Homie i maven har faktisk et navn

Ting, som jeg har tørret af på fælleskortet under min graviditet

unnamed-11

Der er nogle stykker, der har bidt mærke i min bemærkning omkring, at hvis man bare kører sine indkøb på fælleskortet, så er der altid halv pris. Jeg vil lade være med at dvæle for meget ved, at henvendelserne har været genkendende nik på skriftform – og fra kvinder. I stedet vil jeg fokusere lidt på at give, hvad jeg selv synes er nogle fremragende forslag til brug af fælleskortet videre til jer.

Først og fremmest en lille disclaimer, der kan forklare, netop hvorfor det rent faktisk er vigtigt at have et fælleskort – det er denne her del, du skal fokusere på, hvis du skal forklare din mere eller mindre skæggede halvdel, hvorfor I skal have et sådant;
Det er som oftest dig, der foretager de mest almindelige dagligdagsindkøb og det er et værre regnestykke, hvis I skal gemme samtlige kvitteringer på 23,50,-. Du er naturligvis åben overfor, at I istedet handler alt ind sammen – eksempelvis i weekenden. Der er selvfølgelig den hage ved sidstnævnte forslag, at du normalt sørger for at købe tilbud, når du støder ind i dem, og det vil I jo så ikke på samme måde kunne gøre længere. Efter at du er kommet med det forslag, er han forhåbentligt grydeklar, og fælleskortet er på vej med posten – i hvert fald hvis han er fjollet med weekender og tilbud ligesom min nordjyde af en kæreste.
Tillykke, dit liv bliver aldrig det samme igen.
Hvis du er mere moralsk-tynget end mig, så har du muligvis brug for at forklare dig selv, hvorfor det er okay, at du har skumle planer om at voldtage fælleskortet. Det er mofo-dyrt at være kvinde. Arne kan gå flere måneder uden at købe noget til sig selv, hvis jeg gjorde det, så ville der ikke være mere mascara i tuben, shampoo på hylden eller p-piller i skuffen. Det scenarie ville nok ikke fryde Arne. Derfor er det i mit hoved helt okay, at jeg lige tager mig nogle friheder. Især i forbindelse med min graviditet har dankort-armen fået lidt ekstra swung.
Så her kommer den; listen med de mest pragtfulde ting, der er blevet købt på Arne og Elses fælleskort.

Strømpebukser og nylonstrømper. Jeg bruger årligt et beløb, der svarer til et mindre ulands-budget på strømpebukser. Men når man er gravid, så skal man jo have graviditets-strømpebukserne istedet – BANG, der røg min største, private, månedlige post lige over på fælleskortet. Jeg har planer om at være lidt hygge-tyk efter graviditeten, så jeg køber naturligvis et stort, flot lager ind, så der er nylonstrømper til evige tider.

Varm chokolade med flødedreng. Jeg er et sukker- og flødehoved. Det er hverken blevet værre eller bedre end før min graviditet, forskellen ligger kun i, at jeg nu blot skal kigge efter et kakao-skilt, og så er Arne allerede hoppet ind i butikken for at opfylde mavsens ønske.

Ting, som Arne ikke aner, hvad er. Der er utrolig mange ting, der kan bogføres under punktet “Baby”, hvis navnet bare er obskurt nok. Arne har desværre luret, at både Ganni og Stine Goya er tøjbutikker – og ikke rigtigt tilhører projekt-baby.

Amme-bh’er. Alt hvad der kan tilskrives projekt-baby tilfalder i mit hoved fælleskortet. At jeg så har kastet mig ud i de absolut dyreste modeller af amme-bh’er, det skyldes kun, at der var halv pris på fælleskortet – og at mine babser har godt af lidt pynt, hvis de skal vippes frem alle mulige spændende steder.
Neeeej, en Cariwell-ammebh – den ryger lige på fælleskortet en tur.

Neeeej, en Carriwell-ammebh – den ryger lige på fælleskortet en tur.


Ben & Jerrys til at putte i kaffen.
 Jeg bruger mælk i min kaffe. Fløde er fedtholdig mælk. Ben & Jerrys er lavet på fløde – det tæller som mælk i kaffen, også selvom der går nogle bøtter til. Det behøver jeg ikke forklare nærmere.

Al den dyre makeup. Da jeg blev gravid og tog et kig i toiletskabet, og det var umuligt for mig at udtale de store mængder af parfume, parabener og andre læksede ting, som min makeup indeholdt, besluttede jeg hurtigt at skifte hele skidtet ud. Der var da heldigvis halv pris på alt i Matas – for det tilhører jo naturligvis fælleskortet, at homie i maven ikke skal komme ud og dufte af white musk og rose petals.

Store underbukser. Jeg snakker for meget om store underbukser for tiden. Men for Helle, hvor er det lækset at have trusser på, der ikke strammer nogen steder. Jeg regner med at min massive bagdel krymper lidt, når Homie er født – men de store underbukser regner jeg nu alligevel med at bruge til evig tid, thank you fælleskort.

Alt godt fra supermarkedet. Den sidste og absolut mest almindelige form for misbrug af fælleskortet – når jeg handler alene, så er der nemlig fucking frit lejde. Hvis jeg skal være alene hjemme, så kan jeg ligeså godt have for 200bobs sukkerchok at hygge mig med. Det foregår naturligvis på los fællos kortos.

Slutteligt, så modtager jeg hjertens gerne forslag til, hvordan jeg tørrer tasker, der ikke kan kategoriseres som pusletasker, af på fælleskortet – og forslag til andre spændende, nye indkøb naturligvis.

Hvis du vil læse flere af mine graviditetsbetragtninger, så hop endelig ombord. Du kan for eksempel se Homies kommende navn, læse mine komplet ligegyldige graviditets-generden udførlige liste med grunde til, at jeg slet ikke er klar til at blive nogens mor – eller se min fødselsplan. Og hey, følg mig lige helt oppe i højre hjørne, homie. 

9 kommentarer

  • Christina

    Sådan et fantastisk fælleskort har vi også.
    Jeg præsterede, i 3.trimester, at få en Michael Kors taske hjem på det. Endda modellen større ( på Philips opfordring ) 😂 😀
    Jeg husker ikke min tale men det tog en halv kop kaffe og så var vi på vej i Salling 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hahaha, det er sgu godt arbejde! Jeg må vist oppe mig lidt 😂😂😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Jeg har hørt at man fremover altid skal have en sut, nusseklud og/eller stofble i håndtasken, hvorfor det vel praktisk talt også involverer baby… så hallo mulberry på fælleskortet 💸💸💸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Den Mulberry ryger direkte på indkøbslisten lige under mælk og over toiletpapir. Sådan er det bare!! :p

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    det med stor indkøb af graviditets strømpebukser til efterfødslen det gjorde jeg. og de faktisk ikke særlige rare og have på efter! 😂 den store mave forbliver jo ikke SÅ stor som den er nu. så hellere købe alm som går op over maven! 😬🎉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Haha, nej du har nok ret. Jeg har faktisk også mest bare købt enormt store strømpebukser – og så kaldt dem graviditetsstrømpebukser :p. Og nu skal der købes endnu flere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Hvis der kan være en ble, et stykke legetøj eller lign. i en taske, så er den klart fælleskort materiale. Som mor til to, har jeg erfaret at man kun gider slæbe rundt på pusletasker i starten. OG lige pludselig har baby istedet overtaget ens almindelige taske. I skrivende stund er jeg ret sikker på at jeg kan grave en hue, sutter, en stofble, en ekstra body, Sofie giraf, en ble osv. frem fra min Murberry. Så hvis ikke den anden fælleskort-holder tænker at han snart skal begynde at gå med taske, så synes jeg bestemt at taske indkøb hører fælleskortet til.
    Jeg tænker i øvrigt også at sko (enten fordi fødderne pludseligt er større grundet væske under graviditeten eller til de mange gåture med barnevogn og homie efter fødslen) skal indtænkes som fælles udgift.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karenlise Neergaard Thomsen

      😂👍 Den bedste kommentar er jeg overbevist om 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie-Elsebeth

      Hahaha, det er skidegodt! Det siger jeg direkte videre til min skæggede halvdel – der skal nogle flere Mulberrys på bordet :p – OG SKO, du er jo fuld af gode råd! Jeg har godt nok kun 14 dage til termin nu, men hvis jeg pluuuudselig ingen sko kan passe, så bliver jeg jo nødt til at få nogle nye!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Homie i maven har faktisk et navn