Om at være familiens projektleder

Sådan gør du en travl mor glad

Ligesom omtrent alle andre mødre i verden, så har jeg sgu travlt. Jeg kan ku godt lide at have travlt, så man behøver ikke have pisse-ondt af mig, men nogle gange bliver det tydeligt, at der er for mange ting om ørerne på mig. Det udmønter sig eksempelvis i, at én eller anden minimal opgave føles fuldstændig uoverskuelig eller at jeg udskyder nogle af de ting, som jeg holder aller mest af – eksempelvis at se mine pragtfulde venner og veninder. Og det er sgu noget rod. For jeg omgiver mig med sådan nogle dejlige mennesker, at det er fjollet ikke at se dem så ofte, som det overhovedet kan lade sig gøre!

Men en stor del af mine venner og veninder har ikke børn. De er æk’ dumme, så de ved udmærket godt, at det er hårdt arbejde, men det er naturligvis lidt svært for dem at forestille sig hvilke specifikke parametre der udgør det hårde. Og når man af naturlige årsager ikke ved det, så kan det også være svært at vide, hvordan man hjælper til at få tingene til at glide lettere.

Mine venner og veninder har masser af se til, så det er bestemt ikke fordi jeg forventer, at deres fornemmeste opgave er at gøre mit liv mere tåleligt – men hvis de har et ønske om at hjælpe lidt til, når vi ses, som de virkelig ofte udtrykker, så har jeg sgu lige lavet det, som jeg selv synes er en ganske omnirelevant liste med ting, man kan tilbyde, der vil gøre en travl mor glad.

Den fungerer også fint som en lille huskeliste til Arne eller familie, der gerne vil lette lidt af arbejdsbyrden og ikke mindst opgave-tankerne, der konstant holder rave party i mit lille hoved.

Og hvis du nu sidder og tænker: “Mon dog, at du kan lave en liste med, hvad alle mødre ønsker!?” Så er du nok lige kløgtig nok til at læse med her. Det er jo i virkeligheden bare en liste over, hvad jeg ønsker mig – men det ville være en super dårlig rubrik. Så uden at give den kritik mere opmærksomhed, så springer jeg sgu ud i listen over ting, som du kan gøre, for at gøre en travl mor glad.

Ønsk dig noget fra apoteket

Hvis jeg skal til fødselsdag eller indflytterfest hos dig, så vil jeg naturligvis gerne give dig en gave, som du bliver helt lykkelig over – for jeg kan jo godt lide dig! Men hvis din ønskeliste udelukkende består af “service fra dén dér lille shop på strædet” og “vintage t-shirt, der noglegange kan fås i en af genbrugsbutikkerne på Nørrebro”, så bliver det et stort projekt for mig at få fat i en ordentligt gave til dig. Jeg kan ikke bare lige tage til den anden ende af København efter arbejde, for der skal jeg hente Inge. Så smid et par ønsker på din liste, det kan fås på Apoteket, i supermarkedet eller kan bestilles over nettet – for de 3 steder kommer jeg sgu næsten dagligt.

Skal vi være hos dig eller mig?

Mit hoved er ét stort, rodet white board med 80 opgaver med røde streger i mellem og tanker omkring hvilke valg jeg kan tage i løbet af en dag, der kan gøre, at de næste dage kommer til at glide lettere. Så hvis du er ligeglad med, hvor vi skal være, når vi skal ses eller om du skal komme til spisning kl. 17.30 eller kl. 19.00 – så spørg endelig, om jeg har en præference, for det har jeg fucking altid. Hvis Arne er hjemme til at passe Inge, så vil jeg normalvis gerne lidt ud og tænke på andet end mor-ting og hvis jeg er alene hjemme med Inge, så bliver det altid lidt af et nederenheds-nederlag at måtte svare på invitationen med “Årh, det lyder hyggeligt, men jeg er alene hjemme med Inge, så det kan jeg ikke.” Men så er der de der fucking undtagelser, der bekræfter reglen, for hvis vi nu er inde i en periode, hvor Inge sover elendigt, hvis jeg ikke er den, der putter hende eller hvis hun nægter at spise aftensmad med mindre jeg spiser samtidig – så gør jeg de ting. Og hvis vores aftale ikke er planlagt efter mit omskiftelige barn, så kan det sgu bare medføre et par øfferen dage efterfølgende. Jeg er helt klar over, at alle andre også har ting at tage hensyn til, så det er kun, hvis du alligevel selv er ligeglad med, hvordan vores aftale skal foregå.

Når hun slapper af, så lad hende slappe af

Det er ikke særlig tit, at jeg ligger ned, uden at jeg arbejder samtidig. Så hvis jeg endelig flader helt ud og glor på ligegyldig serie, som jeg har set 4 gange før, så lad være med at spørge ind til, hvordan det går med en specifik arbejdsopgave eller om jeg er kommet i gang med dét dér projekt – for det er jeg sgu sikkert ikke, og jeg tænker rigeligt over det i forvejen. Den slags spørgsmål er skidegode, mens vi drikker kaffe og jeg ikke kan arbejde samtidig, men hvis du minder mig om tingene, når jeg alligevel slapper af, så får jeg lyst til at rejse mig og gå i gang.

Skal jeg tage noget med, når jeg går ned?

Det mest pragtfulde spørgsmål i denne verden. For ja, det må du simpelthen så gerne! Vi har altid en skraldepose, der gerne må komme ud i skakten eller noget pap, der skal med ned i pap-containeren – og det er bare ikke ligeså let, når man har et barn på den ene arm og pusletasken i den anden. Så hvis du har hænderne fri og overskuddet til det, så er det en virkelig stor hjælp.

Kom forbi, når børnene er vågne

Der er altid åbent hus hos os, for vi fucking elsker gæster! Nogle gange er det naturligvis virkelig rart at have lidt tid alene med sin gæst, men ofte så er det virkelig også rart at have besøg, når ens barn er vågent. Både fordi de fleste forældre er ganske overdrevet stolte af deres afkom og virkelig gerne vil vise dem frem – men også fordi det virkelig er rart at have nogle spændende gæster på besøg til at underholde utålmodigt barn. Inge ved intet bedre end at have besøg, og hun opfører sig altid langt mere blidt, når der er andre hjemme end bare hendes kedelige forældre. Så summa summarum: kom forbi hele tiden og underhold vores barn.

Bær over med mig eller sig til

Det har været en navlebeskuende omgang selvmedlidenheds-fidus dét hér. Men sådan er jeg sgu lidt blevet til tider. Jeg forventer af dem, som jeg omgås, at de enten affinder sig med mine knap så flatterende sider, når jeg eksempelvis glemmer en aftale eller er åndsfraværende – eller endnu bedre; at de siger til mig, når jeg skal tage mig sammen. Fortæl mig, når jeg er nederen. Fortæl mig, når jeg har glemt at spørge ind til dit nye job eller om hvorvidt bilen gik gennem syn – for det er ikke i orden. Men jeg glemmer det og jeg skal have lidt hjælp til selvhjælp i ny og næ. Lad os være ærlige i vores venskab og lad os se kritikken som et middel til at undgå, at vores forhold løber ud i dét dér famøse sand, som alle taler om. Mit liv er rigtig vigtigt for mig hver dag – nogle gange skal jeg have lidt hjælp til at huske på, at dit liv også er meget vigtigt for mig.

Så trætte og travle mor, hvad ønsker du, at dine omgivelser hjælper dig med eller tager initiativ til?

Fik du læst gårsdagens indlæg? Det handler om, at være sådan én, der klarer alt …

1 kommentar

  • Sidsel

    Værdsætter så meget hvis nogle kommer med eller laver mad.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være familiens projektleder