Ny baby-øse til Homie

Opskrift: Siciliansk one pot pasta

Jeg smed et billede af vores sicilianske one pot pasta på Instagram den anden dag, og den ville nogle af jer sgu gerne have opskriften på. Og selvom det føles medium mærkeligt at nedskrive en opskrift, når jeg aldrig selv har fulgt én, så får I den sgu alligevel. 

Jeg laver absolut alt mad på slump. Og selv hvis jeg virkelig sætter mig for at følge en opskrift, så ender det altid med at jeg tilføjer et eller andet, eller bruger en anden metode. Det er mit galopperende storhedsvanvid, der spiller mig er puds, og får mg til at tro, at jeg kan finde på noget bedre end store kokke. Det kan jeg iøvrigt ofte æk’. Nå, men selve pointen med one pot pasta er jo, at det er freaking nemt og mofo hurtigt at lave. Og hvis man ikke har løg – så har man måske forårsløg, og så smider man da bare det i sin one pot pasta i stedet! One pot pasta kan laves i en milliard variationer, men her kommer den version, som vi lavede den anden dag, og som jeg har valgt at kalde siciliansk one pot pasta – fordi vi er på Sicilien og jeg har brugt nogle klassiske råvarer herfra. 

 

Denne portion giver ma’ til minimum 4 personer. 

Et stort glas med tomatsauce (måske 70 cl)  man kan også bruge hakkede tomater i stedet 

6 dl vand 

1,5 buillion-terning 

2 løg (jeg brugte ét mofo stort siciliansk løg)

2 fed hvidløg 

6 revede gulerødder 

Et glas med sorte oliven uden sten 

20 basilikumblade 

10 store cherrytomater skåret i halve 

100 gram stærk chorizo skåret i skiver 

Chili-pasta (jeg brugte noget siciliansk chili-pesto, men en sambal oelek eller lignende er også super) 

Lidt sort peber 

2 spsk parmesan

500 gram spaghetti 

Det hele smides i en stor gryde – husk at tage et billede, Instagram elsker det. Og så koges det i 15 minutter – eller til spaghettien er al dente (hov, det var godt nok italiensk skrevet, hva’?) 

Hvis der undervejs mangler væde til retten, så hælder du bare lidt mere vand i – eller fløde, hvis du er et lille fløde-svin ligesom mig. 

Når retten er færdig, serverer du den lige med et bjerg parmesan på toppen! Det er den eneste del af retten, der ikke er til diskusssion.

Kærlig hilsen Oste-Else

Fik du iøvrigt nogensinde set opskriften på verdens mest svampede og uhyrligt lette chokolade-kage? 

Hvis du er træt af mit mad-show, så er der også en beretning om mit vanvittige ordinære mor-liv. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Jeg er ny i gamet, så efterlad endelig kritik - så gør jeg det bedre næste gang.

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny baby-øse til Homie