Om minder og telefoner i toilettet

Vores næste ferie er planlagt

Nybegynder JE poser flot – men står på ski dårligt

Reklame for Visit Norway 

Det er allerede en måned siden, at vi kom hjem fra vores barselsferie. Vi var afsted en måned, og det var på ingen måde for meget. Det er naturligvis ikke det samme at være på ferie nu, som det var i gamle dage, hvor vi bare kunne smide en rygsæk på og tage afsted, for der er unægteligt bare nogle ting, der skal tages lidt mere hensyn til nu. Men det er alt sammen noget man kan planlægge sig ud af, og når man så oplever det hyggelige i at give sit barn nogle oplevelser og stunder, som ikke havde kunnet lade sig gøre derhjemme i jordhulen, så er det uden tvivl planlægningen værd – også selvom Homie ikke kommer til at kunne huske selve ferien, når hun bliver større – for nærhed kan man sgu altid huske. 

Men ja, nu er det som sagt en måned siden at vi kom hjem fra den ferie, og så begynder det sgu igen at kilde lidt i rejse-rumpetten. Tidligere rejste vi virkelig meget, og vi har store planer om at blive ved med det – bare på en smule mere familievenlig måde. Så der bliver nok knapt så meget af den slags, hvor vi farer vild i en regnskov og lejer overnatninger på selve dagen. For det er noget andet at tage på ferie med en homie ombord, og man skal helt sikkert også tage sig sammen på en anden måde – for det er jo let bare at blive blive hjemme, hvor man ved at alt fungerer og kører i samme mere eller mindre kedelige rille. Men vi er en familie nu, og vi skal edderbrandsparkeme ud og opleve nogle ting sammen!

Så nu har vi bestilt vores næste udlandsferie – vi tager nemlig på skiferie i Norge i marts. Så sidder du måske og tænker “skiferie i marts? Der’ det sgu da forår?” Og ja, det er det jo teknisk set – men i Norge kan man heldigvis sagtens tage på skiferie i marts! Der er snegaranti, virkelig gode sneforhold og lang sæson i Norge. Derudover så er der ikke så skide langt til Norge, hvilket er skønt når man har en baby! 

Så fik jeg lynhurtigt sat en stopper for den grimme myte om, at ingen er pæne er hjelm på …

Vi elsker skiferier og er afsted hvert år med Arnes familie. Jeg kom med første gang for tre år siden, og dengang havde jeg ikke stået på ski siden jeg var barn. Mine forældre havde lidt besvær med mig, da jeg var lille og vi var på skiferier – for jeg nægtede at lære at bremse. Jeg ville bare have lov til at tyre mod bunden af bakken, og det mente mine forældre måske ikke var den bedste løsning. Det blev kureret på et tidspunkt, fordi jeg ikke fik lov til at komme på stejlere bakker, før jeg fik det lært. Derudover så er jeg født med lidt for lidt frygt for at slå mig. Jeg er ærligt talt ligeglad med om jeg falder og slår mig, fordi jeg overvurderer egne evner – jeg skal bare komme først. Nå, men det blev jo så Arne, der skulle lære mig at stå på ski igen – en opgave som han gik til med rystende bukser og måske en lille smule våde underhakkere, for han ve’, hvordan jeg normalt bliver, når nogen prøver at fortælle mig, hvordan jeg skal gøre. Men nu kendte han mig heller ikke i mine elitesports-dage, og havde undervurderet, hvor meget jeg er vant til at blive skreget ind i hovedet af voldsomme trænere. Så vi var faktisk stadig kærester, da vi kom hjem igen.

Nå, men hvert år lejer vi en hytte i et af de mange skiområder, hvor vi kan gå direkte ud af døren om morgenen og tage skiene på – og så stå på ski over til pisterne. I år skal vi til Trysil, der er vores foretrukne skiområde. Vi tager altid hjem i hytten og spiser frokost og tager et par timer med afslapning og hygge. Derefter hopper vi på pisterne igen, og så holder i afterski med vin og brætspil, når vi kommer hjem om eftermiddagen. Nogle dage vinder jeg i spillene, og nogle dage surmuler jeg mere bare på værelset efterfølgende.

Jeg vandt. Måske. Ikke.

Og nej, Homie kan ikke stå på ski endnu, men derfor kan man heldigvis godt tage på skiferie alligevel. Vi skifter altid mellem alpin og langrend, og på langrends-dagene kan hun få lov at komme i en pulk, der er bundet om livet på hendes far – så får han også trænet sin gamle far-numse lidt ekstra. Jeg er klar over, at det er min slappe amme-røv der trænger mest til træningen – men jeg har rigeligt at gøre med at holde mig selv på benene, så jeg tænker ikke, at jeg skal have ekstra vægt på. Det må være de mere erfarne skiløbere, der står for den del. Til gengæld vil jeg glæde mig latterligt meget til, at hun om ganske få år kan få lov til at komme et par timer på skiskole om dagen – for det ser simplethen så hyggeligt ud, når der kommer en hel række med små mennesker kørende – alle sammen med skiene i en rask isvaffel-position. Det tror jeg dæleme, at Homie bliver glad for! 

Min anden dag på ski, hvor mine orange skibriller fik den sorte-løjpe til at se blå ud … men jeg klarede det sgu.

Det er første år, hvor vi skal have Homie med, så jeg har også været inde og finde nogle aktiviteter og oplevelser i Trysil, som vi kan bruge de dage, hvor hun ikke skal med på langrend på. Vi skal blandt andet ud og gå nogle dejlige ture, tage på café og kigge i butikker, derudover arrangeres der skattejagter og andet sjov og ballade for børn, som vi skal prøve at være med til. Og så skal Homie sgu da også have lov til at prøve at kælke. Nogle dage vil jeg blive hjemme i løbet af dagen og passe hende, nogle dage vil Arne – og nogle dage vil Arne og jeg lege unge og vilde ski-typer i de piss’-fede terrænparker, mens Arnes forældre står for at hygge med vores barn. Jeg tænker, at vi i terrænparken hurtigt finder ud af, hvor dårlig form vi er kommet i i løbet af de 9 måneder, hvor vi har været nogens forældre – og så kan vi hygge os med at have ømme stænger og bagdele resten af ugen. Så er det desuden godt at have en baby med på næste dags langrend, som kan være en undskyldning for et mere moderat tempo.  

Bar røv i sneen

Ligesom på vores barselsferie, så har vi naturligvis medbragt forstærkning. Vi tager afsted med både Arnes forældre, hans bror og svigerinde. For vi elsker mennesker, og det er sgu bare piss’-hyggeligt at rejse med andre – i sær på skiferier, der for os er de ultimativt mest hyggelige ferier! Der er decideret intet som at have været ude i den friske luft og bevæge sig hele dagen, og så trække ud af overtøjet og rende rundt og lave mad i uldundertøj foran pejsen og med et ordentligt glas vin i hånden. Her er der naturligvis tale om mig – Arne laver æk’ mad. Han er dog ret habil i den del med vinen, og han står også for at åbne dyret. Sikken opgave. 

Nå, men i år bliver det som sagt i marts, at vi tager afsted. Men vi har også i flere år talt om at holde nytår eller vinterferien i Norge. Jeg elsker den ro og tilbagelænethed, der altid er på skiferier – og jeg tror at det kunne være virkelig hyggeligt at tilbringe nytåret i lange underhylere og med en barselsknold i manken. Man må jo alligevel erkende, at der går mere end bare et par år, før vi igen kan holde nytår som vi gjorde for nogle år siden. Der er bare ikke ligeså meget dakke-dakke over nytåret, når man har et barn – og det gør sgu ærligt æk’ en skid. Jeg kan sagtens undvære hovedet-ind-i-væggen den dag, hvis jeg bare kan få lov at drikke lidt god vin og spille brætspil mens min baby sover. Så det er helt sikkert noget, som jeg håber at vi kan gøre næste år.

To store, fe’e hoveder

Men turen til Trysil er i hvert fald vores næste planlagte ferie. Vi tager Oslo-færgen derop med bilen, og så kører vi det sidste stykke vej. Det gør turen super børnevenlig, og gør desuden at vi kan have alt det baby-grej med, som vi har fået overbevist om selv om, at vi skal bruge i hverdagen. Hvordan dælen klarede vores forældre alt det med babyer uden højstole med bakke, sengerand og white noise-afspiller? 

Fik du nogensinde læst om vores barselsferie? 

1 kommentar

  • Cecilie

    Dit smarte skitøj på det øverste billede – hvor er det fra? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvad synes du om indlægget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om minder og telefoner i toilettet