Det her bliver måske et af de absolut mest navlebeskuende indlæg fra min hånd indtil videre – det handler nemlig bare om mig. 28 personlighedstræk, som jeg ser ved mig selv. Ligenu. Det er muligvis allerede anderledes i morgen. Jeg skrev dem ned uden at rette i dem efterfølgende, og jeg kan godt se, at det er en selvmodsigende omgang, der godt kunne trænge til lidt redigering – men sådan er det jo nok lidt med nogle af os, vi er sgu ikke så pæne på papiret. Jeg aner ikke om fremmede eller mine nærmeste ser disse personlighedstræk hos mig – men det er jo det pragtfulde ved en blog; det er jo mig der bestemmer for Helle. Så her kommer 28 af de ting, som jeg ser som karakteriserende for mig.
Galopperende storhedsvanvid
Udpræget sporadisk mindreværd
Stort grinende
Jaloux
Handlekraftig
Ekstrovert
Elsker med hud og hår
Lyst til at få mig selv til at fremstå bedre, end jeg er
Ude af stand til at se, hvad jeg faktisk er dygtig til
Enormt risikovillig
Men ganske ofte bekymret
Arbejdsom
Menneskekender
Den hidsigste i kommunen
Uhyre let til tårer
Har få gode venner
Beregnende på den helt grimme måde
Umanerligt stædig
Clairvoyant
Et enormt behov for ros
En fremragende løgner
Alligevel ofte lige ærlig nok
Kærlig
Selvkritisk
Blandet med ikke at kunne se, når jeg er dårlig til noget
Arbejder bedst under pres
Hurtigt tilfreds med egen indsats
Manglende blufærdighed
“Men Julie-elsebeth, det er nogle rimelig dårlige ting de fleste af dem?” Ja, det skal jeg nok til at arbejde lidt på. Hvis der er nogle af punkterne, som I vil høre mere om, så sig endelig til, æk’.
Clairvoyant var jo forresten bare for skæg. Det er jeg jo slet ikke.
Fik du nogensinde læst om de sætninger, som vi mødre burde stoppe med at sige?
5 kommentarer til “28 af mine personlighedstræk”
Giv mig liiiiii’ et eksempel på ‘Beregnende på den helt grimme måde’ så jeg ikke sidder her, alene, og føler mig som et helt grimt menneske, tak! 😅🙌🏻 Hola at ya! ✌🏻 (Jep, jeg ser mig selv som den lidt afroamerikanske kinda person!) 😂
Det er aldrig dårligt at kende forskellige træk ved sig selv. Det bliver en stor fordel den dag du fx skal lave dig selv i Sims 😂👍🏻
Kæft du´ sjov! 😀
Vil du mon afsløre, hvor din røde t-shirt er fra?
Klap nu lige æ’ hest, hvor minder vi meget om hinanden. Vi ville fandeme være de sjoveste veninder i kommunen. One day I’ll be-friend you. Ej, det pis. Men det kunne dæle-dytme være skide skægt 🎉