“Bare vent …”

Jeg synes, at jeg bliver udsat for relativt meget “bare vent”. Sikkert ikke mere end de fleste andre – men dog rigeligt. Ganske rigeligt. Lige for tiden går den meget på “ja, men så bare vent til du har to børn!” naturligvis serveret i forbindelse med en eller anden lille problemstilling omkring livet som børneejer. 

Inden jeg selv fik et barn var det altid “bare vent til du selv får et barn en dag”. Og når jeg om fire en halv måned har to styks, så går den sikkert på “jamen bare vent til du har tre styks” eller “så skulle du bare forestille dig, hvordan det er med tre.” Og derefter går den vel op til fire og dernæst fem og seks. Eller hvad? 

Jeg er godt klar over, at det der ofte menes sikkert er noget i stil med “Årh, det lyder hårdt, jeg synes også, at det er vildt hårdt!” men så er det simpelthen bedre at sige det, i stedet for at tale den førstnævnte situation ned. For fælles for de bedrevidende fraser er, at de taler ens nuværende situation ned i forhold til det, som de selv lever i. For hvad ved man om livet, hvis man ikke har et barn? Jamen potentielt ret meget – undtaget om det specifikke emne at være mor. Og ved man virkelig noget om at være mor, hvis man kun har et enkelt barn? Ja, altså man ved noget om alt det, der ikke involverer søskende-vogne og dobbeltputninger i hvert fald. 

Jeg synes simpelthen at “bare vent, til …” er svarende til, når man beklager sig lidt over en hovedpine og den man taler med så går direkte i gang med at fortælle sin egen historie om dengang personen havde hovedpine 5 dage i streg i stedet for at være en lille smule i den historie, man lige har fortalt. 

Jeg synes det er piss’-irriterende, at der bliver sagt så meget “bare vent” i forbindelse med forælderskabet, for det er sådan en ligegyldig frase, der intet siger om hverken den nuværende eller den mulige kommende situation. Æk’ en skid siger den. Det eneste den siger en smule er, at der ikke er nogen grund til at diskutere eller være uenige om noget som helst, for ens modsatrettede mening er udelukkende et produkt af, at man ikke har noget barn endnu … eller kun har et enkelt … eller kun har to styks. 

Er det så bare dem med flest børn, der ultimativt bestemmer, hvad der er den rigtige holdning og den rette tilgang? Er rangordnen sat efter antal børn? Kæmpe status er det i hvert fald ganske tydeligt. Det har jeg da kunne mærke i  samtaler med kvinder, hvor de undervejs i små hverdags-muggerier har sagt “ja, ej nu har vi jo også kun fået et barn, så det ved jeg jo ikke nødvendigvis” og “ej, vi har jo også kun 1 barn, så det er jo ikke i nærheden af ligeså hårdt” eller “jamen vi fik kun et barn …” efterfulgt af en mere eller mindre undskyldende omgang. Og jeg kan da godt forstå, at man tillægger sig selv den facon, hvis man tilpas nok gange har skullet høre på “ja, men det er bare noget helt andet med to børn”. 

Det er præcis det samme, som når ens forældre sagde “bare vent til du selv bliver voksen, så vil du forstå det”. Man kunne jo intet sige! For ligegyldigt hvad man sagde, så var selve præmissen for diskussionen, at man først ville forstå det til den tid og at ens uenighed udelukkende skyldtes ens uvidenhed. Og ingen af os lænede os tilbage dengang og sagde “okay far, du har nok ret.” nej nej, vi gik børne- eller teenage-bananas, i øvrigt præcis den reaktion som den lille frase bør udmunde i. Og jeg har lyst til at gå ligeså bananas, når den i dag bliver serveret for mig. 

Der er altid nogen, der har det hårdere, har flere børn, får mindre søvn, har prøvet det flere gange, har mindre fritid og færre penge at rykke rundt med. Men det gør dæleme hverken mine eller dine småproblemer mindre legitime at italesætte. 

Det er ikke en konkurrence, det er bare et liv. 

Fik du læst gårsdagens indlæg fyldt med facts om mig?

17 kommentarer til ““Bare vent …””

  1. Hørt! Sætningen “små børn, små problemer” er også voldsomt irriterende at få smidt i hovedet, når man står med sin to måneder gamle baby, og synes alt er noget af en mundfuld! Jo jo der kommer da sikkert (store) problemer med ens teenager, eller også gør der ikke. Uanset så bør man anerkende de forældre der lige nu står midt i småbørnsfasen..

    Svar
    • Ja, og den er jo ikke sand, synes jeg? Måske når de bliver teenagere, men for os, der er 1-2 års alderen MEGET nemmere end 0-1 år. Tror kun folk der har haft enormt nemme babyer siger den slags. Altså, vi vågnede hver time hele natten i et år. Alt derefter er nemmere end det 🙂

      Svar
  2. Ej hvor har du bare meget ret i det her! Hører den sååå tit fra veninder i forbindelse med ikke selv at have børn – synes man skal gå med holdningen, at sammenligning sjældent bringer noget godt med sig 😄

    Svar
  3. Ej ja mega enig i det, du skriver!
    Og derudover synes jeg også, der er noget konkurrencepræget over, hvor tæt man så får børn på hinanden. Ved ikke om det kun er mig, men jeg synes, at det er som om, det er mere status og mere overskudsagtigt at få børn tæt på hinanden fremfor med lidt mere mellemrum? Jeg føler i hvert fald, at man ikke helt må beklage sig helt så meget, hvis man har to børn med 3 års aldersforskel som to børn med 2 års aldersforskel. Hvad er det også for noget? Det er jo hårdt på hver sin måde. 😳

    Svar
  4. Virkelig fint indlæg, der sætter så rammende ord på hele mentaliteten “bare vent til….”.
    Som studerende pendlede jeg mellem Vejle og Esbjerg, en dag hvor jeg taler med en bekendt dytte jeg at jeg var træt fordi jeg havde sovet dårligt om natten og havde været oppe kl 4.30 får at komme med toget, og at jeg derfor så frem til weekenden hvor jeg kunne sove til kl 8. Fik med det samme serveret kommentaren “så bare vent til du får børn, så er det en luksus at sove tom kl 4.30.”

    Svar
  5. Ca lige så irriterende som ‘nyd det nu…’ Fx lige inden man føder: nyd nu tiden inden baby kommer. Øh nej, jeg kan ikke vente! Det er jo ikke for at nyde tosomheden at vi gik igennem sædprøver fertilitetsbehandling ægudtagning mm. Det barn måtte godt være kommet sidste år!

    Svar
  6. Har en veninde med fire børn og det undlader hun (eller hendes mand) aldrig at nævne. Jeg har to og må sådan set ikke mene noget som helst om livet som forælder. For så kommer de bare med deres ‘så prøv at have FIRE børn!’. Så fucking irriterende. Især fordi jeg edderrådme skal love for, at de ikke holdt sig tilbage med klagesange dengang DE ‘kun’ havde to børn.

    Svar
  7. Så enig. Vi har lige fået nummer 3, og jeg har svoret at jeg aldrig vil henvise til, at det er hårdere med 3 børn end 2, eller så skulle man bare prøve det med 3 børn, eller at med nr. 3 går man ikke længere op i sådan og sådan. For hold nu op hvor har jeg været træt af at høre om, hvor særligt det er med 3 børn og alt det jeg ikke vidste, dengang jeg “kun” havde 2 børn.

    Svar
  8. “Bare vent” er skarpt forfulgt eller overhalet af “ikke for noget meeen ……” nej stop jer selv inden i begynder !!!!

    Svar
  9. Jeg kalder det altid “selvreference-kriteriet” og nogle folk KAN ikke have en samtale uden at anvende det. Fortæller du en historie? Jamen, så kan de ikke svare uden at referere til en lignende historie for dem selv. Ligegyldig hvor vag den connection til emnet er. Det er særlig gralt med forældre, for mange forældre tror det at have børn er en 1:1 oplevelse, så hvis de kæmpede med 2 børn, så kommer du også til at kæmpe. Når først man indser, hvor meget folk ikke er i stand til at lade være med at referere til sig selv HELE tiden, jo mere får man flip af det :p

    That said, så tror jeg også, at meget af det bunder i, at forældre (kvinder nok mest) simpelthen ikke føler sig hørt og set i al deres arbejde og indsats. At de er martyrer, der bare keeps going, day and night uden at få afløb fra al den frustration, smerte, forvirring og raseri, der fx følger med ikke at have sovet i fx 2 år. Så når en bekendt kommer og siger, Ihh min lille bobs vågner 2 gange om natten og han er 3 mdr, det er SÅÅÅ hårdt, så tror jeg, mange følger enormt behov for at sige, hov hov hov, jeg har det også enormt hårdt, det der lyder nemt i mine øre. At hvis man ikke siger noget tilbage, så er det en usagt hentydning til, at man ikke kæmper med den slags. Hvis familie, venner og bekendte måske var bedre til at lytte (og spørge ind!) i det daglige så tror jeg ikke, at disse udbrud med “bare vent!” ville komme så ofte? Jeg har fx ikke sovet en hel nat i 2 år nu og min søn vågner stadig 3-4 gange hver nat og er 23 mdr gammel. Jeg bider mig selv i tungen for ikke at netop sige til andre, at de har det enormt nemt (i mine øjne!). For det er ikke deres ansvar at skulle forholde sig til. Men det kræver øvelse og jeg vil opfordre alle til at prøve at føre en samtale, hvor modparten fortæller om noget hårdt uden en eneste gang at nævne en selv. Det kan være overraskende svært!

    Svar
  10. Bare vent til du oplever al den kærlighed det næste barn har med sig.
    Bare vent til du oplever den stolthed Inge omtaler lillebror/søster med.
    Bare vent til du ser deres to små fedtede hænder holde i hånd.
    Bare vent til du ikke længere er den første der får er kram fordi de lige skal kramme hinanden først.
    Bare vent til du ser Inge lære babyen noget nyt på den mest vidunderlige kejtede måde.
    Bare vent til du kan slappe på legepladsen for de to leger med hinanden.
    Bare vent – og glæd dig helt vildt imens!

    Svar
  11. Men..
    Når jeg tænker på mit eget liv, før børn, med et barn og nu med to børn – jamen så er det kun steget i sværhedsgrad og jeg kan tænke tilbage på tidligere, hvor jeg ikke anede at det hele kunne blive hårdere, men oplevede det jeg stod i lige der som det allerhårdeste.. det var det ikke, kan jeg se nu 😉
    Måske er det den erkendelse i ens eget liv, som (desværre!) kan få én til at sammenligne med andre man møder, fordi det minder én om ens eget liv tidligere – og det kommer jo HELT forkert ud når man siger “bare vent..”, men forhåbentlig kommer det af både medfølelse med én selv og det der venter den, man siger det til (fx kan jeg ikke lade være at føle lidt med forældre som venter deres andet barn, fordi jeg selv oplever det der venter dem som hårdt – selvfølgelig får de under alle omstændigheder ikke 1:1 samme oplevelser som jeg, men mig selv er nu engang det eneste jeg har at relatere med) 🤗

    Svar
  12. Fedeste indlæg ever! Før jeg fik barn – “Så sku du prøve at have et barn”, da jeg var gravid – “Bare vent til den manglende søvn og alle lortebleerne”, nu med en 3 måneder gammel baby – “vent til hun bliver størrer, små børn – små problemer, store børn – store oroblemet”… TIG DOG STILLE! Har du ikke noget godt at sige, så tig dig for f….. stille! 🙄😅

    Svar
  13. Elsker det.😂👌🏼 Jeg har også altid syntes det var så enormt provokerende. Jeg googlede hvem der havde fået flest børn i verden, det var vidst 87 stk. Hun må så være den eneste der kan tillade sig at sige – bare vent til nummer 87 kommer, det er altså lidt af en håndfuld!

    Svar

Skriv en kommentar