Vanvittige hverdagssituationer

Om stoffer og et halvt kilo hakket oksekød

Jeg har en hel del samtaler med forskellige over Instagram, som jeg ikke kender. Og det er altid grineren! Eller nej, det er lidt løgn – nogle gange er det også bare hyggeligt, spændende eller lærerigt. Jeg er i hvert fald virkelig glad for de samtaler – både de korte og de lange.

Mine samtaler med mor-politiet kan du finde her … de er knap så fede.

De giver mig også en rigtig fin indsigt i, hvem de mennesker jeg taler med, tror jeg er – og hvem de tror, at jeg har været tidligere. For lidt af præmissen for en blog er nu engang, at man skriver om de ting, der fylder i ens liv netop nu – og for mit vedkommende har det i hvert fald betydet, at jeg ikke har snakket så frygteligt meget om fortiden. “Fortiden” er sådan en sort ord, der altid får det til at lyde som om, at man har kvast fugle-unger med sine bare næver og grint undervejs, men jeg har ikke et bud på et ord, der betyder det samme med uden de alvorlige konnotationer.

Nå, men i går skrev en pige og spurgte mig omkring alt muligt omkring at blive mor, og et eller andet sted undervejs i vores samtale får hun antydet på en i øvrigt virkelig pæn måde, at hun går ud fra, at jeg tidligere har prøvet en eller anden form for stoffer – og det overraskede mig sgu. For det betyder jo, at det kan man åbenbart forestille sig er tilfældet, hvis man kun kender mig fra Instagram. Og det her skal altså ingenlunde opfattes som en klagesang over, at folk på internettet opfatter mig forkert – for hvis det er tilfældet, så er det jo altså min fejl, for det er jo mig, der fremstiller mig selv. Det er simpelthen bare forundring over, at jeg kan blive opfattet som en, der kunne finde på at prøve den slags. Jeg tør godt sige, at alle der kender mig i den virkelige verden ved, at jeg aldrig har rørt nogen former for stoffer og at det aldrig nogensinde kommer til at ske. Men det kan jeg naturligvis ikke forvente, at I ved, når jeg aldrig har skrevet om det.

Så her kommer det; jeg har aldrig taget stoffer, jeg har aldrig røget hash og jeg har heller ikke været tæt på. Jeg er 90 procent sikker på, at jeg i løbet af det her indlæg kommer til at bruge helt forkert stof-terminologier – i kender typen, der siger “taget hash”, ja det’ mig. Jeg ved ikke en hujende fis om den slags og jeg har aldrig sat mig ind i noget i den dur. Tværtom har jeg i ny og næ fundet mig selv til en fest, hvor jeg enten direkte kunne se eller kunne fornemme, at der foregik nogle lyssky aktiviteter i den genre – og så forsvandt jeg indenfor det næste kvarters tid. Jeg gad det simpelthen ikke. Jeg har som ung flere gange ringet til mine forældre og bedt dem hente mig under påskud af, at det ikke var sjovt eller at jeg havde hovedpine – i virkeligheden gad jeg bare ikke glo på, at folk var på stoffer. Og det gider jeg stadig ikke.   

Min erfaring har været, at det har været de seje typer, der har taget stoffer. Og inden dette lyder som en anprisning af det pis, så er det i virkeligheden det stik modsatte. At de seje sejlede rundt i den slags fis og fidus var da den absolut eneste grund til, at jeg intet havde imod ikke at tilhøre den populære inderkreds. Det var da den tydeligste indikation på, at der nok var skidekoldt på toppen og at jeg var bedre tjent ved at observere dem fra behørlig afstand.

Jeg tror desuden ikke, at jeg har sådan et ansigt, der siger “tilbyd mig stoffer”, for jeg er vitterligt aldrig blevet tilbudt en skid. Og det er altså ikke fordi jeg ikke har befundet mig i sammenhænge, hvor det kunne ske – de er sgu bare ligesom gået udenom mig. Jeg er aldrig blevet tilbudt et hvæs af en joint eller en eller anden spændende pille, men det kan også være det samme, for jeg havde aldrig sagt ja. Jeg er pissebange for det! Jeg er simpelthen så glad for mine indre organer som de er, så jeg har ingen videre interesse i at gamble for meget med dem. Nå ja, så var det måske bedre også at skære champagne og kød ud mit liv og begynde at løbe nogle flere ture – men konsekvenserne ved det synes i mit hoved nooooget mere ubetydelige end stoffer. Jeg aner som bekendt ikke en skid om det, så oplys mig endelig – men jeg har set 16årige rive sig en hash-psykose i hus og det er æk’ noget, som jeg tænker at skulle risikere.

Og så hører jeg, at stadig flere unge åbenbart hugger alle mulige og umulige former for euforiserende stoffer i sig – altså ganske uanfægtet af, at de jo alle sammen er væsentligt klogere end jeg var som ung. Kæft, hvor er det vildt. Tænk at de tør. Tænk at de ikke synes, at det er pissepinligt! For jeg synes satme, at det er pinligt, når jeg hører om unge såvel som voksne mennesker, der tilsyneladende ikke synes, at denne verden med næsten 200 forskellige lande, over 2 millioner forskellige dyrearter, 7,6 milliarder mennesker og et mere eller mindre uendeligt univers ikke er nok for dem – i stedet skal de snyde deres hjerne til at opfatte alt det fantastiske helt anderledes. Jeg forstår det ikke. Jeg er godt klar over, at der findes masser ulykkelige skæbner, og de skal på ingen måde udskældes – men jeg har sgu set masser raske og glade unge mennesker hygge sig med det skidt og jeg forstår det ikke. De er slet ikke flove over det.

Nogle af dem er de samme, der ikke kunne drømme om at købe et halvt kilo hakket oksekød nede i supermarkedet af ren klima-shame og frygt for, hvad folk tænker om dem – så de virker til at have en rimelig veludviklet flair for, hvad man kan blive dømt på. Men de kan sgu godt nakke pulveriseret kemi op i snottuden uden at blive flove. Det giver dæleme ikke mening i mit lille hoved.

Jeg kan ikke hundrede procent svare på, hvorfor det kom til at handle om et halvt kilo hakket oksekød – men summa summarum er, at jeg aldrig har taget stoffer og jeg håber inderligt, at Inge kommer til at finde stoffer væsentligt mere pinlige end en portion spaghetti bolognese.

Du kan også læse om, hvorfor det er hårdt at være Arne. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vanvittige hverdagssituationer