Mit forhold til min krop

Om min og din seksualitet

Så blev det sgu tid til Pride igen, og hvor er det skønt. Jeg synes det er en pragtfuld uge, både fordi det er fest, glæde og farver, og fordi jeg har været kæreste med en pige og kender til nogle af de problemer, der desværre til stadighed er virkelighed for nogle af dem, der er en del af LBGTQIA+ miljøet.

Jeg er mege’ glad for at snakke om sex. Ikke sådan i en dyster bar med den ukendte sidemand, det er meget lidt noget for mig — men med mine veninder og venner synes jeg altid det er grineren. Jeg behøver i virkeligheden ikke kende folk særlig godt, før jeg begynde at snakke klunke-præferencer og porno-underkategorier, så længe jeg kan fornemme, at alle deler ud og ikke bare sidder med spidsede ører og bare lytter og tager noter til mine fortællinger.

For selv om Arne dagligt er i tvivl om, hvorvidt der er en lille ekshibitionist gemt i mig, siden jeg notorisk enten nægter eller glemmer at trække gardiner for, når jeg klæder om eller danser numsedans i soveværelset — til enten stor glæde eller store væmmelse for vores naboer, så tror jeg altså ikke, at det er tilfældet. Jeg er simpelthen bare ikke særlig blufærdig, og så får jeg det sgu ikke rigtig gjort. Men når det er sagt, så synes jeg generelt, at det er mest fair med et ligeværdigt forhold, hvor begge parter ser hinanden nøgne eller som det er tilfældet omkring at snakke om sex; at begge giver deres besyv med.

Men når jeg møder lolleren mennesker, der kan sparke selviscenesættelsen til hjørne et øjeblik og rent faktisk bare snakke lige ud af dén dér pose, som man altid hører om — så synes jeg, at det er helt perfekt. Mennesker, der kan indrømme, hvilke obskure underkategorier, de nogle gange besøger på deres foretrukne pornosider, eller hvilke sexfantasier, som de for tiden forsøger at sælge til deres kæreste.

For sex er altså ret grineren. Og det er også fucking grineren at tale om det. Naturligvis afhængigt af, hvordan det bliver grebet an. For det grineren forsvinder sgu for mig lidt, hvis anekdoterne bliver en storstilet fortælling om, hvor pragtfuldt et seksuelt væsen man selv eller ens kæreste er. Vi tror alle sammen, at vi er seksuelle vidundere, og lad os være ærlige — det kan vi ikke alle sammen være. I det tilfælde vil det i hvert fald være meget ordinært at være et seksuelt vidunder. Jeg synes, at det er langt sjovere at dele ud og høre om de ting, som vi er lidt småflove i betrækket over — og de ting, som vi ikke er gode til.

Fik du læst om, da jeg sprang ud? 

For ligeså vel som at jeg altid tænker “øhm, nej du har ej”, hvis nogen fortæller om deres store tissemand — men til gengæld også tænker “øhm, nej du har ej”, hvis nogen fortæller om deres lille-bitte tissemand, så er det det samme, der gør sig gældende, når jeg taler om sex med folk. Hvis man tør udstille sig selv en smule istedet for at tale sig selv op, så står det nok ikke så skidt til.

Men jeg er ikke den eneste, der synes at sex og seksuelle præferencer er et spændende felt. Det vil de fleste sgu gerne høre om. Og det er meget almindeligt at snakke om sex, og derfor kan det være svært at finde grænserne for, hvad man kan tillade sig at spørge om, når man ikke kender et menneske særlig godt. Det er især noget jeg oplever, hvis nogen i et selskab får opsnuset, at jeg har været kæreste med en pige. Det er ikke hemmeligt, jeg er nul procent flov over det og jeg taler gerne om det — men ikke som det første i vores samtale, og ikke som et spørgsmål ud af den blå luft.

Det føles til tider som om, at når man tilhører en minoritet i den ene eller anden forstand, så bliver det forventet, at man vil lege “20 seksuelle spørgsmål til professoren” — og hvis man tillader sig at moon walke væk fra spørgsmålene uden at besvare dem, så er man enten frigid, nærtagende eller simpelthen hele grunden til, at andre ikke forstår ens seksuelle præferencer. For “hvis jeg skal kunne forstå dig, så må du jo svare på det”. Men jeg har ikke noget behov for, at du forstår mig. Jeg har siddet på mangen barer og er blevet stillet spørgsmål omkring biseksualitet og har tænkt, “jeg har set din kæreste, og i guder jeg forstår tydeligvis heller ikke dine seksuelle præferencer – men det behøver jeg sgu da heller ikke”.

Så her kommer min personlige guide med hjælp til selvhjælp; for hvis du gerne vil tale om seksuelle præferencer med en, der er homoseksuel, biseksuel eller på anden måde tilhører en seksuel minoritet, så lad være med at trække dig selv ud af ligningen med “jeg er bare KUN til mænd/kvinder, så lad os ikke tale om mig”. JO, for hvis vi skal tale om mig, så skal vi også tale om dig. For du har også en eller anden form for præference eller lyst, som adskiller sig en smule — så smid den i puljen. Start med at del noget selv og vis at du ikke vil mig noget ondt, men at du gerne vil have en ordentlig samtale om sex og seksualitet. Fortæl, at du ikke giver blowjobs, at du havde sex første gang som 20årig eller at du surfer rundt i nogle porno-kategorier, som du nok ikke vil have stående på din gravsten – eller fortæl om, hvor ordinær du er rent seksuelt. Og hvis jeg så har lyst til at tale om bi- eller pan-seksualitet, så skal jeg nok byde ind — og hvis jeg ikke har, så lader jeg være. For sådan er det nu engang med samtaler; de bliver aldrig rigtig gode, hvis man er i dem mod sin vilje. 

Det hele er naturligvis min egen helt subjektive tilgang til det, og der skal nok være rigeligt, der ikke er enige – men det er sådan, som jeg ville ønske, at vi talte om seksualitet med hinanden.

Vis mig, at du godt ved, at jeg er mange andre ting end min seksualitet, og at du godt ved, at du ikke har krav på min historie — men at du har en oprigtig interesse i den. Det kan føles som grænsende til et verbalt overfald, hvis man bliver påduttet at tale om sin seksualitet, men hvis man selv ønsker at være en del af samtalen så kan det ikke bare være grineren og fornøjeligt, vi kan også lære en lille smule om hinanden. Lad være med at antage, at min seksualitet gør, at jeg tænder på alverden – men lad også være med at gå ud fra, at jeg ikke sætter ligeså meget pris på tissemand som dig, bare fordi jeg også godt kan lide tissekone. Sådan fungerer lyst ikke. Der er jo aldrig nogen, der er blevet tilbudt et stykke drømmekage, og så har svaret “njå jooo, jeg kan da godt tage et stykke, men jeg har nok ikke ligeså meget lyst til det som dig, jeg kan nemlig også godt lide chokoladekage.” Man har jo ikke en på forhånd bestemt portion lyst, der så kan fordeles ud. Jeg kan simpelthen bare lide flere ting. 

Glædelig Copenhagen Pride.

Du kan også læse om, hvorvidt jeg ville være lesbisk i morgen, hvis Arne skred. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit forhold til min krop