En helt anderledes graviditet

æft, hvor havde jeg det fedt i min første graviditet. Jeg havde stort set ingen graviditetssymptomer, udover at jeg havde en baby i maven. Bevares, der var noget med en tilbagevendende blodnæse, som jeg ellers ikke havde været udsat for siden de første år i folkeskolen, men altså, det var mildest talt til at overkomme. 

Jeg rendte bare rundt med en mavse og havde det for fedt. Det er ikke helt det samme denne gang. Om det er fordi jeg er blevet ældre, trættere eller om det bare er en anden slags graviditet denne gang, det aner jeg jo af gode grunde ikke. Men anderledes det er det edderbrandsparkeme. Jeg har simpelthen kvalme. Ikke markant, og ikke konstant. Men jeg har flere gange i løbet af dagen små-kvalme. Jeg er godt klar over, at mange døjer med kvalme og opkast konstant, og at jeg grundlæggende nok burde lukke røven med den smule jeg har. Men jeg er dårlig til at lukke røven, og det er irriterende, selvom det ikke er invaliderende. Jeg har kastet op 3 gange, så det er jo ikke slemt på nogen måde, men i min første graviditet nåede jeg ikke at prøve at have kvalme, og det var sgu sjovere. 

Så’ der dét dér med maden. Det er dæleme ikke nemt. Til hvert måltid har jeg cirka lyst til én ting. Og absolut intet andet. Så den der klassiker, hvor man hver især kommer med forslag til, hvad man kunne lave til aftensmad er komplet udelukket for tiden – for Arne kommer jo aldrig til at ramme den éne ting, som jeg har lyst til. Jeg er derfor enehersker på den front for tiden. Så jeg siger eksempelvis “Jeg kan spise tærte med bacon og porer i dag” – så siger Arne “ej hvor godt, vi har også lidt broccoli tilbage, som vi kan smide i” og så siger jeg “NEJ. JEG KAN IKKE SPISE BROCCOLI!!!” Og så får jeg lov til at bestemme. Fordi gravid. Og fordi ellers spiser jeg ikke noget. Der er også mange aftener, hvor Arne har spurgt, hvad jeg har lyst til at spise, og det eneste jeg kan komme i tanke om er saftevand. Men det er åbenbart ikke rigtigt aftensmad. Typisk for pokkering mænd, æk’? Hvad bliver det næste? Er slush-ice pludselig heller ikke aftensmad? 

Desværre er der også den ting ved maden, at efter hvert måltid bliver jeg en smule kvalm, og så har jeg nul procent lyst til den mad igen. Så hver gang jeg indtager et måltid, så streger jeg den ligesom fra listen over ting, som jeg nu kan spise. Så jeg håber edderbrandsparkeme, at kvalmen snart går væk, for nok er jeg ikke den store matematiker, men hvis jeg spiser tre måltider om dagen og derefter må strege alle tre fra listen over mulig mad, som jeg kan spise – så vil der efter et par måneder kun være alternativer som torskerogn med agurkesalat eller chokolade med blomkålsris tilbage på listen. 

Så er der det der med cravings. Det har jeg ærligt talt troet var lidt af en undskyldning for at sende sin mand afsted efter krydderboller og chokolade-pålæg. Alle mennesker har jo lyst til chokolade altid – i hvert fald de gode mennesker, og måske lod gravide sig bare rive med af muligheden for at have frit valg på alle hylder. Det er da sikkert også tilfældet i ny og næ, men jeg har sgu fået cravings – og det er ikke bare vingummibamser og tandsmør, som jeg har haft lyst til hver dag i hele mit freaking liv. Jeg har eksempelvis en ustyrlig lyst til citroner. Ikke sådan i vand eller på en fiskefilet, nej nej bare i både og så at æde dem som en appelsin. Kæft, det er lækkert lige pludselig. I samme kategori har jeg indtaget absurd mange grapefrugter i denne graviditet. Jeg har også lyst til ristet brød med smør – men den kan jeg ikke helt garantere ikke bare altid har ligger på lur og ventet på sin chance for at blive ædt hver dag. Og så drikkelse. Jeg er tørstig hele tiden! 

Jeg er også træt. Det var jeg sikkert også, mens Inge lå i min mavse, men der kunne jeg jo bare tage en freaking lur, hvis jeg havde lyst til det. Det er lidt noget andet, når der er et barn i hytten, der forlanger min opmærksomhed og ikke godtager “mor har lige brug for en lur”. Jeg er i øvrigt absurd dårlig til at tage lure midt på dagen, så selv hvis jeg fik lov, så skulle jeg sikkert nok finde på et eller andet andet at tage mig til i stedet. 

Nå, så lang tid har du nok alligevel aldrig set nogen pille sig selv i navlen, hva’? Kan det udløse en form for præmie eller titel? Vestsjællandsmester i Navlepilleri måske. Summe summarum er, at den her graviditet på ingen måde er som min første, og ærlig talt, så var den første federe rent fysisk. Til gengæld er jeg endnu lykkeligere denne gang, fordi jeg ved, hvad der venter mig for enden af en stor mavse og en fødsel. HURRA! Vi skal have en baby! 

Fik du læst mit seneste indlæg om Inges søvn

3 kommentarer til “En helt anderledes graviditet”

  1. Årh jeg kender det så godt! Jeg er gravid med nr 2 også (uge 8) og har en datter, som er 4 måneder yngre end Inge. Havde den nemmeste første graviditet uden gener! Nu har jeg også kvalme, er mega træt og det med mad, det er en by i Rusland – nøjagtig ligesom dig – op ad bakke 😅

    Svar
  2. Anden gang er bare anerledes må jeg også konstatere… kan genkende hvert et ord du skriver. Men er da nået til uge 39 snart så det kan lade sig gøre at klare sig igennem.

    Svar

Skriv en kommentar