Mærkelige ting, som jeg synes er sexet

Politik, sæd, kærlighed og et LOL-barometer

Reklame for Nordisk Film

I tirsdags var jeg inde at se filmen “Long shot”, der har premiere i dag. Fordi jeg skulle se den før tid havde Nordisk Film åbnet deres lille biograf med plads til 50 mennesker – og der skulle jeg så sidde og se en grineren film. Alene.

Men det ville sagsusme være kedeligt at se en lolleren film helt mutters – og alting bliver som bekendt bare bedre, når man deler det med nogen – undtagen skumbananer, de skal ikke deles. I hvert fald så fik jeg lov til at hive 10 venner med derind! Og selvom vi kun var 11 mennesker samlet i salen (jeg klarede helt selv matematikken omkring 1 + 10), så larmede det ligeså meget som en fuld sal. Det skyldtes helt sikkert delvist, at mange af mine venner er lige så højrøstede som jeg selv, men også at filmen var freaking grineren og bare indbød til at lade sig glide helt tilbage i sædet af grin. Det var en pisse-hyggelig aften og jeg sætter bare virkelig pris på, når Arne og jeg i ny og næ kan liste af sted og se en film i hverdagene. Og denne gang valgte vi den rigtige film. 

Jeg vil forsøge mig med en lille anmeldelse nedenfor – akkompagneret af mit nyopfundne LOL-barometer, der ikke blot er skabt med det formål at vise, hvor grineren en film er – men også hvorfor den er grineren og i hvilken ende af de forskellige skalaer, jeg mener, at humoren befinder sig.

Men lad os sgu da lige starte med en lille trailer – seriølle, se den lige.

Charlotte Field (Charlize Theron) er den elegante, uhyre arbejdsomme og evigt smukke amerikanske udenrigsminister, som arbejder under en åndsfraværende præsident, der udelukkende er landet i embedet på grund af sin glorværdige TV-karriere – hov, hvor har man hørt den historie før? Charlotte har været politisk aktiv siden barnsben, men hvor hendes kandidatur som elevrådsformand i high school var præget af ren idealisme er principperne langsomt gledet ud af hænderne på hende siden da, og erstattet med spin og kompromiser. Hendes mål er dog uændret – hun aspirerer til at blive præsident, også selvom det kræver at stryge TV-præsidenten med hårene og give afkald på nogle af idealerne. Præsidenten vælger ikke at stille op igen efter sin første valgperiode, og Charlotte giver sig i kast med den helt store valgkamp. Fred Flarsky (Seth Rogen) er journalisten, der er rig på idealer og fattig på omtrent alt andet. Han jagter blandt andet historier om nynazister og miljøskandaler og han vil hellere være arbejdsløs end at arbejde for en stor, styg mediekoncern – det bliver da også nødvendigt, da en medie-mogul opkøber tidsskriftet, hvor han arbejder. Hans rige ven tager ham med til en formel og fornem fest for at få ham til at glemme sin fyring og her dukker Fred op i sin vanlige turkise bomber-jacket og sin slidte kasket, mens resten af festen er stadset helt op. På trods af et mindre flugtforsøg kommer han i samtale med udenrigsministeren, da de har en fælles fortid. Aftenen byder derefter for Freds vedkommende på et ophedet skænderi med førnævnte mediemogul og et større stunt ned af en trappe. Udenrigsministeren får øjnene op for den idealistiske, småkvabsede mand, med den skarpe tunge og den endnu skarpere pen – og inden han ved af det er han ved at skrive taler for en aspirerende præsident.

Charlotte og Fred er på de fleste områder diametrale modsætninger, men Fred får alligevel tilbagekaldt nogle mere aktivistiske tanker hos den ellers gennem-spinnede præsidentkandidat og hendes planlagte liv bliver pludselig vendt på hovedet. Det er et uhyre “Long shot” at præsidentkandidaten og den småkiksede journalist skal finde sammen, men så længe verdesnhavene mestendels udgøres af plastic og idioter bliver præsidenter, så kan alt jo som bekendt ske. Den slags overscoringer ser man dog sjældent. Min erfaring er, at man normalvis overscorer på nogle punkter og underscorer på andre. Eksempelvis har Arne væsentligt flere penge end mig – med mindre man tæller tøj, sko og tasker som en del af formuen altså. Da vi mødtes havde han fast arbejde, hvor i mod jeg var studerende og ikke anede, hvor mit liv skulle bære hen af – den vandt han. Til gengæld så er jeg yngre – det er et plus til min side. Jeg har tydeligt scoret over på personlighed, fordi jeg selv er et væsentligt mindre rart menneske end Arne. Til gengæld er jeg sjovere – omend Arne mener, at jeg mest er “pige-sjov”. Klager omkring den sexistiske udmelding kan I bare sende direkte til Arne. Nå, nok om hvor heldig Arne er. 

Hvis mig lige lidt mere om filmen …

Det er edderbrandsparkeme en sjov film. Det er en klassisk romantisk komedie spicet op med Seth Rogen-humor, der bare mofo fungerer. Der er bare noget pragtfuldt over at se den slags udspille sig i en fornem, politisk setting, hvor man godt ved, at den er dybt upassende. Filmen har nogle fremragende politiske dybdelag, samtidig med, at pedalen er jokket helt i bund på politiker-på-stoffer, eksplicit seksuelt materiale og dertilhørende sprog og så er der sgu også en omgang sæd-i-hår-humor, der ikke er set lige siden Vild med Mary. Og det er perfekt.

Og så sker der sgu undervejs noget lidt fjollet. Bliver Seth Rogen lidt sexet undervejs? Uden overhovedet at ændre udseende eller personlighed i øvrigt. Ja, jeg kan ikke forklare det, men det sker sgu. I hvert fald for mig. Seth Rogen og Charlize Therons kemi er virkelig uventet god og deres interne forhold er troværdigt og værd at glo på.

Det er en pragtfuld kærlighedshistorie, der har træk fra Pretty Woman – altså hvis Julia Roberts havde sæd i sit fuldskæg og Richard Geere gerne ville kvæles lidt i sengen. Det lyder voldsomt, men det serveres skidegodt og det bliver på intet tidspunkt overflødigt eller tåkrummende.

Som LOL-barometeret ovenfor forsøger at tydeliggøre, så er der dæleme meget LOL i Long Shot. Humoren er mere syd for navlen end den er klog, men vi bevæger os dog i et politisk miljø og der er mere end et par stikpiller og politisk satire, der kunne være sendt med brev direkte til Det Hvide Hus. Du slipper for onkel-humor og selvom det er en romantisk komedie, så indeholder den også flere action-elementer, der får os ud på sædekanten – inden vi hurtigt derefter igen glider tilbage i sæderne af grin.

Jeg vil virkelig anbefale jer at tage ind og se Long Shot i biografen. Det er helt klart en film, der kan ses med både mødregruppen og din partner – og du vil ikke fortryde det, hvis du mener at have humor, der bevæger sig i samme retning som min. Med mindre du som mig får lidt ondt i kæberne, når du griner for meget, så kan det godt være, at du fortryder det en lille smule. Se, hvor filmen vises nær dig.

Genre: Romantisk komedie
Premiere: 2 maj 2019
Instruktør: Dan Sterling, Liz Hannah
Skrevet af: Jonathan Levine 

Fik du læst om de lidt freaky ting, som jeg synes er sexet?

1 kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mærkelige ting, som jeg synes er sexet