i hænderne, hvis vi en dag må dukke op og sige, at vi ønsker os selvbetalt orlov til at passe vores barn på ubestemt tid. 

Så vi skal finde en løsning – og vi er ikke kræsne. Men der er ikke mulighed for at komme i vuggestue, der er ikke mulighed for at komme i dagpleje – og hvis man selv vil finde en løsning på et problem, der burde fixes af politikere, så skal man finde en privat passer eller dagplejer – og det er heller ikke let, for det er alle andre forældre jo også i gang med. 

Da vi flyttede til Amager, fik vi at vide, at vi ikke kunne få en læge på Amager – og heller ikke lige ovre på den anden side af vandet, men måske i Valby eller på Frederiksberg. Der er simpelthen ingen læger med tilgang. Nu kan vi ikke få passet vores barn. Og hvis man er tilknyttet Rigshospitalet som førstegangsfødende, så kan man også glemme at få lov til at bløde det værste færdigt eller få amningen i gang før man bliver bedt om at halte ned i en taxa og køre hjem. Og så synes jeg altså at vi begynder at nærme os et sted, hvor det er rigtig svært at få hele sceneriet til at rime på “velfærd”. Hvis jeg var blevet sendt hjem 4-6 timer efter at jeg havde født, så ville jeg have ringet efter en ambulance minimum 2 gange. Da Homie kastede fostervand op midt om natten og da jeg fandt blod i hendes ble. Begge ting var ganske ufarlige – men det vidste jeg ikke, selvom jeg havde gået til alverdens fødselsforberedelse. Og som 6 timer gammel mor havde jeg ikke slået koldt vand i blodet – jeg havde fucking ringet efter hjælp. 

Jeg synes egentligt ikke, at dét hér indlæg klæder mig. For jeg gider ikke skulle stå på en ølkasse og skrige om bedre velfærd, velvidende at det jo ikke fører til en ski’. Men hvad dælen skal man ellers gøre? “Jamen så må du jo betale mere i SKAT!”- det kunne være en mulighed ja. Det kunne også være, at man skulle tage et ordentligt kig på, om man skulle tillade forældre at passe deres eget barn – uden at skulle ud og finde et ekstra barn at stå til ansvar for, som man kan i så mange andre kommuner. Det kunne også være, at man skulle regne efter, om det kan betale sig at smide førstegangsfødende hjem, når der kommer til at blive ringet efter et hav af ambulancer og en masse amninger aldrig vil komme op at køre. For det hele virker som små plastre og her-og-nu-løsninger, der sættes på et udueligt system, mens det forventes at borgerne selv finder løsninger på problemerne; finder privat pasning i stedet for at benytte kommunale tilbud, affinder sig med at måtte tværs gennem byen med sit syge spædbarn, går på deltid så børnene ikke skal være ligeså længe i institutionerne med de latterlige nomeringer og siger ja til ikke-ønskede hjemmefødsler, fordi de ikke tør skulle smides ud kort efter deres første fødsel. Fortæl mig endelig, at jeg er uvidende omkring hvordan tingene fungerer i kommunalt regi – fortæl mig at man ikke kan diskutere så komplekse ting med nogen uden forstand på kommunernes økonomi og systemer. Jeg er godt klar over, at jeg intet ved om de kommunale og regionale processer og regler, der ligger til grund for den måde tingene kører på – men jeg kan sgu da godt se, at det ikke fungerer piss’-godt som det er lige nu, så måske man kunne kigge på lortet en gang mere. Nogen har skabt dé hér systemer, verden blev ikke født med bureaukratiske processer og systemer – så kan de sgu da også laves om eller modereres.

Jeg har ondt i maven over vores egen umulige situation, jeg har ondt i maven over mange andres umulige situationer og jeg har ved Gud også ondt i maven over, at der sidder rigtige mennesker ved telefoner og computere og skal stå til ansvar for et system, der tilsyneladende ikke fungerer. Jeg har aller største respekt for de mange offentligt ansatte, der hver dag forsøger at få det hele til at løbe gnidningsfrit rundt på trods af at politikerne hele tiden står og puster besparelser og anden modvind ind i ansigtet på dem. Jeg kan forstå, at der skal indføres et nyt system omkring pladsanvisning – mit bud er dog, at der ikke kommer flere pladser ud af den manøvre. Men jeg ville elske at tage fejl! 

Njå, men nu kan jeg ikke klare at brokke mig mere for i dag. Jeg er træt og udmattet – og jeg skal være frisk og klar igen på mandag, for der skal jeg ringe ind og græde til pladsanvisningen igen. 

28 kommentarer

  • Louise

    Btw. Lidt praktisk info, kbhs kommune skal spare en helt utrolig sum penge på børneområdet i 3019, bl.a. ved st holde tvungen ferielukket. For mig der bor på Nørrebro betyder det de 3 sidste uger i juli, hvor, at hvis jeg ikke selv kan holde fri, så skal mit barn i den institution i klyngen, der er valgt til at holde åbent. Det er nok de samme uger på Amager. Det er værd at skynde sig at forhøre Jer om, når I forhåbentlig snart får plads. Det er ikke så sjovt at skulle aflevere et nyindkørt vuggestue barn et fremmed sted hos fremmede mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Øv for dig og din situation. Jeg forstår fuldt ud din brokkesang, og det lader til, at den er berettiget – for Københavns Kommune, ikke systemet og kommuner generelt. For to måneder siden fødte jeg selv på Slagelse Sygehus, og aldrig har jeg oplevet bedre service i det offentlige. Vi var indlagt på barselsafsnittet 36 timer efter en ukompliceret fødsel, kom kun hjem der, fordi vi selv bad om det. Man er indlogeret på enestuer, hvor der er seng til faren og privat badeværelse. Hvad jeg hører af, er der tilmed både plads i vuggestuer og dagplejer (i Ringsted). Jeg ved egentlig ikke, hvorfor denne kommentar – måske for at indgyde lidt håb hos dig om, at det ikke er skidt alle steder – i hvert fald ikke for at trække et provins-blære-kort. Hepper på, at I snart får en god pasningsaftale for jeres datter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Olivia

    Hej Julie, jeg blev lidt halv-gal da jeg læste dit opslag, ikke på dig som sådan, for jeg synes generelt at du skriver sjove og gode opslag, men den her må jeg lige kommentere. De ting du giver til kende her i opslaget der irriterer dig, irriterer mig at du kan tage for givet. Jeg kan godt se og forstå, at vi i Danmark er vant til en standard, og synes vi kan regne med mange ting fra det offentlige, men jeg kan ikke dy mig for at fortælle, at vi har det fucking godt i Danmark, fucking godt! Jeg skriver også fordi du har en stemme her hos kvinderne i landet, når man har det, har man også en forpligtelse. Den forpligtelse der ligger hos dig, er at sige hvad du har på hjerte, det forstår jeg. Her synes jeg dog, at du tillader dig og andre kvinder at jamre over hvor godt vi har det i Danmark. En tilladelse jeg ikke kan bakke op om. Vi er afsindigt heldige, at vi har adgang til læge helt gratis, vi behøver ikke have en tid 2 mdr i forvejen, og med en henvisning kan vi få gratis behandling. Vi er heldige, at vi har et system indrettet sådan, at vi kan have så lang en barsel, og kan være sammen med vores børn så lang tid af deres første del af livet. At vi har en garantiliste, at vi har sygedage til børnene og meget meget mere. Vi er priviligerede og har et meget velfungerende velfærdssamfund, hvor der helt sikkert kunne ske forbedringer, men sådan vil det altid være. For helt ærligt, sammenligner vi os med omverdenen er det simpelthen ikke ok at brokke sig. Selvfølgelig forstår jeg at det er skide irriterende at lægen ikke bare kan ligge lige rundt om hjørnet, og at i kan få den vuggestue plads i drømmer om, men det er fordi vi er for vant til at kunne få disse ting, at de ligesom bare følger med. Men tænk lige over at du overhovedet får muligheden for at få den gratis læge og den vuggestueplads.
    Jeg vil ikke banke dig oven i hovedet, for synes du er sej og troværdig, så fortsæt endelig! Det her var bare lidt for meget ynk til at jeg kunne holde mund.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg tror ikke, at du har forstået selve præmissen for mit indlæg. For du skriver, at vi er heldige, at vi overhovedet kan få en vuggestueplads – og det kan vi ikke. Vi kan ikke få en plads. Selv med brug af garantilisten vil pladsen først dukke op væsentligt efter at vi begge skal være startet arbejde. Jeg synes på ingen måde, at det er pjevs, at jeg ikke har lyst til at miste mit arbejde – mit levebrød. Fordi systemet ikke magter at få garantilisten til at være en garanti – som det ellers decideret ligger i ordet.

      Vi har selv betalt 2 måneder af min barsel – for det har vi mulighed for. Men selvom vi har ventet ekstra længe med at sende Inge afsted, så er der alligevel INGEN plads. Hvad med dem, der ikke har mulighed for selv at betale ekstra barsel? De er væsentligt mere fucked end os, og der er ingen der kan hjælpe dem.

      Det er så let at råbe “vi har det godt i Danmark, vær taknemmelig”. Isærdeleshed når man ikke selv har været udsat for de situationer, hvor systemet ganske enkelt ikke fungerer.

      Det er så dansk at kalde “der kan altid være forbedringer” og gå ud fra, at alt kører så godt som det kan og ikke gide glo systemerne efter i sømmene.

      Jeg tillader mig at antage, at du ikke har noget barn. Du skriver, at det naturligvis ville være rart med en læge rundt om hjørnet – det er ikke det, som jeg efterspørger. Men at rejse en times tid med et sygt spædbarn er ubehageligt men overkommeligt for mig – det er decideret synd for dét barn og det kommer jeg ikke til at udsætte mit barn for.

      Du må gerne synes, at det er ynk. Du synes, at jeg skal være taknemmelig? Jeg tillader mig at synes, at du skulle tage at være taknemmelig for, at du ikke selv har været i den situation, som vi og mange andre står i. Og i guder, hvor er det let at være godt tilfreds, så længe alting kører ovre på ens egen banehalvdel. Vi er desværre nogle på banen, der må affinde os med at blive ladt komplet i stikken.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tania

      Men du KAN jo godt få en vuggestueplads 🙂 Men den du kan få, vil du ikke have. Og det er jo dit eget valg. Og jeg forstår tildels godt dine argumenter – man skal være tryg der, man afleverer sit barn. Men. Man er ikke helt fucked. Højst lidt irriteret – men ikke fucked.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kira

      Inden jeg fik min datter, havde jeg også revet hovedet af dig for, at skrive som du gør…….. men det var også dengang jeg rullede øjne af forældre, hvis børn skabte sig og græd offentligt ….. nu smiler jeg kærligt og forståeligt til dem jeg møder……

      Som mor er jeg nødt til, at holde med dig og give dig ret. Det er nærmest ubærligt, at være vidne til alle de penge, der fosser ud af kassen og bruges på INGENTING. Og så skal de stakkels usikre førstegangsfødende sendes hjem med det samme. Hvad sker der???

      Og hvem skal i øvrigt betale skatten, når vi ikke kan komme tilbage på arbejde grundet manglende institutioner til vores børn????

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Gratis læge? Ej vi betaler såmænd for lægen via skatten. Ikke for at få sympati kommentar, men jeg har brugt 8 måneder på at få en tid hos en psykolog med henvisning fra lægen. De har ikke tid desværre. Og nu er min henvisning udløbet, og jeg kan ikke få den fornyet, da jeg i mellemtiden er fyldt 37. Det er nemlig det magiske skæringsdag for henvisning til psykologer. Jeg har boet i Tyskland i 2 år, hvor jeg også fik mit første barn, og må bare konstatere at når det kommer til omsorg for mennesker, så fungerer det meget bedre der. Og det gør det også i de fleste andre nordiske lande, og bla. Holland. Vi har ikke velfærd. Vi har basic care.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kun to ting kan ændre dette: at babyer får stemmeret eller flere kvinder i folketinget. Sørgeligt, men sandt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    AMEN!!
    Jeg havde dog én positiv oplevelse med pladsanvisningen. Jeg havde snakket med dem en del gange (i en fin og god tone) og så en dag fik vi to tilbud om plads til vores datter.
    Vi havde ønsket plads fra 1/3 så den ene plads var fra 1/3 men et sted godt nede på vores liste og så en anden plads fra 1/4 men på vores første prioritet. Så kunne vi selv vælge om det var stedet eller datoen der var vigtigst. Dét var god stil trods alt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freya

    For helvede hvor ville jeg have det ualmideligt dårligt hvis jeg stod i din situation! Bare det at sende barnet i institution kan gøre ondt, så det du oplever lyder direkte forfærdeligt. Kæmpe kram og krydsede fingre for der kommer en løsning for jer snart.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Først vil jeg sige, at det er fuldt ud forståeligt, at I er frustrerede over situationen.
    Men som regionalt ansat i et offentlig system, så er jeg virkelig ked af at høre, at andre mennesker mener, at man bare skal beklage sig og være irriterende indtil man får, hvad man peger på. Det er en forkælet tankegang og peger på en “mig-mig-mig”-kultur – og netop derfor skævvrides det offentlige ofte.
    Dertil sagt, så halter det offentlige pga. en økonomisk prioritering, når det kommer til behandlinger og medicin. Vi har som samfund valgt, at stort set alle skal tilbydes behandling og medicin uden at se på de vanvittig priser eller manglende evidens. Blandt andet dérfor er der ikke råd til indlæggelser, institutioner eller forebyggende indsatser.
    … Og som en sidste kommentar, så koster skattelettelser – og det er vores velfærdssamfund, der betaler.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg synes heller ikke, at brok er en holdbar løsning – men hvis det er eneste mulighed, så er jeg bange for, at jeg forfalder til det.

      Spændende med det omkring medicinering og behandling i øvrigt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Julie
    Med fare for at foreslå noget, som du allerede har hørt 117 gange: Har I overvejet en privat børnepasser i nogle måneder, indtil I får den ønskede institutionsplads? Vi havde vores datter i privat pasning, før vi fik vuggestueplads. Det startede som en nødløsning, fordi vi bestemt foretrak vuggestue-konceptet, men endte med at blive alletiders blide og trygge overgang til institutionslivet. Tjek evt mulighederne ud på Københavns Kommunes opslagstavle her https://pasningogskole.kk.dk/opslagstavlen
    Eller søg på facebook-grupper for jeres lokalområde. Held og lykke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    Godt råbt!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg forstår din frustration 100%, men jeg synes desværre også den er misforstået. Nu er det ikke noget nyt at udbud/efterspørgsel-situationen i København ikke har harmoneret længe, så den situation I står i nu, har du måtte kunne forudsige? Og alligevel truffet beslutningen om at flytte til Amager.
    Ligesom der skal prioriteres i forhold til investeringer i sygehuse, institutioner, motorveje etc, så må vi som private også lære at prioritere på egne vegne: Vil jeg gerne bo i Vestjylland med billig huspriser, dårligere offentligt transportmuligheder, mindre leben, større medbestemmelse i hvor mine børn skal passes eller betyder det mere for mig, at bo i hovedstaden med masser af mulighed, god offentlig transport, men hvor kampen om de fælles goder er større ?

    Måske det er os, der skal åbne øjnene og se, hvor stort et pres urbaniseringen er for vores velfærd? Og hvis det er den vej vi gerne vil – at vi alle skal bo oven i hinanden, så må vi acceptere et kaos indtil ligevægten har indstillet sig igen.

    Betyder det, at vi bare skal acceptere at sådan er det? Selvfølgelig ikke- og derfor synes jeg, at dit indlæg giver mening. Men om det systemet der skal tage sig sammen? Nej… Det er os der ER systemet, så hvis vi nu starter med at forstå os selv og den situation vi sætter os selv i, så tror jeg på, at vi har nemmere ved at løse udfordringerne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg er i den uheldige situation, at jeg er afhængig af, at der tikker en månedsløn ind på min konto hver måned. Og eftersom at de jobs, der er relevante for min faggruppe er placeret i hovedstaden – så er det muligheden. Dén dér med, at alle bor i København på grund af “leben” er så misforstået. Jeg har ikke været på en café siden 2017, jeg er så ligeglad med den slags – jeg skal bare have et job.
      Derudover så er der ikke taget en aktiv beslutning om at flytte TIL Amager – det var der vi boede. Vi købte noget 400 meter væk fra vores hjem.

      Det er så let at løfte alting op på et uhåndterbart plan og kalde “urbanisering” og så læne sig veltilfredst tilbage og sige at det er folks egen skyld – at kunne arbejde alle steder er ikke et privilegie der er alle forundt. Derudover så sidder der ægte mennesker og træffer beslutninger om, at grunde går til flere højhuse i stedet for til institutioner og des lige. Det kan laves om.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hov! Manglende respons, fordi jeg ikke er vant til at kommentere på sådanne indlæg….
      Som jeg også nævnte i min første kommentar, så er jeg fortsat helt på bølgelængde med, at prioriteringerne bør ændres i forhold til nyt byggeri.
      At du ikke vælger at bo på Amager – det synes jeg er en halv sandhed. At du ikke kan finde andet arbejde dejlige. Det er vist også et spørgsmål om lyst og prioriteringer. Fair and Square.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Jeg er heller ikke for god til at få svaret herinde – så jeg forstår det 😂.
      I forhold til at få et arbejde et andet sted – så ja, der er jo områder, der mangler arbejdskraft. Men jeg er ikke butiksansat, jeg er ikke SOSU og jeg er heller ikke læge. Jeg er journalist og med speciale i magasiner – og der må jeg bare sige, at man skal holde fast i sit job, for det er ikke opgangstider. Jeg skal naturligvis ikke være tvunget til at smide så mange års hårdt arbejde direkte på gulvet, for at få passet mit barn. Det er så let at råbe “prioriteringer” af alting, men selvfølgelig skal det ikke være en tvang at man i Kbh må opsige sit helt almindelige 8-15 job for at få passet sit barn – mens man andre steder godt kan få lov til at arbejde. Hav lige en smule forståelse for, at man godt kan have andre ting i sit liv end lige sit barn – også selvom man bor i københvan.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karin

      Virkelig god kommentar! Enig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det klæder virkelig ikke politikerne i Københavns kommune ikke at give forældre lov til at passe deres eget barn, når de ikke kan tilbyde en plads i en vuggestue før barnet er omkring halvandet år gammelt. De fleste stopper deres barsel, når barnet er 1 år.
    Der er en kæmpe babyboom i gang, og desværre bliver der ikke gjort nok. Der bliver spinket og sparet på alle de forkerte områder, og jeg synes simpelthen, at det er så pisse pinligt at være vidne til. Jeg aner ikke, hvad man skal stille op. Jeg har skrevet under på borgerforslag om mimimum normeringer og ret til at passe eget barn – men om det virker? Jeg tror det faktisk ikke! Jeg er gal i bøtten over det – og jeg forstår dig så godt!
    Jeg vil gerne anbefale verdens sødeste børnepasser, som vi har brugt, men vil gerne sende oplysninger pr mail – kan det lade sig gøre?
    Kh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Nu bor jeg i udlandet, men vi kar præcis samme problemer pånær den med at blive smidt hjem efter fødsel. MEN vi har på ingen måde en velfærdsstat og det er derfor for mig fuldstændig uforståeligt, at Danmark har disse problemer i samme grad. Min datter skal på privat institution fordi det ikke ser ud til, at vi kan få plads på kommunal de næste par år (!) og det nytter ikke en dyt at brokke sig… 👎 Synes virkelig, at DK skal komme ind i kampen på mange områder for tiden. Problemerne begynder meget at ligne dem, som man normalt har i fattigere og på mange måder mindre velfungerende EU lande. Og jeg er ikke én, der normalt brokker sig.
    Held og lykke med at få en plads! Jeg krydser fingre 🤞

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Jeg kan SÅ godt forstå din sag og dine meninger kommer fra et helt naturligt sted. Jeg kan dog ikke helt forstå at vi bor i samme land, for jeg oplever den vildeste velfærd. Og jeg bor i Gladsaxe kommune, i Søborg, dvs 15 min fra Rådhuspladsen. Jeg fødte hjemme og havde de.n kæmpe luksus at have min helt egen nærværende jordmoder tilstede og i dagene efter blev jeg besøgt af både JM og ammevejledere og alt hvad jeg ellers måtte have brug for. Vi fik plads i den skønneste nyombyggede vuggestue præcis den dato vi havde bedt om, hvor vi i øvrigt aldrig har mærket til udfordringer mht normering og vores læge bor 10 min væk. Så for mig at se ligger problemet i prioriteringen. Hvorfor fungerer det upåklageligt i nogle kommuner og a H til i andre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg stod i samme situation for 13 år siden, bare i Hvidovre, og med adskillige veninder bosiddende i Kbh. i samme situation.
    Jeg tænkte nøjagtigt som dig, at det ikke kan passe, at man skal være irriterende og grædende for at få en plads. Men det var jeg og jeg fik en plads til det ønskede tidspunkt. Godt nok i den anden ende af byen, men det var en fik midlertidig løsning, indtil vi kunne få hende i den ønskede institution tæt på hjemmet.
    Jeg håber, at der på magisk vis dukker en plads op til Inge snarest!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Har I kigget på/kontaktet private vuggestuer/integrerede institutioner i nærområdet (hvis der er nogle)? Dem bliver man ikke henvist til via pladsanvisningen. Bare en mulighed, hvis den ikke er blevet foreslået/afprøvet.
    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Naia

    Vi står i samme båd mht. vuggestueplads! Vi skal også bruge plads pr 1/2 og der er intet! Vi brugte hele dagen igår på at ringe rundt til private dagplejere, og alle er optagede indtil 2020!! Det er vanvid! Ved ikke lige hvad vi gør..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Hej Nadia,
      Hvis ikke du allerede har gjort det, vil jeg bare virkelig anbefale dig, selv at sætte et opslag op på opslagstavlen.
      Vi stod i samme situation, hvor vi pt er 4 måneder forbi vores behovsdato. Så satte et opslag op lige før nytår og blev bombarderet med tilbud fra private passere, både på mail og mobil. Skæbnen ville dog at vi fik tilbud plads i onsdags, så måtte takke pænt nej til de søde mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    Hørt! Sommerens baby boom kommer til at stille endnu større krav til politikerne og især pladsanvisningen, som også melder nyt it system snart (holy shit). Du udtrykker din mening så flot og det er rart når man egentlig går med samme tanker, men ikke rigtig ved hvem jeg skal råbe det til. Stærkt du bruger din position som Blogger til det også. Jeg har selv født i juli, og blev så fint sendt hjem efter 5 timer, efter en kongefødsel som jeg klarede stort set helt selv på Herlev Hospital, da de glemte at hente mig til fødehangen. Gæt hvordan amningen gik efterfølgende? 🙄 Tak for opråvet, jeg drikker min kaffe med et smil på læben, og en dyb rynke i panden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Enig.. men jeg vil da ikke håbe at man kommer foran i køen ved at være irriterende 🤷🏼‍♀️🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Homie og institutions-start