Det var sgu anderledes da jeg var barn

Ja, jeg kan da også godt selv høre, at jeg allerede i rubrikken får det til at lyde som om, at jeg er født i 1912. Men der er edderbrandsparkeme mange ting ved at være barn i dag, der er markant anderledes end da jeg var barn for ikke såååå mange år siden. Jeg er 30 år, og jeg er ret overbevist om, at hvis os der har små børn nu lod dem gøre, som vi selv gjorde i midt-halvfemserne, så ville der blive rynket mere end almindeligt på næsen. Njå, men her kommer sgu en lille liste med nogle af de ting, der dæleme er anderledes i dag end under min opvækst!

Det man deler ud til sin fødselsdag

Jeg husker tydeligt de fødselsdage, der blev holdt i min børnehave – det var dæleme en fest, der ville noget! Vi snakker store kager med slik på fra bageren og blå sodavand til hele rød stue! Og så en slikpose til hver, for lige at holde blodsukkeret ved lige. Kæft mand, hvis jeg stillede op med samme traktement i dag, så er jeg ret sikker på, at der ville blive holdt et ekstraordinært møde i forældre-bestyrelsen.

En stribe cigaretter til køreturen

Mine forældre har aldrig røget, og det har jeg i øvrigt heller ikke selv. Men jeg har haft veninde med ryger-forældre. Og jeg husker da tydeligt, hvis de skulle hente os fra skole eller vi skulle med ud at handle, så sad de hele vejen og pulsede løs på cigaretterne. Forestil jer at have haft en af sine børns legekammerater med hjemme i dag, og når man så afleverede dem så sagde man “ja, hvis Oskar lugter lidt af røg, så er det bare fordi vi lige kørte en tur til bageren mens jeg røg min formiddags-pakke.” Ja, jeg tænker ikke nødvendigvis, at Oskar kunne lege igen en anden gang.

Solbrun tumling

Hold nu bøtte, jeg var brun som barn. Hver sommer var jeg cognac-farvet på hele kroppen bortset fra der, hvor badebukserne kunne bibeholde en kridhvid mås. Kæft mand, jeg er selv en freaking nervevrag hele sommeren, fordi jeg konstant skal rende rundt og sikre mig, at Inge ikke har fået skubbet solhatten for langt tilbage eller fået tørret al solcremen af. Tænk sig, hvis hun fik en lysebrun tud …

Pasta er da grøntsager, ikke?

Da jeg var barn var pasta altså grøntsager! Jeg ved ikke, hvilken plante det voksede på – men det var satme et helseprodukt i hvert fald. “Ja, du må gerne få en hakkebøf, men så skal du også spise AL din pasta med bearnaise-sovs. Børn skal nemlig have godt med vitaminer!” Ja okay, det var måske ikke direkte citeret, men det var sgu sådan vi så på det hjemme hos os. Jeg kan da godt sidde og ærgre mig lidt over, at det ændrede sig. Tænk sig, hvis man kunne gå på carbonara-kur!

Fri adgang til alt

Jeg voksede op i et hjem med DR1 og TV2. Slut. Der var en halv times børnefjernsyn og så var det vel nogenlunde Nyhederne for resten. Da jeg fik det store værelse på 1 salen og fik sat et fjernsyn op, så fangede det ligesom et svagt signal af TV Danmark, og så sad jeg med en hånd på toppen af kassen og så Big Brother i sort/hvid og med så meget sne på skærmen, at det var svært at skelne Christian fra Jill. Kæft, jeg kæmpede for at se noget spændende i fjernsynet! I dag har børn fri adgang til ALT. Musik, film, spil og fjernsyn. Jeg synes sgu næsten, at det er synd, at de aldrig kommer til at opnå tilfredsstillelsen ved at have sparet sammen til den specifikke CD eller at føle glæden ved, at der endelig bliver sendt en børnefilm i fjernsynet.

Byd endelig ind med flere eksempler på de ting, der bare har ændret sig! 

Fik du læst om de nederen beskeder som jeg i ny og næ modtager? 

8 kommentarer til “Det var sgu anderledes da jeg var barn”

  1. Haha, jeg er vild med det! Kan selv huske, da jeg var lille, og min farmor og jeg tog toget til Sjælland for at besøge min far. Hun bestilte ALTID pladser til os i rygerkupéen, så jeg som 5-årig kunne sidde der og hygge mig i en tre timer, for farmor skulle jo have sine smøger 🙄🙈😅

    Svar
  2. Jeg er 25 og derfor født i midt 90’erne. Jeg husker tydeligt, at mine forældre havde mig med til alt. Også i aftentimerne. Hvis vi skulle besøge min mormor (som boede langt væk) eller lignende, så foregik det til middagsselskaber om aftenen, og når jeg så blev træt, så satte mine forældre to stole sammen, og så sov jeg der, indtil de bar mig ud i bilen og derefter ind i deres seng (hvor vi sov sammen). Jeg pis’ elskede det og kan huske, at jeg elskede at falde i søvn til lyden af mine forældres stemmer, imens de sad på deres en stol ved siden af og holdt mig i hånden. Jeg har altid været meget socialt anlagt og elskede både at være med og at være med ude. Jeg er mor til en pige på 9 måneder og folk i min mor-omgangskreds kan virke ret forbløffede over, at jeg indimellem har min datter med ude “sent” (vi taler kl. 18-19) og lægger hende til at sove i sin vogn, og så løfter hende ind i vores seng, når vi kommer hjem. De undres meget over; om jeg ikke glemmer at tingene skal være på hendes præmisser, om ikke jeg ødelægger hendes rutiner eller lignende. Min datter er pisse social ligesom mig, og elsker tydeligt at være med ude, og falder pisse nemt i søvn også. Når jeg er sammen med andre med små børn, så skal det altid foregå kl. 13, så alle kan nå at være hjemme med deres små ved 17-tiden. Den var sgu ikke gået i 90’erne

    Svar
  3. jerv Blev lige bragt tilbage til min egen barndom i 80’erne, jeg husker tydeligt hvordan jeg engang skulle vise min venindes forældre hvordan man kunne skifte underbukser uden at tage de andre af først. Hjemme hos min anden veninde, hvis far havde pot hængende til tørre på væggen, sov vi begge i kun trusser, selvom vi havde begyndende bryster og venindens far rystede vores dyner og sagde godnat til os. Hvis det var sket i dag, hold nu op den stakkels mand ville være blevet halshugget, også selvom det var helt aldeles uskyldigt. Tingene var meget anderledes dengang. Vi legede udenfor, og skulle selv holde øje med klokken for mobiltelefoner havde vi ikke. Hjemme havde vi et mini sort/hvid tv og vi kunne kun se dr.1 og TV2 med sne, men det havde vi ikke tid til for vi legede som regelt uden. Der var ingen der underholdte børn,det måtte man selv stå for og til julefrokosten man blev slæbt med til, hvor de voksne blev brandstive og gav penge, lagde man sig til at sove hvor man havde lyst. Børn i dag ville jo blive fjernet hvis det skete 😂

    Svar
  4. Nu er jeg trods alt kun 20, men kan sagtens nikke genkendende til alle tingene.
    Én anden ting jeg husker tydeligt, er at da mine storesøstre blev teenager skulle de have deres første telefon (en smart nokia, der kunne nul og niks udover at sms’e og spille snake) og de delte den fandme!
    Der var altså ikke plads til frække beskeder til kæresten eller andet ballade, fordi det var en deletelefon.
    Jeg elsker de muligheder vi har med teknologien i dag, men ville ønske børnene kunne opleve hvordan det var inden, i stedet for de har hovedet plantet i en skærm hele tiden..

    Svar
  5. Jeg kan huske at alle unger i alle aldre altid legede udenfor hele dagen og vi skulle være hjemme når gadelamperne slukkede 😊 i dag ser man sjældent børn lege udendørs

    Svar
  6. Jeg kan huske hvor banebrydende det var at jeg kunne tjekke min e-mail på det heeelt nye internet. Wow. Det tog godt nok 30 min at logge ind og ingen havde rigtig skrevet til mig.
    Men de havde de tilgengæld på kontakt annoncen i ungdomsbladet. Så kunne man gå en uges tid og vente på ham den søde svarede via BREV.
    Og da telefonboksene fik kort i stedet for mønter. Man skulle dog lige forbi kiosken og købe et kort først.
    Og dengang i fritidsordningen, hvor jeg som 8-9 årig vandt en lp med Samantha Fox. Hvem vil I dage give et barn noget tilsvarende med verdens største patter lige op i ansigtet.

    Svar
  7. Husker tydeligt sidst i 90’erne – jeg arvede min kusines store gamle 32 tommer fjernsyn – kæft det var stort! Men ind imellem skulle det lige have en god solid knytnæve i toppen – så kom der klart billede på igen – der var nemlig billedrør i.. kan i huske de små grønne frøer der var i kinder æggene.. man Skulle jo samle dem alle! Kan i huske commodore 64 og Buble Boble.. der er mange gode minder fra de savnet 90’er.

    Svar
  8. Jeg er selv født i 1995 og jeg husker virkelig også min barndom som meget anderledes. Der var ikke noget med at SKULLE overholde sengetider, når vi var ude. Var man virkelig træt, så kunne man tage er skraber på en sofa eller i en seng – og så blive båret til bil og egen seng senere. Underholdning stod vi selv for, ude som inde. Ikke noget med altid at skulle aktiveres af vores forældre. Jeg husker også masser af somre med bare fødder, som var helt sorte/grønne efter lange dage ude uden sko, strandture uden en trevl på kroppen og leg med de “skøreste” ting. Vi fik engang et nyt billedrørsfjernsyn, hvor papkassen var så stor, at min veninde og jeg kunne lege i den. Det var sgu en anden (og herlig) tid!

    Svar

Skriv en kommentar