Jeg er blevet lidt MILD

Skal jeg lukke mælkebaren?

Det er lidt tid siden, at jeg har skrevet noget om amme-situationen herhjemme. Da los bloggos først startede var det og Homies søvn lettere karikeret det eneste, som jeg reelt skrev om. For det fyldte sgu hele mit liv. Jeg ammede vel 30 gange i døgnet og havde ustandseligt et eller andet amme-relateret problem. Til at starte med gad hun kun æ’e fra den éne spade, så var jeg i tvivl om, hvorvidt hun fik nok mad fra mig, så begyndte mælkebaren at overproducere og jeg udgjorde en reel drunknings-risiko for Arne, der skulle sove midt i sødmælks-søen hver eneste nat. Så var de gange, hvor der kom en pragtfuld brændende fornemmelse i mine babser – og jeg frygtede brystbetændelse og fordi de foregående ting ikke var helt nok, så begyndte Homie at bide mig i amme-værktøjet, det utaknemmelige pigebarn.

Til at starte med i mit moderskab fyldte amning alt. Så kom den godt i gang, og langsomt begyndte den at fylde mindre og mindre både rent mentalt i mit hoved, fordi det bare fungerede, men også rent tidsmæssigt, fordi hun begyndte at spise mere af gangen og ikke skulle hænge ud i mælkebaren 30 gange i døgnet. Da Inge blev 6 måneder begyndte vi også på fast føde, og amningen fik endnu mindre opmærksomhed og sådan er det fortsat. Nu er hun meget tæt på 15 måneder, hun spiser frikadeller, kartoffelsalat og kiwi – og sø’-mælken direkte fra kasserne er en forsvindende lille del af hendes daglige indtag af mad. Jeg er ærligt talt i tvivl om, hvor meget babselademad, som hun reelt får ud af det. Hun får bryst én gang i døgnet, og det er lige inden sengetid. Og de få aftener, hvor jeg har planer ved hendes sengetid, så kan hun sagtens undvære sin aften-bajer.

Jeg elsker amningen. Jeg synes, at det er freaking hyggeligt at sidde med mit lille barn, der slet ikke er så lille længere, mens hun spiser. Det er et pragtfuldt tidspunkt bare at sidde og kigge på hende og forsøge at fatte i mit hoved, at det latterligt dejlige menneske i mine arme er vores datter. Men modsat tidligere, så kan hun godt putte på andre tidspunkter også nu. Hun kan sagtens ligge i mine arme og ae mig på kinden mens vi ser Babapappa’erne redde verden, så derfor kan jeg også mærke, at mit behov for amningen er blevet mindre. For ja, det har længe også været mit behov. Jeg er sådan et menneske, der rigtig godt kan lide at få kærligheden smidt lige i ansigtet, og det har jeg virkelig følt, at jeg har fået under vores amning – isærdeleshed fordi jeg ikke har været i tvivl om, hvor meget Inge holdt af det. Og jeg håber virkelig ikke, at nogen misforstår denne amme-kærlighedserklæring som en hån mod flasker – jeg elsker flasker! Eller, jeg er i hvert fald bedøvende ligeglad med flasker, det er ikke dem, det handler om, det er selve dét at give sit barn mad på den ene eller anden måde, mens de ligger i ens arme og bliver skeløjede af al den pragtfulde mad, som man giver dem. Men den hygge-tid er lidt blevet erstattet nu. Men vi ammer videre. For hvornår fa’n skal jeg stoppe? Jeg synes langtidsamning er pragtfuldt, men jeg tror ikke umiddelbart, at jeg har tænkt mig at fortsætte så frygtelig længe endnu. Men der er stadig mælk og Inge vil jo stadig gerne have det, så det virker også lidt mærkeligt bare at stoppe uden grund. Derudover så ammer jeg hende i søvn hver aften, og det går så freaking fremragende og hurtigt – så det virker også som lidt risky business at stoppe den fungerende tradition.

Den seneste tid har jeg dog kunnet mærke en forskel på Inges forhold til mine snart udtømte babser. Hun er ikke ligeså søgende, og hun skal ofte først lægges til det ene, så det andet og så det første igen før hun falder til ro. Og når andre putter hende engang i mellem så falder hun jo sagtens i søvn. Så måske er hendes behov for amningen også ved at kunne være på et meget lille sted? Det virker ikke som om, at det nødvendigvis er på den måde, at hun søger tryghed og ro længere, som det ellers var tidligere. Amen jeg ved det sgu ikke. Arne er helt sikkert klar på at stoppe amningen, når jeg indvilger – hvilket mit stædige gemyt taget i betragtning jo naturligvis får mig til at ville blive ved lidt endnu.

Er der nogen med tanker eller erfaringer omkring at stoppe velfungerende amning? For én gangs skyld ved jeg nemlig simpelthen ikke, hvordan jeg har det med det.

Jeg ved, at der findes stærke holdninger til amning både på den ene og anden side af banen, så hvis vi kan holde eventuelle kommentarer på et spor, hvor der er tanke for, at man må synes og mene lige hvad man har lyst til – det er bare en god idé at fremlægge det som et venligt råd eller en personlig holdning og ikke som en endegyldig sandhed, der gør alle af anden overbevisning til nogle fæ-hoveder. Jeg vil så nødigt have, at nogle skal blive kede af at læse kommentarsporet nemlig.

Fik du nogensinde læst mine bedste råd til førstegangsgravide? 

20 kommentarer

  • Anette

    Jeg ammede min den første i 18 mdr, så går han ikke længere. Det var kun en lille aften tår, inden sengetid ligesom dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cæcilie

    Jeg ammedr min datter i 15 måneder. En lille fis der var uhyre glad for babserne ( . )( . ). Hun fik også kun en aftentår til sidst og pludselig en aften sagde hun “NEJ” da jeg lagde hende til. Så var den beslutning ligesom taget 😬
    Min tanke var at stoppe amningen hvis enten hun selv valgte det fra eller hvis jeg på et tidspunkt ville have brysterne for mig selv – sidst nævnte nåede vi ikke til 🤷‍♀️
    Så jeg tænker at du skal mærke efter hvad der føles rigtigt indeni, om det er det ene eller det andet, så er det det rigtige for jer ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Jeg ville ikke ændre noget der fungerer.. Jeg stoppede da jeg blev gravid igen og samtidig havde et barn som jævnligt ikke gad godnatamningen mere – hvilket mine bryster ikke brød sig om.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg ville ønske at vi kunne have beholdt aftenamningen, men mine babser kan åbenbart kun alt eller intet. Vi stoppede da hun var 6 mdr fordi hun bare ikke gad længere – efter et par dage var jeg helt mælkefri. Mine babser voksede mindst 10 cm i længden på under en uge 🙃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sille

    Jeg stoppede amning i går på min 13 mdr dreng fordi jeg om kort tid skal begynde at arbejde et nyt sted hvor jeg også skal have aften-nattevagter ☺️ Jeg havde skåret ned til en gang dagligt (til natten ligesom dig) og de sidste 7-10 dage har han kun fået fra ét bryst til natten og ikke dem begge som vi ellers havde tradition for.
    Nå men vi havde jo forventet kaos… men det tog han sgu godt – ingen klynk eller piven efter mor! Vi ‘erstattede’ amningen med farmand som fortalte om dagen og de ting han havde oplevet og så kom jeg ind og vi sang godnat og så putning. Bum.. 😂 Så måske Inge også snart er ok med lukning af mælkebaren ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Hej JE. Må jeg spørge om Inge ammer om natten, eller det kun er til nat/falde i søvn på i ammer? Jeg ammer nemlig min datter (6 mdr.) i søvn plus om natten, og jeg har været meget usikker på om det vil fordre disse natamninger længe frem. Hvilket vil blive for hårdt når jeg skal starte arbejde.
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Først vil jeg rose din amning med Inge, det er sejt at amme i 15 måneder 👍🏼😁 Dernæst tænker jeg hvorfor florerer tanken om ammestop? Det lyder ikke til at Inge (eller du) har lyst til at undvære jeres huggestund? Det handler nok ikke så meget om mængden af mælk for Inge, men nok mere et dejligt hyggeligt putteritual, og igen mælken er jo 100 procent designet til hende, så hvorfor droppe noget der forebygger sygdom, styrker immunforsvar og mindsker din risiko for bryst og underlivskræft når det fungerer? Er det pga. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 1 år? For ifølge dem selv er det “kulturelt bestemt” så mor kan komme på job, at de anbefaler 1 år og ikke 2 som WHO gør. Mærk efter nede i din mave. Det er så kort tid hun er lille og i har denne stund sammen 🙂 hilsen en mor der aldrig troede hun skulle blive langtidsammer, men nu ammer min søn på 2,5 til nat ♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Jeg kan slet ikke læse mig frem til nogen grund til at stoppe, i dit indlæg? Det lyder som om der ikke går længe før hun nok helt selv holder op.
    Begge mine unger er stoppet lang tid før jeg var klar, der var simpelthen tømt i mælkebaren. Den ældste droppede putteflasken helt uden bøvl, den yngste gider satme ikke de pis-flasker, selvom han gerne skulle have mindst 1/2 liter om dagen nogle måneder endnu. 🙈
    Uanset hvad dit valg falder på, så husk at det er DIT. (ja ja, og til dels Inges, men du er hendes mor, så du bestemmer😎)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg synes det lyder til at I alle tre trives med tingene som de er? Amning kan jo aldrig være skidt for barnet, så hvis du har det fint med det synes jeg da du skal fortsætte godnat-mælken til Inge selv siger fra 🙂 især når nu det ikke er et problem for andre at putte hende.. sådan gjorde jeg også med min søn – da han var 19 mdr sagde han selv fra (bogstaveligt talt; “nej mmar, gove” (Nej mor, sove)) og så var det slut

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Her stoppede min søn selv da han blev et år. Han var mindre og mindre interesseret, babbede en 30 sek for så st ville op og lege videre. Og en dag tænkte jeg, at nu ville jeg ikke tilbyde ham mere. Hvis han kom og “spurgte” efter min mælk så skulle han ha det, men det skete aldrig. Troede jeg ville have det svært med det, men det var dejligt at få min krop igen 🙂
    Stop når du og datter ikke gider mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Am am am! Det kommer aldrig dårligt igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Som de andre kan jeg heller ikke se nogen grund til at stoppe en velfungerende amning. Følg Inge og stop når hun ikke længere ønsker det. Jeg ammede min store pige til hun var næsten 2 år, og det var kun fordi jeg blev gravid igen. Lillebror er nu 8 måneder og sidste barn, og jeg har tænkt mig at amme til han ikke længere ønsker det, og så længe jeg selv kan være i det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette

    Jeg stoppede med at amme da han var tæt på 13 måneder. Vi var nået til et punkt hvor han nærmest kun ammede om natten og hvor det ødelagde vores begges søvn. Han kunne fint falde i søvn uden amningen og jeg var virkelig tyndslidt efter et par måneder med dårlig søvn. Jeg stoppede ved at min mand tog nætterne en weekend og gav en kop vand hvis han vågnede. Efter weekenden var der ikke længere efterspørgelse. Min produktion fortsatte et par uger, hvor jeg malkede lidt ud hvis spændingen blev for meget, for ikke at få brystbetændelse. Jeg syntes det var SÅ underligt at stoppe amningen, men efterfølgende kan jeg se at det var bedst for hele familien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Min datter er snart 16 mdr. og vi er stoppet med aftenflasken i forbindelse med påsken. Hun var syg med feber og kastede simpelthen op de aftener hun fik mælk. Så vi blev enige om ikke at løbe chancen med mere opkast. Vi er gået over til at give en skål havregrød inden sengetid og den spiser hun lystigt af. Men mærk ordentligt efter før du lukker ned. Tænk hvis du fortryder, det vil da være mega ærgerligt. Ja, hun kan som du skriver, falde i søvn uden amning. Men derfor behøver I jo ikke at stoppe. Hvis I trives med det som familie, så skal I da ikke ændre på det. Men trives i ikke med det som familie, så er det måske på tide at lukke ned?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamilla

    Jeg ammede min dreng sidste gang en uge før han var 11 måneder. Jeg ammede ham også i søvn i lang tid. Men et lille stykke tid inden jeg stoppede helt, begyndte jeg at amme inde i stuen og først derefter gå ind og putte ham, så han var vant til stadig at blive ammet og så blive puttet bagefter, så det ikke både var slut med amning plus en ny måde at blive puttet på, på samme tid. Han søgte det ikke længere til sidst, men jeg kunne altså både se og mærke at han også syntes, det var dødhyggeligt at hænge der og sutte. Og det syntes jeg ved gud også. Og af helt egoistiske årsager har jeg så mange gange siden fortrudt at jeg stoppede da jeg gjorde. Jeg vil helt sikkert en anden gang, hvis jeg bliver heldig og får en ligeså velfungerende amning igen, ikke stoppe så “tidligt” igen, medmindre baby selv afviser det. Kæft jeg savner at amme ❤️❤️❤️ Held og lykke med det 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hejsa. Jeg ammede til min søn var Ca. 7 måneder fordi vi begge var klar. Dog fik han en aften flaske i Ca. 3 måneder yderligere. Der er ikke nogen fasitliste. Jeg mener det er op til det enkelte barn og mor. I mine øjne virker det som om I godt kunne stoppe nu på din datte.,men du skal også være klar. Jeg er sikker på du finder det rigtige tidspunkt at lukke mælekebaren på. 🤗😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Ud fra hvad jeg læser så kan jeg ikke rigtig se nogle grunde til at I skulle stoppe. Det lyder ikke som om der er nogle dårlige ting eller problemer ved den sidste amning hos jer, og det lyder måske også som om Inge selv vil udfase det inden alt for længe? Et par grunde til at bibeholde amningen kunne være at der er jo så mange gode ting i mælken, at jo længere du ammer jo mindre chance har du for brystkræft senere hen, og så er amning genial (i mine øjne 😂) til når de små er syge, ofte vil de ikke spise noget, men vil gerne amme. Det var lige lidt spredte tanker fra mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Som du selv skriver, så findes der ingen endegyldig sandhed om amning. Jeg har tre unger. Den første ammede jeg til hun var 1,5 år, men kun med en aftentår de sidste 6 måneder. Men det var præcis som du beskriver det, ski’e hyggeligt og nært.
    Nr 2 blev ammet til han var et år, og så stoppede jeg, for der var en nr 3 i maven, og jeg havde brug for bare et par måneders pause inden næste omgang.
    Nr 3 blev ammet til hun var 14 mdr og valgte selv fra. Glemmer det aldrig, for jeg ville gerne lidt længere, men hun vendte hovedet væk, og så var det lissom slut.
    Så du skal gøre som du føler. Inge har det fint med det du beslutter. Hun mærker din ømhed og nærhed på andre måder, så det skal ikke være det der holder mælkebaren åben. Stop eller fortsæt. Alt er godt uanset hvad du vælger! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Vi er lige stoppet efter 13 måneder, fordi.. ja.. nok mest fordi hun er et år og ifølge Sundhedsstyrelsen ikke længere har behov. Det tager lidt længere tid at finde ro om aftenen, men udover det er det gået fint. Lily efterspørger det ikke. Jeg gennemgik lidt en krise den første uges tid, nok pga sorgen over at stoppe, og erkendelsen af at jeg ikke har en baby mere – men jeg har også læst at det er helt normalt at blive lidt deprimeret pga hormonforandringerne, så det er ihvertfald godt lige at huske når man hyler og føler jeg som verdens dårligste mor 🙈😂❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så længe du synes, at det er fint at amme, så er det da bare at lade Inge bestemme, hvor længe hun vil. WHO anbefaler mindst 2 år, så ift sundheden er det jo bare fedt, at hun fortsætter… Så summarum ville jeg ikke lave alt for mange planer, men bare se på, hvad der fungerer for jer begge. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er blevet lidt MILD