Facts om nyfødte, som jeg gerne ville have kendt til, da jeg skulle føde

Skældud af mor-politiet #2: At jeg kalder hende Homie

819f0852-2617-4a84-bfda-5e39feaf1b33

 

Så er det vist tid til nummer to i rækken af ting, som jeg har fået en del røg for både herinde og på Instagram – nemlig mit sprogbrug, og i særdeleshed at jeg kalder min baby for Homie. 

“Ej men det kan fremmede da vel være ligeglade med” – ja det skulle man tro, men næ nej, den slags forseelser kræver sgu da lige, at mor-politiet sender mig læserbrevs-lignende beskeder om, at jeg tilnærmelsesvis mishandler mit barn. 

Jeg får helt klart flest henvendelser fra folk, der godt kan lide det jeg skriver, og som synes at mit sprog er befriende – og endda at det er en smule skæg’, at jeg kalder Inge for Homie. Men så i ny og næ kommer der sgu lige en hidsig besked min vej. Og så kan man måske argumentere for, at man burde lade de få beskeder ligge og glemme dem ligeså hurtigt, som de blev sendt afsted uden at skænke tegnsætning eller almindelige stave-metoder en tanke. Men nu er det nu engang bare sådan for mig, og sikkert også for mange andre, at hvis man får at vide 100 gange, at ens nye t-shirt er skidepæn, og der så kommer en enkelt sur citron og bræger “DIN T-SHIRT GIVER MIG LYST TIL AT KASTE OP!” – så kommer man for evigt til at tænke på opkast, når man ser på den t-shirt.

Og derfor er det sgu ikke okay at tro, at man kan sende fremmede beskeder om, at man synes, at de behandler, opdrager eller tiltaler deres barn forkert kun bygget på informationer, som man har opnået gennem freaking Instagram. For det ve’ folk sgu da æk’ en ski’ om. For præcis ligesom at det nok ikke giver en reel indsigt i tykkelsen på folks lår ud fra de billeder, som de selv har valgt at smide på Instagram, så giver det sgu nok heller ikke reelt billede af folks familieliv at sidde og glo deres billeder og captions igennem. Så hvis der er nogle småting, som man måske ikke selv ville skrive eller smide op – så’ det dæleme da en bedre idé at trække på skuldrene og trykke “følg ikke længere” end at lade sine tommelfingre danse en arrig dans på iPhone-tastaturet og sende skidt ud i æteren. 

Du finder mit seneste indlæg med de facts om nyfødte, som jeg gerne ville have kendt til, da jeg selv skulle føde lige her. 

Anken omkring at jeg kalder hende Homie går ofte på, hvorvidt jeg tror at det vil være fedt for Inge at læse mine beskrivelser af hende om nogle år. Det har jeg selvsagt ikke den ringeste idé om, men jævnfør at jeg ikke synes, at alle barndoms-billederne af mig i mine forældres hus er toppen af poppen, så ville det da ikke undre mig, hvis hun syntes at noget af det var irriterende. Men jeg skriver sgu da ikke noget, som jeg forventer vil are mit barn for livet – jeg kan jo dæleme godt lide hende. “Men Homie betyder jo ven, er dit barn måske ikke andet end din banderelaterede ven?” Schlaaaap nu lademad. Det orker jeg simpelthen ikke at svare på. 

Jeg kalder Inge for Homie, fordi hun er så møg Homie-agtig og fordi jeg synes, at det er ski’-sødt. Det er helt okay, hvis man ikke synes det samme som mig – jeg synes sagsusme da også, at en hel del andre kaldenavne er ret grimme, men det skal jeg da nok lade være med at blande min store, krogede tud i. Hvis der bliver for meget “Baby-Princess-Himmelblå-med-roser-på” for mig på andre mødres Instagramkonto, så laver jeg et diskret unfollow og kommer videre med den pose vingummibamser, som jeg nok havde gang i. 

Så er der også nogle stykker, der på trods af manglende svar vender tålmodigt tilbage med nye beskeder omkring, at mit sprogbrug generelt er for smart-i-en-fart, og at jeg fremstår aldeles usympatisk og irriterende. Og ja, det med smartheden i mit skriftsproget er en klage, som jeg har hørt til mangen skole-hjem-samtaler i folkeren. Men jeg kan garantere, at jeg aldrig skriver noget for at være streng mod andre eller få nogen til at have det dårligt. Hvis man på trods af det stadig kan blive helt pissed over, hvor smart jeg fremstår – så’ det for sevan da tid til at kigge lidt indad og se lidt på, hvordan man kan blive så edderspændttosset over, at en fremmed skriver på en bestemt måde. Det hele er jo altså bare noget vi leger med på internettet – det er jo ikke nødvendigvis sådan jeg render rundt og er 24 timer i døgnet. Jeg sover jo også engang imellem. 

 

Husk at læse min liveopdatering fra et døgn alene med homie,  og hvad med den første ting, som mor-politiet har skældt mig ud over?

Og FØLG endelig homie og jeg, hvis du vil være fri for at gå glip af mine nyeste indlæg.

23 kommentarer

  • Amalie

    Troede det var det hun hed. Er lettet over at hun hedder Inge 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Ærlig… så synes jeg sgu det var mærkeligt i starten MEN det var sgu fordi jeg troede hun oprigtig hed Homie😂😂😂 Nu synes jeg ikke det er mærkeligt, men skide sødt og sjovt! Mine sønner hedder Frederik og Max men kalder dem Freddie spaghetti og Maxi King 80 % af tiden. Folk kigger også lidt mærkeligt når jeg kalder “spaghettiiiiiii kom nu” nede i fakta. Og hvad så? Det er bare en del af vores familie dynamik og være sådan lidt fjollede og ikke alt for seriøse hele tiden.😍😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Homie er meganuttet! Det tager hun sgu ikke skade af. Synes du gør det fint, og hun ser dejlig ud!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tinna Elisabeth

    Jamen hun ER jo en homie! 😍 Jeg forstår ikke problemet – og man kan jo ikke bare lige ændre et barns navn 😁 P.s. Så er de jo nærmest en ret at finde på nogle traumatiserende barndomsminder, og hvis ens største udfordring er at blive kaldt homie, så har man det sgu nok i virkeligheden meget godt 😍😂😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiki

    Hahaha! Hold da kaje jeg elsker din måde at skrive på! Og homie, det er da genialt! Det er fedt du vælger, at kommentere på det! For det er ikke alle mødre der kalder deres pigebørn for prinsesser og halle-fucking-luja for det 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiki

    Hahaha! Hold da kaje jeg elsker din måde at skrive på! Og homie, det er da genialt! Og fedt du vælger at kommentere på det, det er ikke alle mødre der kalder deres pigebørn for prinsesser og halle-fucking-luja for det 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Waw folk skal for alvorlig lære at se indad 😯 Dit barn, dit liv! jeg synes du er mega sjovt og har en meget frisk og legende sprog 😁🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Seriølle! Nogle folk bør få sig en hobby! Vi kalder vores søn for “Bobsie”. Jeg har ingen anelse om hvorfor – for barnet hedder Victor. Men hva’ så!? Og hva’ så om du kalder Inge for Homie!? Jeg blir’ sgu så træt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    “ja hallå – det er en ekspert der siger de ta’r fucking fejl” 😂 Jeg synes din insta er for vildt sjåw, og jeg har ikke engang en baby (eller en på vej) bliv ved.. Og spis noget mere peanutbutter og Nutella. 👈 Meget anti spelt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    “ja hallå – det er en ekspert der siger de ta’r fucking fejl” 😂 Jeg synes din insta er for vildt sjåw, og jeg har ikke engang en baby (eller en på vej) bliv ved.. Og spis noget mere peanutbutter og Nutella. 👈 Meget anti spelt

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    En dag vil jeg også kalde mit barn Homie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anesa

    Word!
    Der vil desværre altid være (lad os kalde dem) “eksperter”, som mener, at de har alverdens ret til at kaste op over andre mennesker med deres (lad os kalde det) “gode råd”.
    Fortsæt endelig som du plejer!
    Det er skide skægt at læse, hvad du skriver og ikke mindst at følge dig på Instagram!
    Homie 4-ever!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Shiiit, hvor er det bare helt utroligt, hvor nederen et humør eller en dag, nogle mennesker kan have. Det er også helt fantastisk (læs:sindssygt) hvor mange kloge-Åger der findes i dette “verdens lykkeligste land”. Må deres røve klø, og deres arme være meget for korte!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Hørt 🙌🏼 Jeg synes det er så sødt at du kalder Inge for Homie 😍 og din blog er PÅ ! En af de eneste jeg altid læser med på .

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Kan sgu godt følge dig… Jeg har lille søde Augusta, også fra februar. Og hende kalder vi en del både for Gåsen og foiegrasgåsen .. det er der mange!!! Der har kommenteret på. Jeg er egentlig ligeglad. Mit barn. Jeg bestemmer 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jamen hvorfor søren følger de dig hvis de mener at du gør alt forkert? 🙂
    Du skal bare fortsætte med at være dig, for du er dejlig befriende, naturlig, sjov og ligetil, så pyt med mor-politiet for de må være meget kedelige 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susan

    Det er en skide god blog du har og elsker at følge med 😊😊 især fordi jeg har en lille dreng på nogle samme alder som din pige ❤️ Hvis folk ikke bryder sig om din måde at skrive på så forstår jeg ikke de ikke bare lader vær at følge dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    Du, din blog og Homie er top nice. Jeg hepper på, at røvsyge og fordømmende mødre ikke laver skår i din glæde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    HØRT!! 🙏🏼 Du har så evigt ret altså! Endnu engang tak for en befriende blog, hvor en spade bliver kaldt for en spade.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Wauw, jeg bliver simpelthen så træt. Folk må simpelthen finde noget mere interessant at fordrive deres tid med. Jeg synes det hele er pisse dejligt, du er, sprogbruget, kælenavne, de ærlige og (skræmmende) virkelighedsnære fortællinger om det at blive forældre for første gang og din baby er sååå lækker, what’s not to like ? Kærlighed herfra ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Dit skriftsprog er intet mindre end genialt. Det gør at du skiller dig ud fra alle de andre tusindvis af mor-bloggere, og så har det helt ærligt gjort, at du på få uger er blevet den blogger, jeg holder mest af at følge. Bliv ved – du gør det virkelig godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facts om nyfødte, som jeg gerne ville have kendt til, da jeg skulle føde