Arne på bloggen: Nej, far!

.Endnu en gang har Arne fået lov til at overtage los bloggos for et øjeblik. Og denne gang har han ikke benyttet sig af den ellers åbenlyse mulighed for at hyggesvine mig. Jeg vil sgu næsten kalde ham kærlig. Njå, men her kommer det i hvert fald! 

‘Nej, far’ er et af Inges mest yndede udtryk for tiden. Både fordi, at jeg selvfølgelig ikke skal tro, at jeg kan bestemme over hende, hvis jeg eksempelvis foreslår, at vi skal have skiftet hendes ble, men også fordi at hun gør det meget klart, at Julie Elsebeth er hendes klare favorit for tiden.

Eksempel på sidstnævnte. Vi vågner (altså Inge vågner) klokken 5.50 om morgenen. Super. Jeg tager hende ind i vores seng, så vi lige kan ligge og blunde lidt. Ca. 10 minutter senere er Inge så klar til at stå op. Hun siger, ‘op mor’, ‘op mor’, ‘op mor’… og jeg siger, ‘far skal nok stå op med dig’… Inge: ‘nej far, nej far, far sove, mor stå op’… og det bliver hun så ved med, indtil at hun finder ud af, at mor har tænkt sig at rykke sig omtrent 0% klokken 6 om morgenen, hvis hun på nogen måde kan blive fri. Inge og far står så op, og så kan jeg heldigvis til nøds bruges alligevel. 

Sådan er det så gerne hele dagen. Mor er suveræn førsteprioritet, og jeg får dagligt flere afvisninger end jeg nogensinde har fået på Buddy Hollys dansegulv, og det siger ikke så lidt.

Heldigvis kommer jeg mig hurtigt og gør klar til en ny afvisning (ligesom på diskoteket). Jeg er jo i virkeligheden bare inderligt glad for, at Inge elsker sin mor så højt, som hun gør. Jeg ved, at hun også elsker sin far, men det er bare forskellige ting vi giver hende og som hun bruger os til. Med mor er der altid trøst, kys, kram og hygge, mens hun mere bruger mig, når der skal hoppes i sengen, gives luftture, eller leges med bolde. 

Derfor må jeg finde mig i at være andetvalget. Også selvom det giver uheldige flashbacks til frikvarteret i folkeren. Men det går nok. Når man er to år gammel, så er man tilsyneladende meget, meget tydelig i sine prioriteter, og sådan skal det også være. Og så må hendes farmand affinde sig med, at

Mon ikke det bliver bedre i fremtiden? ‘Nej, far!’

Fik du læst gårsdagens indlæg om, hvilket køn vi håber på i anden omgang?

En kommentar til “Arne på bloggen: Nej, far!”

  1. Hej. Det er første gange jeg læser på bloggen – men altså 👌🏻🥳😂 jeg er vild med det. Har selv en datter fra feb. 2018 og det er pretty much same story med “nej far! “ hos os, så hvor er det skønt at læse😂hyggelig og sjov læsning👌🏻

    Svar

Skriv et svar til Mette Annuller svar