Om at starte på arbejde efter barsel

Sådan går det med Homies søvn

Homie er 8 måneder nu, og jeg har erfaret, at når man er baby-ejer, så er der én bestemt ting, der fylder særligt meget – og det er søvnen. Det er også det spørgsmål som jeg aller oftest får omkring Homie – “hvordan fa’n går det med søvnen?” Jeg går ud fra, at det er fordi der sidder piss’-mange andre mødre derude og er mere eller mindre desperate efter gode nyheder omkring søvn. Hvis man ikke får sin søvn i en længere periode, så bliver hverdagen sgu bare lidt noget pis. Det er hårdt altid at være træt, og ikke bare kunne tage en dag, hvor man får sovet igennem. 

Inden jeg fik en baby var jeg ret sikker på, at jeg var sådan en, der ikke behøvede særligt meget søvn. Det viser sig dog, at der er en grænse for galskaben. Inge sov elendigt de første fjorten dage af sit liv, hvor vi i forvejen famlede hovedløst rundt i forælderskabet. Så introducerede vi liggende amning og verden blev igen et pragtfuldt sted med fuglefløjt og regnbuer på himmelen. Hun begyndte at sove længere og længere stræk om natten, og vi var oppe på hele 9 timer i streg! Så blev hun så fire måneder gammel, og bedst som vi gik og smågrinede af alle dem der, der ikke kunne få deres barn til at sove, så faldt hele pisset fra hinanden. Hun begyndte at sove én time, så vågnede hun og ville kun falde i søvn igen, hvis jeg ammede hende. Det var følelsen af, at vi havde stablet en domino-bane op i hele spisestuen, og så kom en eller anden klaphat til at vade ind i midten af lortet så banen dejsede om til begge sider, mens vi stod og så til uden at kunne gøre en mofo skid. 

Så siden Homie var 4 måneder har hun altså sovet piss’-dårligt. Der har været meget korte perioder, hvor det er gået lidt bedre, men hver gang er vi på et tidspunkt røget tilbage til lortede 6-7 opvågninger hver nat – og med en tur i mælkebaren hver eneste gang. En sjælden gang i mellem kan lidt white noise med lyden fra en freaking irriterende tørretumbler tage en opvågning i opløbet, men det lykkes aldrig for os at vugge hende i søvn eller give sut eller flaske eller lignende. Hun havde en kort periode, hvor hun tog sutten – og så begyndte hun bare at lukke munden komplet i, når den nærmede sig hendes mund. Vi kæmper videre omkring sut og flaske – men det er ikke med bragende succes indtil videre. Der skal sgu en mælke-melon til, og det er derfor mig der står for alt hvad der angår putning, opvågninger og alt det pis midt i mellem. 

Derudover så har vi forsøgt os med at smide hende på eget værelse, fra hun var syv måneder – men eftersom der er tale om et halvt dusin opvågninger hver nat, så falder jeg altid om nede hos hende, og orker ikke at hoppe ovenpå igen for at blive vækket igen 45 minutter senere. Homie og jeg sover som oftest i hver vores seng, fordi hun ellers ikke er bleg for selv at pakke mælkekartonerne ud, mens jeg sover intetanende, men det sker ofte, at jeg drøner om at træthed mens hun spiser, og så vågner jeg 2 timer senere ved at hun stadig/igen er i gang i all you can eat-buffeten. 

Om dagen sover hun generelt pragtfuldt – og det er måske i virkeligheden ikke så mærkeligt, når hun nu er til rave-party det meste af natten. Hendes formiddagslur er cirka 1,5-2 timer og hendes eftermiddagslur er gerne 1-2 timer – begge ofte afbrudt af en rulletur med baby-øsen. Vi tager hende op senest 16.15 fra den sidste lur, og så er hun helt ødelagt, når vi nærmer os 19.30 og det er sovetid igen. 

Hun spiser masser i løbet af dagen, havregrød til morgenmad, formiddags-frugt, en rundtom rugbrød til frokost, eftermiddagssnack med baby-pandekage og lidt frugt og så et stort aftensmåltid med hvad end vi får den dag. Vi har forsøgt os med aftengrød, men hun er både for lidt sulten og for træt på det tidspunkt. Hun spiser alt hvad der bliver serveret for hende, og trods at hun ikke har en eneste tand i sin mund, så gumler hun lystigt både rugbrødsmad og voksen-aftensmad med sine små gummer. Jeg tror derfor bestemt ikke, at hun er sulten om natten, jeg tror ganske simpelt, at det er en trygheds- og hygge-fidus. Og bevares, jeg synes jo også at det er skidehyggeligt, men på et eller andet tidspunkt kunne det nok være fedt med noget sammenhængende søvn, især når jeg skal starte på arbejde igen om snart. 

Jeg kan læse i alle de kloge baby-bøger og på Hestenet.dk, at hun som 8 måneder gammel burde kunne nøjes med en enkelt natamning – og så er der jo lidt langt op til de 6-7 stykker, som vi har ild i. På den ene side har jeg lyst til at tage en kold tyrker med hende, og på den anden side har jeg lyst til bare at give hende en masse dejlig mælk om natten – for det går tilsyneladende ikke synderligt udover hendes appetit i løbet af dagen. Og jeg har ladet mig fortælle, at flere er lykkedes med bare at amme løs om natten, og så efterhånden blev det droslet ned helt af sig selv, uden at man blev nødt til at nægte sit barn mad. Jeg ved hvor sur jeg selv bliver, hvis jeg ikke får lov at få stillet mit lækkersult, og jeg tænker at Inge har det på samme måde. 

Hvad er din erfaring med dé dér nætter og natamningerne? Og endnu vigtigere – har du nogle gode råd til en baby-ejer i akut søvnunderskud? 

Hop også lige ind og læs om de ting, som jeg altid er villig til at diskutere! 

31 kommentarer

  • Katrine

    Mande og jeg rykkede ud ag soveværelset. Ved opvågninger fik han tilbudt vand og nussen, kram, kys og vuggen! 2 nætter (som var hårde, bevares!) men så var det ovre. Nu vågner han maks 1 gang og skal have et nys og en sut 👆🏼❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hos os virkede det at jeg rykkede ud af soveværelset da han var 9 mdr, og han blev tilbudt vand og kram af sin far. Det tog tre nætter så var vi færdige med at amme om natten, og det var egentlig uden så meget gråd som jeg havde troet, de tilpasser sig hurtigt! Hmm, jeg er helt med på at det er en rigtig træls følelse at nægte dit barn mad, men omvendt er det en ret dårlig vane I er kommet ind i, og det bedste for jeres begges søvn er måske at stoppe 😏 men det kræver at du sover i et rum så langt væk som muligt og med store ørepropper i, for ellers kan man ikke holde sig fra at komme med “løsningen” :/ far og barn har helt styr på det (og nætterne bliver meget mere ligeligt fordelt derefter)!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Mit råd er helt klart at få det tjekket hos en ørelæge ASAP (ikke hos praktiserende læge – de har ikke det rigtige udstyr). Lyder som om hun har væske på ørerne. Din historie lyder meget lig vores, og vi fandt altså ud af, at de mange opvågninger om natten (sov også fint om dagen) skyldes massiv væske på ørerne. Pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg ammede min datter nonstop om natten også til hun var omkring 8 måneder gammel. Der måtte jeg kaste håndklædet i ringen af bar udmattelse (7-10 amninger hver nat) og faderen tog fat i afvænningen fra natamningen. Jeg havde ingen, ingen forestilling om det ville virke og var klar til en masse hårde nætter for os alle imens jeg gemte mig under dynen i vores 1 værelses lejlighed så banditten ikke kunne se ammefabrikken når hun vågnede. Første mat vågnede hun, fik vand af farmand, var lidt ked ag det men sov igen efter max 15 min. I alt tre opvågninger med samme resultat. Anden nat vågnede hun 1 gang, fik vand og sov efter 5 min. Det hele klaret af farmand. Og det var seriøst det! Jeg var i chok og følte mig seriøst helt snydt af den lille bandit der var ammet 7-10 gange hver nat i månedsvis. Da natamningen røg sov hun helt igennem fra 19-06 hver eneste nat fra starten af. Lidt kortere dagslure, men ikke meget. Jeg er gravid med nr 2 og er han ligeså meget en bandit så anvendes samme metode igen fra ca 8 måneder af! Alle blev bare gladere, og mere i balance herhjemme af at få sammenhængende søvn – også min datter!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karla

    Prøv at google 4 month sleep regression og se, om du kan genkende noget derfra ift. Inges søvnmønster 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Min søn på 11mdr stoppede helt af sig selv for ca 1mdr siden. Han har ligesom Inge været i mælkebaren et utal af gange hver nat. Han skulle prøve at sove ved sin mormor (fordi vi snart skal til
    Bryllup og vi derfor skulle se hvordan han tog det). Her sov han for første gang igennem. Natten efter kom han på eget værelse. Og sov igennem igen. Jeg ammede inden sengetid. Men produktionen gik hurtigt ned og 14 dage senere gad han ikke det pjat længere.
    Så fra at amme 100+ til ingenting gik der ca 14 dage. Han valgte selv og blev ikke tvunget. Så pludselig kan det altså vende 180grader 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Det lyder fuldstændig som min datter, der i dag er næsten 2,5! Fra hun var 6-10 måneder fik jeg ikke mere end max 1,5 time søvn i streg om natten fordi hun kun ville falde i søvn ved brystet igen (hun har aldrig taget sut eller flaske) og jeg var for træt til at nægte hende det. Før det sov hun ellers fantastisk om natten. Jeg prøvede ALT (både aftengråd, mere amning i dagstimerne osv) men intet virkede indtil jeg tog mig sammen og nægtede hende brystet. Jeg ammede hende inden puttetid og som sædvanligt vågnede hun 1,5 time efter. Jeg vidste hun var mæt, og trods skrig og skrål i (sølle) 30 min gik hun kold igen mens jeg vuggede hende i mine arme. Den nat sov hun igennem for første gang !! Siden da var der intet problem og jeg var kun oppe en enkelt (eller to) gang om natten. Så det er min erfaring – min datter skulle bare lige finde ud af at mælkebaren ikke havde ubegrænset åben 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Meral

    Nu er min lille bandit kun knap 5 måneder gammel, men vi har også kæmpet med rigtig mange tryghedsamninger i løbet af natten. Jeg fik et råd om at tage ham til kranio sakral terapi. Efter første gang gik det endnu værre, men efter 2 behandling har vi nu nætter, hvor han vågner 2-3 gange og vil spise. Mega lækkert! Måske er det en løsning for jer også. 😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg mener at have læst (hos netsundhedsplejersken, ikke hestenettet!), at de mange amninger om natten kan skyldes, at barnet ikke får sit væskebehov stillet i løbet af dagen. Nu hvor Inge spiser meget alm. mad, drikker hun jo selvsagt ikke de samme mængder væske, som da hun udelukkende fik mælk. For mig lyder det logisk, men det kan jo selvfølgelig være svært at regulere… 😏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Margrethe

    Her er det meget sjældent at han er vågen flere gange om natten. Som regel er det 2-3 gange, men lige for tiden sover han 7 timer i streg, og er vågen en gang. Han bliver 6 måneder imorgen. Vi har så nogle aftner, hvor han er så træt, at han bliver hysterisk og græder i en time. Min kæreste går rundt med ham på armen indtil han falder om af træthed, og så bliver han lagt i sin seng 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mor til 3 drenge

    Jeg har avlet 3 drenge, som hver især har budt os nogle tarvelige søvnmønstre i deres første leveår og lidt til – og alle på hver deres måde. Yngste eksempel er mest frisk i erindringen, og det er egentlig ikke et super konstruktivt eksempel, men here goes: Mindstemanden er den af de 3, som har været klart mest og længst begejstret for mine madkasser – til trods for at hans to brødre havde hærget dem godt og grundigt før ham. Hans søvnmønster lignede meget det, du beskriver, den unge Inge er i. Og ligesom hende var han fløjtende ligeglad med sit, flaske og andet gøgl, som skulle have beroligende effekt på babyer. Det var kun ddn friske fløde fra fad, der duede – i hvert fald om natten. Den blev med tiden en flad omgang, da han kun gad drikke vand af en kop om dagen til sine (ret store) måltider fast føde. Han insisterede dog altid på en tår mælk fra mig, inden han skulle sove – så produktionen gik automatisk nedad, og det var helt klart, at det kun var for hyggens skyld, at han ville se bryst(er) til sidst. Ikke desto mindre, så var det kun dem, der duede, når han vågnede sine faste 5 gange om natten i det, der føltes, som en uendelig lang periode – men selvom det ikke gav meget mælk til ham, så gav det søvn til mig, og det var det vigtigste. Så skete der jo det uundgåelige, at barnet fik tænder. En nat ville han have en hyggetår, men der var ikke så skide meget at komme efter, og så bed han mig så hårdt, at jeg skreg så resten af huset vågnede – selv hunden kom farende … Barnet blev så forskrækket over min reaktion, at han efter den nat ikke fandt mine bryster det mindste hyggeligt at hænge ud med længere. Han troede nok, jeg sov eller i det mindste sluttede, som jeg plejede. Men efter den episode var en kop vand på natbordet nok til at holde ham hydreret om natten, og hans søvn blev automatisk bedre, fordi han ikke havde noget, han gad vågne op til i tide og utide mere. Min pointe er, at det kommer helt af sig selv – jeg håber dog ikke, at du skal bides i brystet, inden det stopper 🙂 Nyd det så længe hun gider 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla Kristensen

    Her stoppede det af sig selv, da jeg startede på arbejde. Hun ville kun ammes 5 min om dagen og så kravlede hun videre (det var nok nærmere mig, der gerne ville blive ved). Hun brugte hverken sut, nusseklud eller lign. Dog fik hun flaske ved senge tid, da vi endelig fik hende til at tage den. Hun vågnede oftest mange gange om natten, når der kom tænder.
    Min og flere af mine veninders erfaring er, at det kommer helt af sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Acdragsted

    Min dreng sov aldrig godt de første 8 måneder, fra 4-6 måneder blev det være og være og han vågnede en gang i timen. Blev sendt på eget værelse, for det sagde alle og jeg sad hver time ved hans seng for st få ham til at sove videre af sig selv og havde en regel for mig selv at efter kl 2 måtte han komme med ind i seng (for der ku jeg ikke mere).
    Da han var 8 måneder stoppede vi med mad om natten, det ti tre aftner hvor han var vågen og ked den første nar i to timer, vågen to timer næste nat og vågen en time tredie nat. Han fik kys og kram og tilbudt vand, men ikke mælk og det var far der tog de tre nætter. Derefter sov han meget bedre, vågnede stadig nogle gange i løbet af natten, men slet ikke på samme måde og man ku lige pludselig gå ind på hans værelse når han var faldet i søvn uden st han vågnede af det. Fra han var et år har han stort set sovet igennem medmindre der har været tænder eller sygdom der drillede (nu er han tre).
    Den klassiske tre-dages-regel gælder med de fleste “kampe”.
    Hvad det var der gjorde st han sov så dårligt kan jeg stadig gå og tænke over🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kimmie

    Bare en tanke – har i fået tjekket om hun har væske på ørene? For så udlignet hun trykket med at drikke 🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Lad du hende bare amme! Sikker på du fortryder hvis du nægter hende det og tager en kold tyrker! Stod selv i tankerne om at stoppe med at amme men fortsatte og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, min datter valgte så selv ay stoppe fra den ene dag til den anden da hun var 12 måneder og jeg savner de stunder sammen med hende nu 🤨😊😊😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg blev gravid da min baby var 11 mdr, og besluttede mig derfor at natamningen måtte væk, og at en kold tyrker nok var den eneste vej. Det gik sygt meget nemmere end frygtet. Han græd lidt, bevares, men meget lidt inden han sov videre ved hver opvågning og 3. nat spurgte han ikke længere efter det, og vågner nu meget færre gange. Jeg aftenammer stadig 1 gang i døgnet, men ikke liggende i et mørkt rum, så han kan adskille det fra natamning. Held og lykke med hvad end du vælger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Det er bare benhårdt at sove så afbrudt, jeg kender det! Som alenemor til en dreng på 9 mdr er jeg stor tilhænger af den kendte WW-metode. Whatever Works. Det, der har virket og som stadig virker (dvs giver os begge mest mulig søvn) er amning, amning, amning. Jeg sover hver nat ved siden af min søn med brysterne fremme. Jeg er for længe siden holdt op med at tælle hvor ofte han vågner i løbet af natten, og jeg kigger ikke på uret. Jeg ammer bare og sover videre imens. Han ammes også i søvn hver aften. Han tager hverken sut eller flaske, og selvom jeg i ny og næ tænker, at det ville være skønt hvis han gjorde, er jeg for længst holdt op med at prøve ar “lære” ham det. Jeg har accepteret, at det er mine bryster og nærheden med mig der dur, og jeg ved, at det er for en begrænset periode.
    Og jeg nyder virkelig at sove med ham, og nyder hvor let det gør amningerne.
    Det jeg prøver at foreslå er, at I ser om I på nogen måde kan flytte fokus. Am om natten, tæl ikke opvågninger, sov sammen, drop flaske/sut projektet. Hvis det er noget der kan fungere for jer❤️ Og så giv dig selv et KÆMPE klap på skulderen – du har natammet i frickin 8 måneder! Det er SÅ sejt gået!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Nu er jeg normalt ikke typen, der deltager i den offentlige “debat”, men jeg har prøvet det samme med min datter for 2 år siden, så måske du kan bruge samme metode som vi gjorde herhjemme 🙂 fordelen er at det er Arne der skal træde på banen, da du jo lugter af mælk og garanteret vil give op og bare give Inge mælken fordi det er nemmest. Men her kommer min historie altså:
    Min datter begyndte hurtigt at sove igennem om natten som baby, men det vendte lige pludselig. Kan ikke huske hvor mange måneder hun var, men jeg ved at hun sov på eget værelse og fik mos/grød og ellers bare blev ammet (så måske 7-8 måneder gammel?). Hun begyndte pludselig at vågne op til 4 gange om natten i en længere periode. Men vi vidste jo at hun normalt kunne sove en hel nat uden mælk (fordi hun havde gjort det næsten hver nat siden hun blev født). Så min mand begyndte at gå ind til hende om natten og tilbyde hende et glas vand hvis hun var tørstig. Det kunne godt betyde gråd i 1-2 timer, men min mand var der hele tiden til at trøste hende og tilbyde vand. Det var nogle hårde nætter for os alle, men efter en lille uges tid med det, så stoppede hun helt med at vågne om natten . Der gik en uges tid med de gode nætter og så begyndte hun igen at kalde på mælk om natten, hvor min mand måtte ind til hende igen og tilbyde vand og trøst. Efter 2 nætter med det så begyndte hun at sove igennem og har stort set gjort det lige siden 😊
    Vi havde læst en artikel med metoden dengang, så kan ikke huske hvad det var for en, men den beskrev at præcis dette nok ville ske.
    Det kan virke hårdt, men hun var aldrig alene når hun var ked af det. Og det skal lige siges at vi altså har en utrolig glad og velfungerende pige på 2.5 år, som sover 11-13 timer i streg hver nat. Så det er få nætters bøvl for mange måneders/års god nattesøvn 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg var ude i fuldstændig samme scenarie – men efter tre måneder på job, skulle der bare ske noget ala stop amning nu – om jeg var klar…..njaeeeejj – nok ikke rigtig, men ihvertfald besluttede jeg at nu skulle vi til at sove. Min søn var på det tidspunkt 16 måneder. Min faster, som jeg vidste, kunne magte opgaven og ville være oppe hele natten, hvis det var det der var nødvendigt – og vigtigst af alt min tillid var 100% til at det skulle være hende. Min søn var blevet passet en del gange af hende, men kun i dagtimerne, så han var tryg ved både hende og at være hos dem. Nå men altså jeg tog med min mand på forretningsrejse til London med to overnatninger. Det sidste jeg gjorde inden lufthavnen, var at amme 😳) – og ved du hvad – min søn sov hele natten hos hende de to nætter – og da vi kom hjem, søgte han en enkelt gang efter mælk – og herefter har vi sovet. Han sov stadig i vores seng, men sov igennem – jeg var lykkelig 😊 Han har aldrig brugt sut, sutteflaske el sovebamse, det var en kold tyrker, men det virkede 👌

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nogle babyer er (meget) dårlige til at falde i søvn igen efter de små opvågninger, vi allesammen har. I stedet for at lægge sig om på den anden side og sove videre, vågner de op og har brug for hjælp til at falde i søvn igen. Det er ganske naturligt (og har været ret smart sådan evolutionært set) – men derfor kan man jo godt være ved at få lange patter både i bogstavelig og overført forstand. 🙂 (oh, I remember!)
    Jeg kan fra egen erfaring fortælle, at min babsoman af en søn gik fra at vågne maaaange gange hver nat til at sove hele natten, da vi stoppede amningen, da han var 11,5 måneder. Han kan dog stadig som fireårig have behov for hjælp/tryghed flere gange i løbet af natten. Amningerne, tror jeg derfor primært, har handlet om tryghed og en nem og tryg måde at blive lullet tilbage til søvnen på. Nogle vil hævde, at det er en dårlig vane, “dårlig søvnassociation” eller sådan noget. Jeg mener, det er en ganske naturlig måde for en baby at søge noget velkendt og trygt på. Selvom det er ufattelig hårdt for moren, mens det står på.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pavlina

      Herhjemme kæmper vi også. Dit blog indlæg beskriver meget godt en nat hos os. I øjeblikket læser jeg “sov igennem uden gråd”… Ikke fordi overskuddet er der, men fordi behovet for søvn er ret så stort. Forfatteren skriver blandt andet noget a la denne kommentar. Metoderne er nænsom og kærlige…
      God putningen😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pavlina

      Forresten, vi har prøvet, tybgdeposen (købt brugt, den er ret peberet ellers), baby/børnemeditationer af Emilie Jacobsen og i øjeblikket slyngevugge. Den er fantastisk at putte ham i. Den kan lejes indtil man er overbevist… 😅😏

      Og tak for en dejlig blog man kan relaterer 😀😆

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    Hej Julie
    Mega fan af din blog 😃👏🏻
    Min søn er nu 6 mdr og har førhen sovet latterligt dårligt, både dag og nat – fedt manner!
    Men det har virkelig hjulpet hos os, at han får så meget grød som muligt om dagen, og ca 19:30 får han aftengrød (fra Semper) og bliver kylet i seng. Det har givet en helt anden rytme hos os. Du har sikkert prøvet alt, men tænkte at jeg lige ville skrive det alligevel.
    Håber at det snart bliver bedre med Homies søvn! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Ring

    Hej Julie. Har du set ‘Natbjørnen Tjugga’? Mine børn sover heldigvis godt (7-9-13), men hvis de på er tidspunkt ikke gør, vil jeg klart prøve den/det. Har hørt så meget godt om den. Måske er forsøg værd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Det har været meget op og ned med antallet af natamninger, men jeg oplevede først at det dalede fra ca 6 til 3 ved 18 mdr. Jeg er lige stoppet, nu hvor hun er blevet 2 og jeg syntes simpelthen det var synd at gøre før jeg kunne forberede hende og forklare. Amning virker bare fænomenalt godt!
    Jeg stoppede det i øvrigt ‘selv’, da jeg syntes det var synd hun skulle undvære både mig og brysterne. Så kunne jeg trøste alligevel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg har fin erfaring med at fortsætte med natamning efter behov, også efter jobopstart da min datter var godt et år inklusiv 18 timers aften-nattevagter 🙂 Nogle nætter er pisse hårde og andre opdager jeg nærmest ikke at hun ammer mens jeg sover videre. Men der er jo alligevel ikke nogen garanti for bedre søvn med ammestop, så jeg vil ikke tage risikoen for at miste noget der nemt og hurtigt får hende videre i søvnen. Her efter jobopstart hvor vi er mere adskilt tænker jeg også det kan kompensere lidt for den nærhed og tryghed hun ikke altid kan få om dagen.
    På den anden side, så al respekt for at man må skære ned, hvis man ikke kan være i det længere ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vi stod i præcis samme situation. Jeg kunne slet ikke hænge sammen til sidst, så vi aftalte at stoppe amningen. Ella var 9 mdr. og vi blev enige om at det var ok. Far tog hende fredag og lørdag aften mens jeg sov i gæsteværelset. Søndag aften var jeg igen i soveværelset og alt var godt. Så for os virkede den kolde tyrker rigtig godt. Ella skulle bare ikke se mig i soveværelset så hun ikke forventede at jeg var der. Far fik hende til at sove på 10 min med flaske begge dage og hun har ikke søgt efter mælken siden. Hun sov igennem fra den weekend og sover nu i egen seng med 1-2 gange “opvågning” som afhjælpes med sutten som hun pludselig tog efter amningen stoppede også. Sender masser af kærlighed – det er så sindssygt hårdt med alle ee opvågninger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Begge mine sov igennem fra 6 md. Den yngste begyndte så pludselig at vågne igen, men der var ingen nåde, jeg sad med ham men ingen mad (2 timer 😮).
    Jeg hælder til at det skal stoppes.. fordi det bliver ben hårdt når du skal på job!!
    Vi frygter altid at stoppe med nat amning, brug af sut, den dag katten dør osv.. men oftest er det ovre på et par sage/nætter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christiane

    Har hørt at man skal tage en kold tyrker hvor farmand skal på banen. Mellem 1-5 og skal far op og trøste når hun vågner og evt. Give lidt vand og drikke. Dette varer et par dage og så skulle det gerne give lidt bedre nætter 😊 nogle siger også at de skal falde i søvn i forældrenes seng og kl 23 have en amning og så lægges i egen seng og så sove videre derfra 🤞🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Yes – min søn er 13 mdr, og jeg sidder sgu lidt med følelsen af at det er mit liv du beskriver, alt stemmer. 100%.
    Nu har han så fået tænder, hvilket betyder at hvis jeg efter måske 30 min forsøger at liste brystet ud da han alligvel selv sover ved det SÅ bider han til. Ja også hvis han oplever mangel på mælk, eller hvad h.. han kan finde på at blive sur over der midt om natten.
    Alfa omega.. vi overvejer kraftigt den kolde tyrker, men jeg kender også mig selv, og jeg indrømmer gerne at jeg (regner jeg selv med) er for svag til at gennemføre både en uge uden søvn, og se det søde menneske skrige med sine lungers fulde kraft natten lang.
    Nå, ville bare sige at vi er i samme båd, og føler mig sgu en smule snydt af det amning. Det skulle være såå nemt, det følers fanme ikke som det lette valg mange gør det til når man når her til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Hej. Jeg har ikke selv børn, men tjek lige den metode Lise Vandborg brugte til drosle ned på natamninger med Villy. Jeg kender flere, der har syntes, den har været effektiv. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at starte på arbejde efter barsel