Det kan sgu da ikke passe …

Jeg både siger og tænker relativt ofte “amen, det kan sgu da ikke passe, at …” Og bevares, det får mig da nok til at lyde en lille smule som en sur, gammel mand – men det er jeg altså også nærmest. Så nu præsenterer jeg sgu et nyt element på los bloggos, for det kan sgu da ikke passe …

At folk bliver sure over, at der drypper vand ned på deres altan.  Bor du i lejlighed? Og har I sådan en Facebook-gruppe, hvor alle beboere kan skrive? Ja, så kender du måske de der rasende beskeder fra nogen, der oplever, at der drypper vand ned på deres altan, fordi nogen lige har fået givet en blomst en anelse for meget vand. Altså vand … på en udendørs altan … altså præcis som når det regner? Ja, det tror jeg ikke, at du skal blive rasende over. Jo jo, hvis du har fået det i hovedet eller der røg en masse jord med ned – men er der bare tale om vand på din altan, så skal du altså klappe kaje og finde på noget andet at gå op i. 

At jeg er den eneste i husstanden, der går op i, om jeg sover i en freaking sandkasse. Vi bruger mege’ tid i sandkasser, og der bliver slæbt masser sand med hjem. Sådan er det. Men jeg er den eneste herhjemme, der går op i, at det lige bliver børstet væk fra sofaen eller sengen, inden jeg skal lægge eller sætte mig. Og det vil sige, at jeg skal børste sand væk for 3 personer. Derudover så smider Arne sig altid i sengen inden mig, så når jeg kommer ind, så kan jeg kun børste min egen side – og så bevæger al hans sand sig jo over mod mig i løbet af natten, og så sover jeg stadig i det pis. 

At Arne efter gedigegen voksen-mobning stadig ikke kan finde ud af, at smide de freaking sokker til vask efter brug. Kææææft, hvor har jeg mobbet ham, og lige lidt nytter det. Flere gange om dagen hiver han et par sokker af og kaster dem et eller andet vanvittigt sted hen. Jeg er faktisk gået i gang med endnu et tiltag mod vores sokke-problem, og til min store fornøjelse har Arne endnu ikke fattet, hvad der foregår … Det kommer der en opdatering på på et tidspunkt. 

Fik du læst om de ting, som jeg er dårlige til end andre

3 kommentarer til “Det kan sgu da ikke passe …”

  1. Ej men hvor svært kan det være at rydde sine egne strømper op.
    Min mand er meget tæt på at få syet en snor i sine strømper, ligesom små børn i deres handsker, så kan han tage de strømper af lige hvor det passer ham..

    Svar
  2. Ha! Det med strømperne har vi også døjet vi også med herhjemme. Hvor svært kan det være? Efter utallige diplomatiske forsøg på at få min mand til at smide sine strømper i vasketøjskurven, blev jeg nødt til at ty til en lidt mere passiv aggressiv metode, så nu bliver de lagt i hans bukselomme, hvis jeg ved at han skal have de samme bukser på igen. Lidt sur-kone-agtigt, men effektivt 😁

    Svar

Skriv en kommentar