Hvorfor kunne jeg ikke være sådan en mor?

Sådan kommer vi videre, når vi har skændtes

Arne og jeg skændes aldrig … mere end et par gange om dagen. Okay, det var også løgn. Men max fire gange så i hvert fald! Vi skændes om stort og småt og er uenige i rigtig mange facetter af livet – og vi er ikke sådan nogle, der indgår for mange kompromiser eller bare affinder os med den andens mening og vurdering.

Du kan læse de ting, som vi skændes om lige her 

Arne ynder desuden at gøre opmærksom på omtrent ugenligt, at skænderierne skyldes, at jeg er helt absurd stædig! Og jeg er også stædig – men det er Arne dæleme også. Det ses alene i det faktum, at han holder hårdnakket fast i, at jeg skulle være stædig – og nægter at give sig en millimeter på, at han skulle besidde den samme side. Ja, nu ved jeg ikke, hvordan de ser på den slags i Nordjylland – men på Vestsjælland, hvor jeg kommer fra, der kalder vi det sgu stædighed.

Nå, men nogle gange er skænderierne og diskussionerne så små og ubetydelige, at vi let kommer videre. Andre gange er én af os (læs: mig) blevet så tilpas ked af det, sur eller vred over diskussionen, at jeg ikke rigtigt kan komme ud af den følelse, selv efter vi har talt ud og har aftalt at slippe lortet. Mit hoved siger til mig, at jeg skal komme videre og rive mig selv ud af fornemmelsen af, at vi ikke er helt gode endnu – men min krop kan slet ikke finde ud af det. Hvis Arne forsøger at nærme sig med et forsoningskys, så afslår jeg – ikke på en ond måde, men jeg fortæller, at jeg ikke lige helt er klar til at være fysiske og kærlige igen allerede. Og den følelse kan til tider sidde længe i mig. Jeg ville ønske, at jeg kunne hive mig selv op til at gå hen og snave ham i gulvet eller nappe ham i røven, men jeg kan bare slet ikke finde det i mig.

Løsningen på det er altid, at der skal komme et eller andet, der trumfer det – nogen der styrter på cykel ved siden af os, noget der blæser væk fra altanen, Inge der laver noget grineren eller bare et eller andet der får mig på andre tanker. Det hjælper virkelig også, hvis Arne kan få mig til at grine – men der er problemet så bare, at når jeg er i den følelse, så synes jeg jo naturligvis, at Arne er nul procent grineren, så det er svært for ham.

Her er der endnu flere ting, som vi skændes om 

Men en dag trådte min indre skakmester satme i aktion. Jeg var i den følelse af, at skænderiet var ovre, men jeg vidste ikke, hvordan mit humør skulle blive normalt igen og hvordan jeg skulle være ligeså glad for Arne som altid. Så jeg bad ham sgu om at kilde mig. Og så skal jeg dæleme love for, at jeg blev kildet. Og så blev jeg jo tvunget til at grine, og efter tre sekunder var det eneste jeg tænkte på at slippe væk fra kilde-maskinen. Det er meget svært for mig at være sur eller mut efter en kildetur, hvor man jo mere eller mindre bliver tvunget til at have det lolleren.

Så det er sgu blevet en ting herhjemme. Hvis jeg finder mig selv låst fast i nogle negative og ukonstruktive tanker, så får jeg sgu Arne til at kilde mig. Det dur naturligvis, når vi har skændtes – men det dur altså også til tusinde andre ting, hvor jeg er sur eller ked af det over noget, som jeg alligevel ikke kan gøre en skid ved. En dårlig dag på arbejdet, nogen der sagde noget til mig, som jeg tolkede som negativt eller skældud fra folk på internettet. En kildetur hjælper på hele posset!

Derudover så har det den fordel, at hvis det er mig, der har været klaphatten i skænderiet, så får Arne lov til at kilde mig – og en kildetur er jo i virkeligheden en kærlig form for tæv, så det er sgu også meget rart for ham lige at kanøfle mig fuldstændig.

Brug det, hvis du vil.

Løb lige ind og læs det her indlæg om de ting, der pisser mig mest af ved Arne for tiden. 

4 kommentarer

  • Isabelle

    Hahaha! Det gør vi også hjemme hos os! Jeg er glad for, at vi ikke er de eneste… For det virker jo 🤷‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Ahahahaha. Ej hvor er det funny at læse. Jeg er flad af grin.
    Hver gang vi har skændtes, får jeg altid kommentaren. “Skal vi ikke snakke sammen i 3 timer eller 3 dage nu?”
    Så kan jeg ligesom selv vælge hvor alvorligt, jeg synes skænderiet har været.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh ! Jeg kender den følelse ALT for godt ! Det kan være så svært at komme ud på den anden side efter sådan et dumt skænderi, og man vil egentlig virkelig gerne, men man sidder bare fast. Vi har en regel herhjemme om, at man ikke må gå uvenner i seng. Det har resulteret i op til flere nætter med flueknepning af skænderier, så vi kunne lægge det bag os, kysse godnat og putte os ind til hinanden – uden at det føltes underligt. Ja, stædigheden kender jeg også til 🙈🙋🏼‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    GE-NI-ALT !!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor kunne jeg ikke være sådan en mor?