15 ting, som homie ønsker sig

Situationer, hvor Homie synes, at jeg er en elendig mor

En mellemfornøjet homie

En mellemfornøjet homie

Homie er fem en halv uge gammel, og nu hun er sagsusme begyndt at sende små mere eller mindre bevidste smil afsted mod os. Og hold nu kæææft, hvor er det pissefedt, at hun ikke længere kun skuler olmt til mig og laver hønse-rumpe med munden, mens hun babber løs på sin mælke-cigar. Men selvom hun er begyndt at smile og være lidt mere mild i betrækket, så er der stadig en hel del ting, der kan pisse hende fuldstændig af. Jeg fornemmer allerede nu, at hun desværre ikke slægter sin fars lune og tålmodige gemyt på – så er der så kun mit iltre hygge-hysteri tilbage,  så det skal nok blive skægt. I de følgende helt almindelige dagligdags-situationer går hun i hvert fald fuldstændig bananas, knytter næverne og græder som om, at jeg har taget alt hvad hun elsker og holder af fra hende.

 

Når jeg vil give hende tøj på over hovedet. Alt det pæne babytøj skal freaking over hovedet – og hvis der er noget, som homie ikke bryder sig om, så er det netop det. Så efter at jeg har gjort hende fin i tøjet og hun har skreget sine lunger ud, så kan hun kigge ondt på mig i uendelige tider. Hvis hun ligner mig, så kommer hun dog tids nok til at være komplet villig til at lide for at have smertefulde men flotte sko på, og bukser der sidder perfekt – men kravler irriterende op i numsen.

 

Når hun skifter sin almindelige gråd ud med den vibrerende. Babyer græder – og det synes jeg egentligt hurtigt, at jeg vænnede mig til. Men homie har ligesom to slags gråd: 1) den helt almindelige, der ganske vist er irriterende i længden, men er til at overkomme, og 2) en vibrerende gråd, hvor hele hendes krop ryster og hendes stemme kammer over og tydeliggør, at hun er millimeter fra at blive mærket for livet. Gråd nummer 2 giver mig stadig lyst til at sætte mig ned og græde sammen med hende.

 

Når jeg fylder for meget mælk på hende. Homie elsker babserne – og de er ofte det eneste, der kan få hende til at falde til ro. Det gør så også, at når hun har en særlig urolig dag, så stikker jeg babserne i munden på hende et utal af gange i løbet af dagen. Og homie behøver ikke kæmpe videre for at få mælk ud af de overproducerende jader, så selvom hun bare vil ligge og hygge-sutte, så bliver der konstant sprayet mælk ned i hende. Og så kan det jo altså ske, at den lille krop på et tidspunkt ikke kan indeholde mere, og må gylpe det overskydende op. Og i de situationer kigger hun meget bebrejdende på både mig og yveret.

 

Når jeg forsøger at give hende sutten. Ja homie elsker babserne, og hun er godt klar over, når vi forsøger at spise hende af med en plastic-udgave – og det pis finder hun sig æk’ i. Vi er nået dertil, hvor det virker som om, at hun forstår ordet “sut” – så hvis vi taler om at øve sutten med hende, så går hun fuldstændig bananas allerede inden vi har fundet skidtet frem. Hvis I har gode råd til at få babyer til at tage sutten, så modtages de rimelig fucking gerne. Vi har prøvet med alverdens sutter, at smøre babsemælk på dem og at vippe dem op i ganen …

 

Når jeg vil lægge hende fra mig. Jeg bruger oceaner af tid på at sidde i sofaen med Inge liggende sovende på min mavse – og som oftest har jeg fået lagt både fjernbetjeningen og min telefon et andet sted, og på et eller andet tidspunkt så er jeg jo ved at have stirret hul i panden på hende. Men hvis jeg forsøger at rejse mig, række ud efter noget eller lægge hende til at sove for sig selv, så skal jeg sagsusme love jer for, at hun vågner op til dåd for fulde rabalder.

Godt at jeg har et ekstra sæt hænder placeret for enden af hvert ben ...

Godt at jeg har et ekstra sæt hænder placeret for enden af hvert ben …

 

Når jeg fjerner babsen, fordi hun er faldet i søvn ved den. Man kan tilsyneladende blive meget træt af at sidde i mælkebaren dagen lang. Så ofte slår homie en ordentligt bøvs, og så falder hun i søvn ved babsen med et skævt fuldemands-smil på. Men mine babser kan ikke være fremme uden at gennembløde hende i hendes eget drug, så jeg bliver jo nødt til at pakke dem sammen. Men når hun så vågner op og ser, at hun ikke længere ligger i babse-eventyrland, så bliver hun sgu pissed og opfører sig som om, at jeg nægter hende at få mad nogensinde igen. Så må jeg som en anden Lucky Luke trække bryst-seksløberen i en vældig fart, hvis ikke vi skal ramme den pragtfulde vibrerende gråd fra punkt nummer 2.

 

Du kan også læse de De ting, jeg først har forstået, efter jeg blev nogens mor og mine learnings om babyer. 

Fik du set de 6 sætninger, som folk skal stoppe med at sige til nybagte mødre? Eller Mine køb under 400 bobs?

Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie.

16 kommentarer

  • Nanna

    Puha, det lyder præcis som min datter 🙈 Vi øvede sut med hende i flere måneder. Idag er hun 8,5mdr og hun vil altså stadigvæk ikke have sutten. Tilgengæld stoppede hun dog selv amningen da hun var ca 7,5mdr og spiser nu det samme som vi selv gør i alle måltider ☺️ Det positive ved det er at vi så hverken skal vænne hende af med sut eller tommelfinger

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Ja altså jeg skal ikke lade som om jeg har opskriften på succes, for min dreng på 20 mdr bruger stadig ikke sut- kun babser. Men tænker jo egentlig det er sund fornuft fra de små’s side 😉 Anyways, vi fik af vide af en ekspedient i Ønskebørn at det var vigtigt ligesom at give hver enkelt sut god tid- op til 14 dage, før man går videre til den næste. Med forskellige former, materiale, smag og duft skal baby åbenbart lige vænne sig til den i stedet for hele tiden at få stukket noget nyt i munden. Vi havde størst succes med dem fra Bibs, altså de runde. Dem brugte de også på barselsafdelingen. Og så kan du måle hvor lang den skal være ved at stikke din lillefinger i munden på hende, vente til hun sutter og så se hvor langt der er til hendes læber. Vi skulle bruge en til 6 mdr da han var nyfødt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hey 🙂

    Tak for nogle super fede indlæg. Mht. sutterne; mine børn ville KUN bruge MAM. Alt andet blev spyttet ud. Så har I ikke prøvet dem, så er det måske det værd 🙂 Har hørt fra flere, at det er de eneste sutter deres børn ville have

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christinna

    Jeg vil klart anbefale at du prøver at få hende til at tage de runde sutter. Jeg fik at vide af kiropraktoren at de runde sutter er de bedste fordi de styrker sutteteknikken ved brystet og fordi baby skal svøbe tungen om sutten. Ved de flade sutter (som fx. mam) klemmer baby sutten mellem tingen og ganen, og det kan godt blive et problem ifht amning senere hen når baby skal have den fede mælk fordi ammeteknikken ikke er så effektiv og så får baby ikke tømt brystet ordentligt 😊 Min ældste søn (på 2,5) brugte mam, og min yngste på 7 mdr bruger en rund sut, og jeg kan godt mærke forskel ifht. amning

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnes

    Jeg har ingen børn, men en lillesøster der er 22 år yngre, så jeg synes altså det er hyggeligt at læse med. Den med tøj over hovedet mindede mig om den dag jeg lige ville give Andrea (det’ min søs) fint tøj på, i anledning af at jeg var hjemme, og den forpulede kjole sad fast på hendes tykke hoved. Den nåede lige ned under næsen og så var den stuck. Andrea skreg og jeg skreg af grin, mor kom rendende og grinede med. Jeg skulle nok have taget et billede, men det var alligevel ondt nok. Hun er en stakkels nummer 5, så heldigvis mere overbærende end nummer 1 formodentlig er

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah Mai

    Hej Julie. Tusind tak for dine virkelig sjove og ærlige skriverier. Som mor på barsel sætter jeg stor pris på dem! Jeg vil tilslutte mig MAM-koret ( Rema 1000 er leveringsdygtig)🙌🏼. Vi var også helt sikre på, at vores lille nye menneske ikke ville tage en sut, lige indtil SP foreslog at vi skulle prøve at putte ham med en sut og så lægge en stofble foran sut/ansigt, så bleen poppede sutten tilbage i munden på ham (altså naturligvis ikke så stramt pakket at han kvæles😏). Men det virkede med det samme! Med meget glade mor-nipples til følge, da de pludselig kunne holde meget mere fri😜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Prøv sutter fra MAM! Min dreng vil ikke have andre, og prøv evt en større sut, fx dem til 6 måneder 🙂 I forhold til at ligge homie fra dig når hun sover, har det været en stor hjælp for os at svøbe vores dreng inden ham falder i søvn, så kan vi nemmere ligge ham fra os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Sut skal øves, øves og attter øves. Min søn tog den først efter 3 måneders intensiv kamp, og der var en del gråd involveret! Heldigvis blev han gode venner med sutten fra ‘Avent’ og den fra 0-2 måneder. Den kan kun købes og i babybutikker. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Min datter er nu 21 måneder og jeg kan nikke genkende til alle dine situationer. Vores lærte aldrig at bruge sut – kun mors babs der virkede. Vi prøvede alle slags sutter og alverdens ting for at få hende til at tage den, men hun nægtede. Nu, 22 måneder senere kan hun godt nogle dage syntes det er hyggeligt at rende rundt med sutten (specielt hvis mælkebaren er lukkes) – hurra for langtidsamning og friamning 🙌🏾

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea Bruun

    Hej Julie! Lyder fuldstændig som det samme jeg gik igennem med min datter – alt for babse glad. 😅 dog gad hun heller ikke have bodies over hovedet, men vi fandt ud af at det skyldes hun havde noget som sad i klemme i nakken efter fødslen. Det fiksede fyssen og siden har der ikke været et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirsten

    Har en datter der er født en dag før din homie, og jeg vil bare sige TAK fordi du skriver- jeg kan nikke genkendende til det hele! Særligt den vibrerende gråd.. den får fuldstændig krammet på én, og jeg hoppede på tungen, hvis jeg ku og det fik hende til at stoppe, den er hjerteskærende! Og det der med at være låst under sovebaby, gad vide om det trods alt kan tælle som noget godt ift knibeøvelserne? (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea Bruun

    Hej Julie! Lyder fuldstændig som det samme jeg gik igennem med min datter – alt for babse glad. 😅 dog gad hun heller ikke have bodies over hovedet, men vi fandt ud af at det skyldes hun havde noget som sad i klemme i nakken efter fødslen. Det fiksede fyssen og siden har der ikke været et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea Bruun

    Hej Julie! Lyder fuldstændig som det samme jeg gik igennem med min datter – alt for babse glad. 😅 dog gad hun heller ikke have bodies over hovedet, men vi fandt ud af at det skyldes hun havde noget som sad i klemme i nakken efter fødslen. Det fiksede fyssen og siden har der ikke været et problem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nanna

      Jeg vil som Ea siger få tjekket hende hos en kiropraktor til babyer. Vores søn ville heller ikke have tøj over hovedet og det viste sig også, at han havde noget i nakken der sad fast. Efter én gang løsnede det op og så var det overstået.
      Mht. sut. Få din mor eller en god veninde til at give hende sutten. Hun forbinder dig med mad og vil derfor ikke tage den. Herhjemme fik min veninde min søn til at bruge sutten og det var guld værd. Held og lykke. Hun er skøn jeres lille prinsesse ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Det ved i sikkert godt, men prøv med maaange forskellige sutter – også dem i størrelsen over homie. Vores datter gad i hvert fald ikke de små, vi havde først held med det, da vi prøvede en i almindelig størrelse.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Prøve nogle forskellige sutter måske? Også bare blive ved 🙄🙈 Måske få lægen til at tjekke hendes tungebånd hvis det ikke blev tjekket på sygehuset 😊 det kan være en kamp! Nu ved jeg ikke om i bruger flaske men hvis du kan malke lidt ud som i kan give i flaske så kan hun “forhåbentlig” se at det ikke kun er dine bryster der duer 🙈😅 Og så er det måske også nemmere at få hende til at tage MME hvis det er jeres plan på sigt 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

15 ting, som homie ønsker sig