Status på Homies bisser

Ting, jeg ikke kan fordrage

Jeg er ret meget et enten/eller-menneske. Enten elsker jeg ting – ellers freaking hader jeg dem. Det bliver naturligvis lige positivt nok til dét hér format at lave en liste med de ting, som jeg elsker – så her kommer i stedet en liste med nogle af de ting, som jeg inderligt ikke kan fordrage.

Når folk læner deres arm på min skulder

Jeg er med mine 171 centimeter ikke noget videre lavt menneske, alligevel synes jeg relativt ofte, at jeg skal affinde mig med at blive brugt som en form for arm-støtte for højere mennesker. Hvis man lige står nogle stykker i en rundkreds og snik-snakker, så skal herren til højre for mig gerne lige læne sin albue på min skulder. Hvis du ikke kan klare at bære vægten af dine egne arme, så må jeg på det kraftigste anbefale, at du opsøger det nærmeste fitness-center – i stedet for at lade det gå ud over én, der vejer 3/5 af dig selv.

Sætningen “Men det er altså en hemmelighed …”

For det første – hvis det er en hemmelighed, så skal jeg vel som sådan ikke have det at vide. Det virker sgu bare mere som om, at det er dit behov, der bliver dækket ved at fortælle hemmeligheden, end det er mit. For det andet så synes jeg foruroligende tit, at denne sætning bliver efterfulgt af verdens fucking kedeligste historie, om nogen længere nede ad vejen, der skal have nyt tag på bungalowen eller én eller anden fælles folkeskole-bekendt, der har fået nyt job. Med mindre nogen er blevet nappet i utroskab eller har fået smidt fedt fra lårene ind i babserne, så skal det ikke være for min skyld, at du fortæller mig det.

Når Arne man-splainer

Jeg anser mig selv som et nogenlunde velfungerende menneske, der godt forstår ting. At dømme ud fra de ting, som Arne ganske uopfordret forklarer mig, så anser han mig tilsyneladende som én han bliver betalt af kommunen for at passe lidt på. Jeg skal på daglig basis trækkes med at 1) han fortæller mig, hvilken vej jeg skal køre – steder hvor jeg er væsentligt bedre kendt end ham, 2) at han ganske uopfordret forklarer mig, hvem en specifik kunstner er – selvom det er mig, der lige har brugt tid på at se en hel dokumentar om den førnævnte, 3) forklarer mig, hvordan jeg udfører en eller anden huslig opgave – på trods af, at jeg modsat ham har gjort pisset siden vi freaking mødte hinanden. Jeg tror heldigvis, at hans man-splaining går mest udover mig, og ikke andre kvinder, som han omgiver sig med. Med undtagelse af hans svigerinde faktisk, der er neuropsykolog, læser 10 bøger om måneden og er klogere end Arne og jeg tilsammen – men derfor kan hun da alligevel let lige få et godt råd og en lille forklaring med på vejen. Undskyld på Arnes vegne.

Når folk fortæller mig, at jeg skal slappe af

Ved I hvad, der ikke får mig til at slappe af i en diskussion eller lignende? Når nogen beder mig om at slappe af. Tværtimod.

Når Arne på forhånd beder mig om ikke at gå amok

Arne og jeg ser som bekendt meget forskelligt på mange ting, blandt andet håndterer vi telefonsamtaler med firmaer, kommunen eller bytning af tøj i butikker meget forskelligt. Hvis der er et problem eller der er sket en fejl, så er jeg rimelig klar i mælet – hvor Arne mere er den undskyldende part, selvom det er ham, som fejlen er gået ud over. Jeg snakker altid pænt til folk, alligevel har Arne den frygtelige vane at sige ting som “nu skal du jo altså ikke gå amok på dem”, som om jeg har tænkt mig at begå et verbalt overgreb på de stakkels fagpersoner – og det kunne jeg vitterligt aldrig finde på, så jeg vil gerne frabede mig den antagelse.

Når folk læner sig op af de vertikale rør i metro eller busser

Rørene i metro og bus er til at holde fast i, så man ikke falder. Hvis der er god plads, så kan man naturligvis lige læne sig op af dem og få en pragtfuld slapper, men hvis der er propfyldt, så skal du freaking lade være med at læne dig op af pisset – stil dig freaking op og bær din egen kropsvægt, og lad så røret være med alt andet end din hånd, så der er 6 andre mennesker, der også har noget at holde fast i.

Når nogen irettesætter andres manerer

Med undtagelse af børn – som jeg så i øvrigt også mener man bør tale respektfuldt til, så skal man lade være med at irettesætte andres manerer. Det er rigtigt, at man jo i virkeligheden ikke skal hvile albuerne på bordet eller starte på maden, før alle har sat sig – men hvis nogen kommer til det alligevel, så skal man freaking heller ikke irettesætte dem. For hold nu bøtte, hvor er dét sgu da dårlige freaking manerer.

Folk der quizzer én, hvis man siger, at man godt kender til noget

Kender I dem dér, der aldrig rigtig stoler på, at man kender dét album eller dén politiker, som de taler om – og hvis man så siger, at det gør man, så skal man igennem en mindre quiz, omkring hvad der er da så åbningsnummeret eller hvilken formandspost han da så har. Skal vi ikke bare se at komme videre i samtalen, i stedet for at vade rundt i noget, som vi begge to godt er klar over?

Fik du læst om min eneste fysiske usikkerhed? 

2 kommentarer

  • A

    Dén med at skulle slappe af… Det kan simpelthen få mig til at blive så rasende, at jeg kunne splitte alt ad! Specielt fordi man altid får at vide man skal slappe af på tidspunkter hvor det er ok med lidt energi! Fx når man griner højlydt eller hvis nogle mennesker ikke helt er enig med ens reaktion på deres skod adfærd 👊🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fucking hader quizzen. Folk der ser et emne som en udfordring i paratviden giver mig uendeligt spat.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på Homies bisser