5 ting, jeg gerne vil blive bedre til 

Ting, der er sket for mig hos lægen 

I et blogindlæg for lidt tid siden kom jeg til at fortælle om dengang, hvor jeg lige i en snæver vending diagnosticerede mig selv med en sprængt trommehinde, fordi jeg havde ondt i det ene øre. Da jeg kom op til lægen og fortalte, at han godt kunne indkalde det helt store regiment – for jeg havde en sprængt trommehinde, besluttede han dog alligevel liiiiige at tjekke efter, om det nu kunne være rigtigt. Det viste sig, at jeg tog en smule fejl. Synet der mødte ham og hans lille øre-lygte var nemlig de reneste øregange i kommunen, der ganske tydeligt afslørede mit lidt for kærlige forhold til vatpinde og rensning af de små strit-ører. Så jeg blev sendt hjem med besked om at holde mig fra vatpindene. Og så tænker du måske “ej, Gud hvor pinligt.” Og ja, det ville garanteret have været pinligt, hvis ikke jeg i forvejen havde opført mig vanvittigt hos diverse læger så mange gange. For på et eller andet tidspunkt stopper det jo bare med at være pinligt. 

Og så burde jeg jo nok være klog nok til at holde den slags for mig selv. Men jævnfør at en del af dén hér blogs mulighedsbetingelse er at jeg grundlæggende er et super-pinligt menneske – og at det i øvrigt virker som om, at I ikke vælger mig helt fra på trods af mine dumheder, så kommer der sgu da lige et par ekstra læge-besøg, som jeg i bagklogskabens ulideligt klare lys kunne have håndteret bedre. 

Dengang hvor jeg havde ring-orm. Jeg fandt engang en rigtig tydelig ring af tør hud på min arm, og som den lille selvbestaltede læge, som jeg nu engang er, så regnede jeg hurtigt ud, at jeg havde fået tilranet mig en omgang ringorm. Jeg kunne decideret mærke de små bæster under min hud – der i dette tilfælde måtte være reelle orme og ikke en svampeinfektion. Jeg havde nået at google de korrekte behandlingsmetoder og fundet ud af hvad salven fra Apoteket, som jeg skulle bruge hed – min læge var dog ikke helt enig i den diagnose, og foreslog at jeg stoppede med at gå i bad flere gange om dagen. For det havde åbenbart udtørret min hud. Sååå … ingen ringorm til dén hér idiot. 

Dengang hvor jeg havde psoriasis. “Nå, så blev du heldigvis klogere, ikke sandt?” – jo er du gal mand, i et par år hvert fald. Så skete det vist nok lidt igen. Jeg tog til lægen med lidt udslæt på ryggen – denne gang var det så godt nok lægen, der valgte at diagnosticere mig med psoriasis og udskrive en rimelig krads omgang salve. Jeg accepterede diagnosen og hentede skidtet – smækfyldt med binyrebarkhormon og andre lækre sager. Så ringede jeg lige til min kloge, farmaceut-søster inden jeg smurte skidtet på, og hun mindede mig om første gang, hvor jeg havde været til lægen med udslæt – og at jeg måske skulle prøve at gå lidt mindre i bad. Så heller ikke noget psoriasis til mig. Dét dér med at gå for meget i bad er i øvrigt ikke rigtigt noget problem, efter at jeg er blevet nogens mor. 

Dengang hvor jeg havde ondt i tissekonen. Jeg har engang været gennem en større gynækologisk undersøgelse, fordi jeg simpelthen havde ondt i tissekonen. Igen havde jeg nogle klare tanker om, hvad det skyldtes. Alle scenarierne var dybt alvorlige. Efter den helt store tur i stigbøjlerne og en masse trykkeri, kunne lægen dog afvise alle mine hypoteser, det viste sig nemlig, at det ikke rigtigt var tissekonen, som jeg havde ondt i – men derimod lysken. Men de sidder sgu da også piss’-tæt på hinanden, de to bavianer! Lyskenskaden var en gammel kending forårsaget af lige dele fodbold og ballet – og ja, det havde nok været en fordel at have mærket lidt efter, inden jeg troppede op hos gynækologen. Men så blev tissekonen da tjekket, og det er jo altid en god idé. 

Dengang hvor jeg var ved at blive stukket med noget spændende. Da jeg skulle have  min tredje indsprøjtning i forbindelse med HPV-vaccinen skete der noget lidt fjollet. Jeg sad i stolen, lægen gik ud og hentede vaccinen. Sprittede min arm af, fyldte sprøjten, satte den hen til huden – stoppede op et øjeblik, løftede den lille flaske med vaccinen og sagde “Hov, nej det er ikke den.” Så gik hun ud og fandt en anden flaske og gennemførte vaccinen. Jeg sad målløs i stolen og fik aldrig spurgt, hvad fa’n det var, som hun var millimeter fra at skyde ind i mig. Teknisk set var jeg ikke pinlig denne gang – men jeg synes bare historien er fucked up til ikke at mase ind i flowet. 

Dengang jeg havde en nerve i klemme. Kender I dét dér med, at man har en nerve siddende i klemme omkring øjet, så man hele tiden får sådan nogle små trækninger i ansigtet? Ja, det havde jeg engang i fire døgn i streg. Jeg masserede og masserede og klemte øjnene i, men lige lidt hjalp det. Til sidst bestilte jeg en tid ved lægen, selvom det var ret svært at forklare lægesekretæren, hvorfor jeg skulle tilses af en læge. Jeg havde naturligvis forklaret mig selv, at der sikkert kunne være mange neurologiske grunde til mine trækninger – så jeg måtte hellere tilses af lægen hurtigst muligt. Jeg sad rimelig selvtilfreds i stolen i venteværelset og var klar til at vise ham kalorius. Da det så blev min tur og lægen kaldte mit navn, så stoppede lortet på sekundet. Hele vejen ind i hans konsultations-rum forsøgte jeg at fremtvinge trækningerne, mens jeg gik uhyre langsomt – det lykkedes ikke, og jeg måtte sige, at de simpelthen lige var forsvundet. Undskyld danske sygesikring.

Jeg har væsentligt flere historier på lager i samme genre, men jeg tænker at vi holder her. I har forstået temaet. Har du til gengæld læst om 5 ting, som jeg har fundet i mine trusser? Det kan du sgu da ikke undvære at have læst, hva’? Cavling-pris coming fucking up!

 

3 kommentarer

  • Sofie

    Jeg kender frygten med vaccinen. Faktisk så godt, at en læge i vitterligste forstand sprøjtede en forkert vaccine ind i mig. Tilmed samme dag jeg skulle have både HPV vaccine og 12 års stikket. Så det blev til tre dejlige vacciner til mig. Og 2 ugers influenza – for det var selvfølgelig sådan en fed fætter, han havde fået sprøjtet ind i mig. Ved et uheld.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mit mest eksotiske indslag, var nok en stædig møgklammo tæge der havde bosat sig i låret – er du gal, sådan en tang kan graves langt ind i flæsket på en.

    A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Havde i en måneds tid udslæt og kløe i min hovedbund og da det bredte sig ned af nakken tog jeg til lægen. Jeg troede jeg havde fået parfumeallergi af min ellers fremragende parfumerede shampoo, og var helt ulykkelig over tanken om at skulle skifte. Lægen kiggede hurtigt på det og udskrev binyrebakhormon. Jeg havde lus, MANGE lus! Og de havde bidt mig hele vejen ned af nakken… ups

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 ting, jeg gerne vil blive bedre til