Corona-krisen har vist en ny side af vores barn

Hun har altid været glad for at være udenfor, men hun har også haft sine forbehold og har gerne villet bæres gennem for højt budskabs eller blevet ked af det, hvis hun faldt og fik for meget mudder på hænderne. Derfor har vi også skubbet idéen om skovbørnehave lidt væk, fordi hun “nok bare ikke er til det”. Det skal jeg så edderbrandsparkeme love for, at hun er blevet kureret for nu i hvert fald! 

Hun vil kun være ude nu! Hvis vi i disse 4,5 uge ikke er nået ud til omkring kl. 9, så er der ved at være en ualmindelig højspændt stemning! Jo mere formiddag der går uden at vi er ude, jo mere ballade finder hun på – og hun er mofo dygtig til det i øvrigt! Det er som om, at børn har en form for mystisk indsigt i, hvilke ting det er, som man ikke skal pille ved – og som man derfor bliver nødt til at få fingrene i!

Njå, men så vi kommer altså ud fra formiddag og så leger Inge og hendes kusine ude indtil frokost – så spiser vi udenfor, så putter vi dem udenfor og når de vågner igen – ja, du gættede rigtigt; så leger vi udenfor. Vi går først ind, når det er ved at være spisetid – og selv der bliver Inge rasende over at skulle indenfor. 

For der er godt nok ingen legepladser herude – men her er træstammer man kan balancere på, bambus-rør man kan lege er et sværd, ænder og salamandere nede i søen, høns der skal fodres, en trækvogn der kan føre én dybt ind i skoven, egern i trætoppene og vand man kan lave vandpytter ud af. Og Inge elsker hele lortet. Som i; hold nu kæft, hvor hun elsker det! Hun er pludselig fuldstændig selvhjulpen udendørs og hun klør på med alle aktiviteter og finder på tusinde lege.

Så skovbørnehave er i allerhøjeste grad tilbage på listen! Udenfor er hun underholdt som ingen andre steder, og det gør mig så glad. Jeg var selv ude omtrent hele min barndom og langt langt størstedelen af mine skattede barndomsminder er foregået udenfor. 

Jeg føler virkelig, at vi har fået en helt ny side af Inge at se under den her ellers frygtelige krise, og det bliver jeg simpelthen så glad for. Og hvis vi nu rent faktisk plejer den side af hende, så kan det også være, at vi undgår at hun som 35årig ikke kan kende forskel på en kanin og en hare som sin by-dreng af en farmand! 

Fik du læst om, hvordan moderskabet har ændret min krop?

Skriv en kommentar