Om at skulle flytte med en baby

Sådan har min smag ændret sig

Jeg beklager, at der i disse dage går lidt længere end normalt mellem blogindlæggene. Der sker simpelthen det, at jeg har freaking travlt. Jeg bruger mine dage på at passe en homie, og aftenerne bruger jeg så på at gennemtrawle internettet efter lejligheds-ting, som jeg kan købe i vildskab. Og nu er det ikke fordi jeg skal lades som om, at jeg ikke holder af at købe piss’-mange ting, men dét hér niveau af indkøb og planlægning er måske lige en tand for meget til selv dén hér ødsle skabning. Men nu flytter vi heldigvis snart ind, og så kommer der forhåbentligt lidt mere ro på alt. Men nu skal det hele jo ikke handle om min utilstrækkelighed, så uden nogen videre blid og lækker overgang til det egentlige emne;

Er I ikke også bare præcis de samme mennesker, som I var inden der kom børn til? Jo jo, også mig. Nærmest. Eller det vil sige, måske er der lige en lille smule, der har ændret sig. Eller måske er det mere sådan bare på alle punkter, at jeg har forandret mig. Her kommer i hvert fald en håndfuld områder, hvor min smag er det diametralt modsatte af hvad den var før jeg fik en baby. 

Vin
Jeg har altid været glad for vin. Altså siden jeg begyndte på den slags – iøvrigt væsentligt senere end de fleste andre. Og Arne og jeg har brugt mangen aften på at blive uvenner over diverse brætspil og hælde rødvin ned i dunkene. Men efter min graviditet og den lange (og til dels stadig igangværende) amme-periode, så kan jeg simpelthen ikke længere lide rødvin. Jeg kan naturligvis sagtens drikke det, hvis det absolut skal være – men jeg vil hellere være fri. Hvidvin er jeg dog heldigvis stadig mere end almindeligt glad ved. Puha.

Bukser
Jeg har tidligere ikke kunnet lide at gå i bukser, jeg syntes at mine lår så store ud i dem og at de klædte alle andre væsentligt bedre end mig. Jeg har derfor i de sidste måske 15 år været en udpræget kjole-og-nederdel-pige. Bevares, jeg har stadig indkøbt et hav af bukser i håb om, at jeg ville komme til at bruge dem – men ak, de fik alle lov at ligge uberørte i skabet. Men efter jeg blev nogens mor har jeg stort set kun gået i bukser. Det er både smartere end kjole, når man ammer, og så føles det pludselig mere behageligt end i gamle dage. Og selvom mine lår er større end før, så synes jeg slet ikke længere, at de ser store ud i cowboy-drenge. Og det bringer mig elegant videre til næste punkt. 

Mit selvbillede 
For mit selvbillede har da virkelig ændret sig, siden jeg blev Homies mor. Før tænkte jeg ofte over, om noget tøj fik mig til at se tyk ud – om min hud var pæn nok og derudaf. Nu er jeg både tykkere og har væsentligt mere træt hud end før – og jeg skænker det æk’ en tanke. Dét med at bringe et lille liv ind i verden kan nu engang bare sætte mange ting i perspektiv. Og så er der naturligvis også den lille finte ved det, at jeg ikke har tid til at bekymre mig om den slags ting – selvom det da nok ville klæde mig i ny og næ. 

Farve-forskrækkelsen
Inden jeg blev Homies mor gik jeg ofte i butikker og så eksempelvis en lækker, rød kjole. Men uanset hvor lækker jeg syntes, at farven var, så hørte jeg altid mig selv sige “Har I dén hér i sort eller lysegrå?”, når jeg fandt en ekspedient. Men der er edderpetervælteme sket noget efter jeg blev mor, nu kan jeg ikke få nok af farver og mønstrer på mit kluns! Jeg kan ikke forklare hvorfor, men i hvert fald så er jeg blevet et væsentligt mere farverigt menneske efter Homie er kommet til verden. Og hvor er det i grunden heldigt – for der er sgu da intet, der kan tage fokus væk fra sorte rande som en ordentligt sweater i alle regnbuensfarver og et sæt lyserøde sneakers.  

Størrelse i underbukser 
Jeg vejer lidt mere end jeg gjorde før jeg blev gravid. Men bestemt ikke så meget mere som min underbukse-størrelse indikerer. Jeg kan simpelthen bare ikke længere holde ud at have stramt undertøj på, jeg gider det ikke. Så mit undertøj er i den kategori, der hedder “behageligt undertøj” – og så eksperimenterer jeg med at finde noget, der også er pænt. Men komfort er sgu det vigtigste for mig nu – så der er en del meget flotte og ubehagelige sæt undertøj i min skuffe, der ikke kommer til at se dagens lys det næste lange stykke tid. 

Fik du nogensinde læst om at jeg overvejer at lukke mælkebaren?

Eller hvad med mit seneste indlæg om at skulle flytte med en baby?

1 kommentar

  • Pudsigt – i flere år drak jeg hvidvin som var det vand, men ikke mere. Efter som 14 årig og ca. 10 år frem, at drikke 2 flasker Liebfraumilch 2-3 gange om ugen til fester, kan jeg simpelthen ikke drikke det mere. Max et enkelt glas, som en del af en vinmenu fx. Rødvin tilgengæld, det ryger ned i en lind strøm 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at skulle flytte med en baby